Original titel: "Blade Runner"
Dansk titel: "Blade Runner"
USA, 1982

Instruktion: Ridley Scott
Manuskript: Hampton Fancher, David Webb Peoples. Baseret på Philip K. Dicks roman "Drømmer androider om elektriske får?".
Foto: Jordan Cronenweth
Musik: Vangelis

Medvirkende:
Rick Deckard: Harrison Ford
Rachael: Sean Young
Roy Batty: Rutger Hauer
Pris: Daryl Hannah

Indhold:

Filmens handling
Om filmen
Brug filmen i undervisningen
Litteratur og links

Filmens handling

Året er 2019. I Los Angeles hersker kaos, og alle, der har mulighed for det, forlader Jorden for at begynde forfra i nye kolonier på fremmede planeter. I disse kolonier bruger man kunstigt fremstillede mennesker – de såkaldte ’replikanter’ – som slavearbejdere, men genmanipulationen er måske gået for vidt. En lille gruppe replikanter har gjort oprør og er vendt tilbage til Jorden for at konfrontere deres skaber – gendesigneren Tyrell – i håb om, at han kan udvide deres begrænsede levetid. Der er imidlertid dødsstraf for alle replikanter, der viser sig på Jorden, og den tidligere politimand Rick Deckard bliver sat til at jage dem. Deckard er en garvet ’Blade Runner’, hvis speciale er at dræbe undvegne replikanter. Under sin jagt erkender Deckard imidlertid gradvist, at grænsen mellem replikanter og mennesker efterhånden er hårfin. Han forelsker sig i den smukke Rachael, der ikke selv er klar over, at hun er replikant, fordi hun er blevet programmeret med falske erindringer om, at hun har haft en barndom. Deckard fortsætter imidlertid med at jage replikanterne og konfronteres til sidst med deres leder, Roy. Den overmenneskeligt stærke Roy er Deckard langt overlegen, men han skåner Deckards liv og dør selv et øjeblik efter, da hans programmerede levetid løber ud. Deckard henter herefter Rachael, hvis levetid de ikke kender begrænsningen af, og flygter med hende af frygt for, at andre Blade Runners vil forsøge at dræbe hende.

Om filmen

"Blade Runner" (1982) er en af filmhistoriens bedste og mest indflydelsesrige science fiction-film. Dens postapokalyptiske vision af en forfalden fremtid har sat sit visuelle præg på mange senere film, og dens elegante blanding af film noir, filosofi, poesi og religiøs mytologi demonstrerede for samtiden, at en b-film-genre som science fiction kan besidde åbenlyse kunstneriske kvaliteter. Filmens producenter frygtede dog, at "Blade Runner" var for mørk og dyster til publikums smag. For at gøre den mere appetitlig krævede de derfor, at filmens instruktør Ridley Scott tilføjede en romantisk slutning, hvor Deckard og Rachael kan leve lykkeligt til deres dages ende. Ti år senere fik Scott lov til at udsende den film, han oprindeligt havde planlagt, og her - i den såkaldte ’directors cut version’ - er den lykkelige slutning klippet ud. Filmen ender i stedet med Deckards plageånd Gaffs hånlige bemærkning om Rachael: "To bad she won’t live."

"Blade Runner" er en visuelt overdådig film. Den er fuld af stemningsmættede billeder af en mørk og junglelignende storby - et Dystopia, hvor alt er i forfald og opløsning. Verden synes hyllet i en evig nat, hvor man aldrig ser himlen, og det eneste lys kommer fra de store, blinkende reklameskilte. Filmens billedside blev den store inspirationskilde for den filmiske stil, der i løbet af 1980’erne blev kendt som ’neo-noir’ eller ’tech-noir’. Betegnelserne grunder i at "Blade Runner" genbruger stilistiske virkemidler fra fyrrernes og halvtredsernes ’film-noir’, men løfter dem ud af deres genre og over i fremtiden. De mørke billeder, skyggeeffekterne og den evige cigaretrøg er typisk for film-noir, og Deckard er fremtidens bud på den hårdkogte detektiv a la Humphrey Bogart.

