Et undervisningsmateriale til filmen "Farlig ungdom" (Danmark, 1953).
Niveau: 6.-10. klasse
Fag: dansk, mediefag, historie
Filmens credits
Titel: Farlig ungdom
Danmark, 1953
Instruktion: Lau Lauritzen Jun.
Manuskript: Lau Lauritzen Jun. og Johannes Allen
Foto: Rudolf Frederiksen
Musik: Sven Gyldmark
Medvirkende:
Egon Madsen: Ib Mossin
Alice: Birgitte Bruun (senere Price)
Balladekarl: Per Lauesgaard
Alfred/Manchester: Ole Wisborg
Einar: Klaus Nielsen
Tove: Kirsten Verner
Ruth: Anni Stangerup
Slagteren: Karl Stegger
Indhold
Filmens handling
Om filmen
Brug filmen i undervisningen
Litteratur og links
Egon Madsen er en pæn, ung mand fra Jylland. Han er flyttet til København, hvor han bor hos sin moster og onkel og står i lære på en maskinfabrik. Egon nyder sin ungdom. Han spiller høj musik på sit værelse, og han går ud for at danse og møde piger. Egon er dog også modtagelig for ungdommens mere farlige fristelser. Vennerne Einar og Balladekarl lokker ham til at være med til at stjæle en lægetaske. Kuppet går nemt, og Egon har pludselig penge på lommen. Da kæresten Ruth finder ud af, hvad Egon er rodet ind i, bryder hun imidlertid med ham. Samme aften drikker Egon tæt med vennerne, og Balladekarl foreslår, at de ruller en fuld slagtermester. Denne gang går det galt, og de tre kumpaner bliver anholdt. Egon må tilbringe en rum tid på en ungdomsinstitution, og da han kommer ud, vil hverken Ruth, hans moster og onkel eller hans gamle arbejde vide af ham. Egon planlægger derfor endnu et kup. Egons veninde Tove er imidlertid jaloux, fordi han stadig drømmer om Ruth. Hun giver politiet et tip, og Egon bliver anholdt på fersk gerning.
"Farlig ungdom" (1953) er den første danske ungdomsfilm. Der har selvfølgelig altid været unge mennesker at se i danske film, men "Farlig ungdom" er den første, hvor det er selve 'ungdommen', der er i centrum. Rent faktisk er filmen ligefrem lidt tidligere end de berømte amerikanske ungdomsfilm, som fx "Vild ungdom" (1953) med Marlon Brando, og "Vildt blod" (1955) med James Dean. Især de amerikanske ungdomsfilm opnåede kolossal popularitet i 1950'erne, hvor de unge for første gang fik deres egen kultur. Teenagerne var blevet et købedygtigt publikum, og musik, film og mode begyndte at rette deres produkter specielt mod de unge. Ungdomskulturen betød samtidig en hel ny række problemer, der direkte forbandt sig med det at være ung. Tidligere foregik overgangen fra at være barn til at være voksen mere glidende, men teenagerne befandt sig nu i et mellemstadie, hvor de hverken var børn eller voksne. De unge havde fået penge på lommen og en frihed til at bruge dem som voksne. Fristelser som sex, alkohol og stoffer var således blevet tilgængelige, uden at de voksnes ansvar og forpligtigelser var fulgt med. Ungdomskriminalitet blev i stigende grad et samfundsproblem - ikke mindst i medierne, der svælgede i historier om den nye, vilde ungdom!
De amerikanske film "Vild ungdom" og "Vildt blod" fremstår i dag som klassikere, der giver et præcist tidsbillede, og som udmærker sig ved at skildre begivenhederne fra de unges synsvinkel. I "Vildt blod" søger de unge desperat efter vejledning fra deres fædre, en vejledning der fatalt udebliver, mens "Vild ungdom" beskriver et univers, hvor de unge bryder med alle autoriteter og tager magten i en lille provinsby. De fleste amerikanske ungdomsfilm var dog primært kommercielle produkter, der så ungdomskulturen som et marked, og som ikke havde hverken kunstnerisk eller pædagogisk sigte.
