Niveau: 7. - 10. klasse
Fag: dansk, samfundsfag
Hent materialet (pdf)
Filmens credits
Instruktion: Heidi Maria Faisst
Manuskript: Cathrine Ambus
Længde: 93 minutter
Distribution: Nordisk Film
Medierådets vurdering: Tilladt fra 11 år
Medvirkende:
Louise: Frederikke Dahl Hansen
Susan: Anne Sofie Espersen
Mormor: Kirsten Olesen
Morfar: Niels Skousen
Hans: Dar Salim
Marcel: David Dencik
Indhold
Om filmen
Filmens handling
Fag og temaer
Filmfaglige vinkler
• Dramaturgi
• Visuelle udtryk
• Klipning
• Lys
• Lyd
• Symbolik
Litteratur og links
Om filmen
”Frit fald” er et stærkt og følelsesladet ungdomsdrama om en teenagepige, der starter med at være almindelig oprørsk og eksperimenterende, men glider ud i stadig farligere situationer, bl.a. fordi hun mangler opmærksomhed og grænser. Filmen kredser om nogle af de helt grundlæggende temaer i livet som familierelationer, venskab, kærlighed og håb. Det er en film, der på fineste vis beskriver, hvor langt børn vil gå for at få eller mærke deres forældres kærlighed.
Filmen portrætterer den 14-årige-Louise og fokuserer særligt på forholdet til hendes mor, der ikke kan finde ud af at opføre sig som en voksen over for sin datter. ”Frit fald” deltog i ungdomskonkurrencen ved Berlin Filmfestival i 2011. Filmen er instrueret af instruktør og manuskriptforfatter Heidi Maria Faisst (f. 1972), der spillefilm-debuterede i 2009 med ”Velsignelsen” og har vundet flere filmpriser. Om ”Frit fald” udtaler hun:
”Jeg tror på, at unge mennesker er intelligente og i stand til at forstå en fortælling på et langt mere sofistikeret niveau, end voksne normalt tror. I filmen ønsker jeg at tale direkte til et ungt publikum uden overdreven voksen pædagogik. Jeg ønsker, at publikum skal overvære vores unge protagonist Louises deroute uden at forcere, hvad der er rigtigt og forkert. Louise er ivrig efter at slippe af med de begrænsninger, hun er underlagt i sit unge liv, men den måde hun gør det på, sætter hele hendes liv og identitet på spil. Til sidst er Louise tvunget til at træffe en række endegyldige valg, som måske vil definere resten af hendes liv. Det er mit håb, at et ungt publikum vil drage dets egne konklusioner om denne fortællings dilemmaer, og at det vil kunne spejle sig i kompleksiteten af denne unge piges liv.”
Handlingsreferat
”Frit fald” foregår i København og handler om 14-årige Louise, der bor hos sin mormor og morfar, da hendes mor Susan sidder i fængsel for en narkodom. Louise har gode venner og klarer sig fint i skolen.
Da Susan bliver prøveløsladt, forsøger Louise først at undgå hende, men hun bliver snart nysgerrig efter at finde ud af, hvem hendes mor er. Louise begynder i smug at genoptage kontakten til Susan, som hun idealiserer blindt. Hun drages mod Susans tilsyneladende festlige tilværelse uden rammer og trækker sig stadig mere væk fra bedsteforældrene, veninderne og kæresten for i stedet at efterligne sin mors livsførelse. Louise forsømmer skolen, fester og drikker. Hun møder Susans ex-kæreste Hans, går i seng med ham og bliver viklet ind i Susans handel med stoffer. Susan bliver stadig mere forbeholden overfor Louise og hendes tilstedeværelse i hendes liv.
Filmen ender med, at Louise indser, det er en blind vej og selvdestruktivt at følge i Susans fodspor, og Louise vender tilbage til sit trygge liv hos sin mormor og morfar.
Fag og temaer
Dette undervisningsmateriale retter sig primært mod fagene dansk og samfundsfag, men filmen kan også indgå i et tværfagligt arbejde.