Tematisk set har "Blade Runner" (der er baseret på romanen "Drømmer androider om elektriske får?" af Philip K. Dick) fokus på, hvad det vil sige at være menneske. "I think, therefore I am" argumenterer den flik-flakkende, unge replikant-kvinde Pris i filmen – og dermed gentager hun Descartes berømte læresætning, der udtrykker, at menneskets evne til at reflektere over sig selv er eksistensens grundlag. De nyeste replikanter har dog ikke blot evnen til at tænke selv, de har desuden fået implanteret kunstige erindringer, og de udvikler følelser for andre individer, ligesom rigtige mennesker gør. Deckard kan imidlertid stadig afsløre replikanterne gennem den såkaldte Voight-Kampf test, hvor små udvidelser i øjets iris røber, om en person er replikant.

Øjet er således i mere end én forstand sjælens vindue – og "Blade Runner" formeligt vrimler med øjne. Gendesigneren Tyrell bærer enorme briller, der forstørrer hans øjne, replikanterne Roy og Leon presser informationer ud af en geningeniør, som er specialist i at lave øjne, og de dræber deres modstandere ved at trykke deres øjne ind. Man kan dog ikke altid stole på øjet, der ser - for ikke alt er, hvad det lader til at være i "Blade Runner". Grænserne mellem menneske og replikant bliver gradvist mere og mere udviskede efterhånden som historien skrider frem.

Kun få mennesker i filmen fremstår sympatiske, og vi fatter i stedet sympati for replikanterne, deres indbyrdes kærlighed og deres ønske om mere liv. Vi får desuden mistanke om, at Deckard måske også selv er en replikant. På samme måde som replikanterne samler han på fotografier, og også han har udviklet følelser, der er overflødige eller måske ligefrem skadelige for det job, han skal udføre. Deckard er gået fra at være en dræber til at få følelser for sine ofre. Måske er Deckard på samme måde som Rachael udstyret med falske erindringer og er uvidende om sin egen oprindelse?!

I "Blade Runner" har mennesket gjort sig til herre over skabelsen ved at fremstille replikanter i sit eget billede, og der løber en religiøs understrøm igennem hele filmen. Roy citerer undervejs William Blakes digt ”America: A Prophesy”. Verset: "Fiery the angels fell" antyder, at Roy ser sig selv som en falden engel, der har gjort oprør mod sin skaber. Da Roy og Pris endelig får adgang til gendesigneren Tyrell, beder de ham om mere liv. Deres skaber viser sig imidlertid kun at være hersker over livet men ikke døden, og Roy dræber ham i afmagt. Efter at ’Gud’ således er død, er det op til replikanterne selv at tage hånd om deres skæbne, og Roy forsøger at udsætte sin egen død ved at presse et søm igennem sin hånd. Derved stigmatiserer han sig selv, og da han redder Deckard fra at falde ned fra taget af bygningen, tager han skridtet fuldt ud og bliver en frelser. Roy hæver sig på denne måde over sin tragiske skæbne. Han har ikke vundet sin egen kamp mod døden, men han har givet Deckard livet og fundet fred med sig selv. Således viser Roy sig at leve op til Tyrell’s salgsslogan: "More human than human" og for at fuldende den religiøse symbolik flyver en hvid due mod himlen, da Roy dør.

Deckard synes til slut at være inspireret af Roys eksempel. Han ønsker ikke længere at være en dræber, og han opgiver at søge indsigt i de store spørgsmål om liv og død. Mens han og Rachael flyver mod friheden, erkender han, at han ikke ved, hvor lang tid de vil få sammen. Men hvem ved det? spørger han med en nærmest eksistentialistisk accept af tilværelsens barske vilkår.

