Nøgen på nettet

Oplysningsmateriale til børn og unge med konkrete værktøjer til at håndtere situationen, hvis de har oplevet, at deres intime billeder er blevet delt på nettet. 

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange danske børn og unge, der har sendt nøgenbilleder af sig selv. Men både i Center for Digital Pædagogiks online-rådgivning og på Red Barnets brevkasse kommer der flere og flere henvendelser om nøgenbilleder. Det er ikke nyt, at børn og unge eksperimenterer med deres identiteter ved at tage udfordrende billeder af sig selv, men med de sociale mediers udbredelse bliver billederne hurtigere spredt til mange, og det gør konsekvenserne uoverskuelige.

Både til handling og forebyggelse
Der kan være mange grunde til, at børn og unge sender intime billeder af sig selv. Det kan for eksempel være for at vise tillid til kæresten,
for at vise at man er modig eller måske bare for at vise den nye bikini frem uden tanke på, at andre kan misbruge billedet. Materialet giver konkrete værktøjer til børn og unge, der har oplevet, at intime billeder er blevet delt, men det kan også bruges til at forebygge.

I hæfterne kan børn og unge hente konkret information om, hvor de kan få hjælp til at håndtere situationen, hvordan de genvinder kontrollen og sikrer sig et godt digitalt rygte fremover.

Bestil gratis foldere eller download materialet
Download folderen som printvenlig PDF her på siden eller bestil gratis foldere til elever i 6.-8. klasser på 
Sikkerchat.dk.

Folderen er udgivet af Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge, 2015.

I januar 2017 blev folderen revideret i samarbejde med Undervisningsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af ministeriets Etiske kodeks mod deling af krænkende materiale.

Andre materialer og tilbud:

  1. Når børn og unge deler intime billeder på nettet er et faghæfte, der understøtter lærere, SSP’er, pædagoger og andre fagpersoner, som arbejder med denne tematik.
  2. SletDet er Red Barnets online rådgivning til børn og unge, som har brug for gode råd og hjælp til at få slettet billeder, de selv eller andre har delt af dem på nettet.

Kontakt

Medierådet for Børn og Unge

Lisbeth Brunebjerg Holmegaard
Projektleder
+ 45 3374 3607
lisbethh@dfi.dk

Lone Hejlskov Munkeberg
Projektleder
+45 3374 3602
lonem@dfi.dk

Diana Bjørn Milenkovic
Projektleder
+45 3374 3479
dianam@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412