"Farlig ungdom" markerer tydeligt, at den danske ungdomsfilm valgte et andet og mere pædagogisk spor. Filmen gør meget ud af at beskrive, hvorfor det går galt for Egon, og hvordan man kunne have forhindret, at det gik, som det gik. Filmens titel kan således tolkes på to måder. På den ene side er det de unge der er farlige for samfundet, og filmen viser, hvordan samfundet bør forholde sig for at få dem på ret køl. Og på den anden side er selve det at være ung farligt. Egon er således ikke en ond person. Han er blot ung, og som sådan modtagelig for de farlige fristelser. Egentlig har han slet ikke lyst til at begå kriminalitet. Han er blot på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Filmens budskab er, at det, der sker for Egon, kunne ske for enhver anden ung mand. Det alvorlige er ikke så meget den første forbrydelse, men snarere hvad der sker, da Egon kommer ud fra ungdomsinstitutionen. Her er der flere muligheder for Egon, og filmens mange bipersoner repræsenterer hver især de forskellige veje, hans skæbne kan svinge. Balladekarl er den forhærdede kriminelle. Hans tilbøjeligheder giver sig udtryk selv i hans navn, og han nægter at tage imod samfundets tilbud om nogensinde at blive andet end kriminel. Lægesønnen John demonstrerer, at ungdomskriminaliteten ikke er klassebestemt. Overklasseknægten er lige så modtagelig for fristelser som arbejderdrengen. John har dog en familie, der er stærk nok til at beskytte ham mod politiet, og muligvis har han lært sin lektie, da faren stikker ham en lussing. For Einar lykkes det at komme ud af kriminaliteten. Han er i stand til at tage imod fængslets tilbud om at lære et håndværk, men han er også heldig, at der er en bogbinder, der viser ham tillid og giver ham en plads. Egon bliver tværtimod ramt af manglende tillid. Hans familie, kæreste og den tidligere arbejdsplads vender ham alle ryggen. Han får ganske vist en ny plads, men hans chef minder ham hele tiden om hans kriminelle fortid. Filmens morale er, at hvis man behandler nogen som kriminelle, så bliver de kriminelle. Det er således ikke svært at få øje på filmens pædagogiske sigte. Samfundet bliver nødt til at vise tillid til de unge, der træder ved siden af. Ellers ender de som forhærdede forbrydere.
"Farlig ungdom" virker måske en smule forældet i dag. I 1953 var den imidlertid nyskabende og original. Filmen er fx på bølgelængde med de unges eget sprog. Vi hører tidens slang, bl.a. den første spæde blanding af dansk og engelsk - 'so long', 'take it easy' o.s.v. Flere af skuespillerne har deres filmdebut i "Farlig ungdom", hvilket på den ene side giver spillet et lidt amatøragtigt præg, men på den anden side også en frisk realisme. Princippet om at bruge amatørskuespillere er senere blevet flittigt benyttet i danske ungdomsfilm, og en instruktør som Nils Malmros har gjort det med stor succes. "Farlig ungdom" var ligeledes tidligt ude i sin skildring af seksualitet. Seksualiteten ligger hele tiden og ulmer i filmens begivenheder, og den fremstår som den mest fatale fristelse. Det er begæret efter Alice, der lokker John på gale veje, og Egon kan ikke vente to måneder på den ærbare Ruth. I stedet kaster han sig i armene på den villige Tove, og det bliver hende, der besegler hans skæbne. Balladekarl ernærer sig desuden som trækkerdreng, og det kunne meget vel være denne afvigelse, der gør det umuligt for ham at slutte fred med verden. "Farlig ungdom" blev en stor succes, og den markerer begyndelsen på den fine danske tradition for at lave ungdomsfilm, der tager udgangspunkt i de unges problemer og drømme. Filmens pædagogiske ambitioner er ligeledes blevet videreført, om end moralen i senere film er blevet mindre bastant.
- Diskuter Egon, hans liv og hans drømme. Hvorfor går det galt for Egon, og i hvor høj grad er han selv skyld i sin skæbne? Hvilken rolle spiller hans omgivelser - venner, familie og samfund - og hvilken rolle spiller det, at han er ung?
- "Farlig ungdom" beskæftiger sig med ungdommens problemer. Diskuter hvorvidt problemstillingerne i filmen er de samme, som ungdommen står overfor i dag. Hvad har ændret sig - og hvordan?
- Filmens titel kan tolkes på to forskellige måder. Diskuter hvorfor ungdommen kan betragtes som farlig for samfundet, og hvorfor det kan være farligt at være ung.
- "Farlig ungdom" er den første danske film, der beskriver den såkaldte ungdomskultur. Tag en diskussion om fænomenet 'ungdom'. Hvad er kendetegnende for det at være ung, i modsætning til at være barn eller voksen?
- Artiklen "Farlig ungdom" beskæftiger sig med filmen, og med den danske ungdomsfilm som genre. Artiklen kan læses på tidsskriftet EKKO's hjemmeside på adressen: www.ekkofilm.dk/essays.asp?table=essays&id=27
- I bogen "100 års dansk film" (red. Peter Schepelern, Rosinante 2001) kan du læse mere om "Farlig ungdom" og andre danske ungdomsfilm fra 1950'erne og frem til 2001.
Dette materiale er skrevet af Lars Knudsen
Redaktør: Flemming Kaspersen