Brug filmen i undervisningen

Beskriv filmens univers. Hvordan ser der ud i byen, hvor handlingen udspiller sig? Hvad er den fremherskende stemning i "Blade Runner"? Hvad er det for et billede af fremtiden, vi får? Kender I andre film, computerspil, tegneserier eller tv-serier, der foregår i et univers, der ligner det, vi ser i "Blade Runner"?
"Blade Runner" genbruger mange stilistiske virkemidler fra den såkaldte ’film-noir’, der bl.a. tæller film som "The Maltese Falcon" (1941) og "The woman in the window" (1945). Læs mere om film noir på biblioteket eller på internettet – og nævn nogle af de stilistiske virkemidler, som "Blade Runner" har til fælles med de gamle, sort-hvide kriminalfilm. Hvilken effekt har det, at en film, der foregår i fremtiden genbruger virkemidler fra gamle film?
Beskriv Deckard. Hvordan udvikler han sig i løbet af filmen? Undervejs i filmen bliver det antydet, at Deckard måske også selv er en replikant. Hvilke ting indikerer, at Deckard kunne være en replikant? Hvilke ting indikerer, at han kunne være et ’rigtigt’ menneske?
De nyeste replikanter kan tænke selv, de har erindringer, og de udvikler ømme følelser for hinanden. Prøv at finde forskelle og ligheder mellem replikanterne og de mennesker, vi møder i "Blade Runner". Hvilke egenskaber definerer et ’rigtigt’ menneske? Hvilke figurer i filmen besidder disse egenskaber?
Roy er replikanternes leder. Han fremstår langt hen af vejen som en nådesløs dræber, men han viser sig også at være en følsom og poetisk mand, der til sidst redder sin værste fjendes liv. Beskriv Roy og den udvikling han gennemgår. Hvad er det han forsøger at opnå? Hvorfor redder han til sidst Deckard? Tyrell har et slogan, der hedder ’more human than human’. På hvilke måder passer dette slogan på Roy?
"Blade Runner" kredser om de store spørgsmål i forbindelse med skabelsen, livet og døden. Det er spørgsmål, som står centralt i religiøs sammenhæng, og "Blade Runner" har da også adskillige referencer til Bibelens fortællinger. Nævn forskellige steder i filmen, hvor der refereres til Bibelen eller bruges religiøs symbolik. Hvilken effekt har det for oplevelsen af filmen? Diskuter, om man kan se "Blade Runner" som en fortælling om vejen til frelse.
I filmen vrimler det med øjne. Nævn forskellige scener, hvor øjne spiller en vigtig rolle. Hvad er øjnene symbol på?
Filmens instruktør, Ridley Scott, havde oprindeligt forestillet sig en anden slutning på "Blade Runner", men producenterne tvang ham til at give filmen en lykkelig slutning. Hvad synes I om slutningen, hvor Deckard og Rachael flyver ud over en skov, mens Deckard forklarer, at Rachael ikke har nogen udløbsdato? Virker det troværdigt? På hvilke måder ville filmen have været anderledes, hvis den var endt, da Deckard henter Rachael i sin lejlighed, mens han for sit indre øre hører Gaffs stemme sige "Too bad she wont live"?

Litteratur og links

På http://www.blade-runner.it/ kan man bl.a. finde citater fra filmen og en diskussion om hvorvidt Deckard er en replikant eller ej.

På http://www.imdb.com/title/tt0083658/maindetails er fakta om filmen og links til anmeldelser.

På http://www.filmsite.org/blad.html er der en grundig analyse af filmen og en gennemgang af de enkelte scener.

"Blade Runner" er baseret på en klassisk science fiction-roman af forfatteren Philip K. Dick. Romanen hedder på dansk "Drømmer androider om elektriske får?" (originaltitel: "Do Androids Dream of Electric Sheep?") og både den danske oversættelse og som den originale amerikanske version kan lånes via www.bibliotek.dk

Dette undervisningsmateriale er skrevet af Lars Knudsen

Udgiver: Det Danske Film Institut, Gothersgade 55, 1123 København. K

Emneord: Undervisning-Dansk, Undervisning-Mediefag