I en danskfaglig sammenhæng vil det være oplagt at se på dramaturgien og den måde, filmen er opbygget på. En analyse af de filmiske virkemidler vil også være oplagt i en danskfaglig sammenhæng, da den kan danne grundlag for en samtale om virkemidlernes betydning for eksempelvis fortolkningen af filmen. ”Frit fald” kan også være et supplement til tekstanalyse af litteratur, hvor beslægtede temaer forekommer, og hvor filmen således kan danne grundlag for perspektivering. Man kan læse fiktive tekster om udvalgte temaer eller finde artikler i aviser og blade, der behandler filmens temaer. Det vil også være oplagt at skrive videre på personernes historie enten i form af en individuel opgave eller en gruppeopgave, hvor hver gruppe skal skrive om en person, og hvad de tror, der videre sker i personens liv.
I samfundsfag kan filmen danne grundlag for debat om temaerne i filmen, fx:
• børns rettigheder og trivsel
• at miste forældre ved skilsmisse, dødsfald eller fordi en forælder kommer i fængsel
• misbrug i familien
Eleverne har måske selv erfaring med nogle af disse temaer fra deres eget liv, og det vil være oplagt at tage udgangspunkt i temaerne ud fra statistisk materiale, materiale fra foreninger og lignende (se links nederst i dette materiale) for derigennem at tage hul på emner, det kan være svært at debattere åbent med andre. Kan det lade sig gøre, vil det også være oplagt at tage på besøg forskellige steder, hvor man dagligt arbejder med ovenstående emner eller at få en person udefra til at komme og holde oplæg om et eller flere af emnerne.
Filmaglige vinkler
Dramaturgi
En film består af indstillinger (kaldes også klip), scener (der består af et antal indstillinger) og sekvenser (der består af et antal scener), som tilsammen udgør filmfortællingen. I en analyse af det handlingsmæssige forløb eller dramaturgien i filmen er det oplagt at arbejde med berettermodellen for at skabe overblik over rækkefølgen af scener og fortællingens struktur. Læs mere om berettermodellen samt definitionen på indstilling, scene og sekvens i undervisningsmaterialet ”Den gode historie – på film”
Fortællingen i ”Frit fald” strækker sig over en relativ kort periode på nogle uger. Her er et bud på, hvordan filmens sekvenser tilsvarer berettermodellens forløb:
Anslag (tidskode 00.16-01.45)
Louise præsenteres i frit fald i Det Gyldne Tårn i Tivoli. Vi ser hende i selskab med hendes kæreste og veninder; hun fremstår som en glad og ubekymret teenager.
Præsentation (tidskode 01.46-11.19)
Louise og hendes hjem præsenteres grundigere. Hun bor hos sine bedsteforældre, og konflikten mellem Louise og hendes mormor antydes. Louise får at vide, at hendes mor Susan er prøveløsladt og vil komme forbi dagen efter. Louise ser på afstand sin mor for første gang i mange år, da Susan besøger mormor og morfar. Louises nysgerrighed i forhold til Susan vækkes hurtigt, og hun går i gang med at finde hende.
Uddybning (tidskode 11.20-47.39)
De forskellige temaer og konflikter mellem personerne i filmen foldes mere ud. Louise får kontakt til Susan og sætter efterhånden alt over styr for at få lov at være i nærheden af sin mor i et desperat forsøg på at mindske savnet efter hende. Lidt efter lidt bliver Louise hvirvlet ind i Susans verden med natteliv, mænd, alkohol og stoffer, og hun møder Susans ex-kæreste Hans. Louise har svært ved at håndtere en række situationer, da de mennesker, hun omgiver sig med, øjensynlig glemmer, at hun stadig er et barn.
Point of no return (tidskode 47.40-1.08.36)
Louise tilbyder at gemme og transportere stoffer for sin mor. Samme aften tager Louise selv coke på natklubben. Louise bruger al sin tid på at lede efter og forsøge at gøre den følelsesmæssigt ustabile Susan glad. Louises mormor prøver – uden held - at få Louise væk fra Susan, da hun kan se, at Louise er på vej i samme retning som Susan.
Optrapning og klimaks (tidskode 1.08.37-1.27.37)
Louise bliver smidt ud af sin mormors og morfars hus. Hun kan ikke finde Susan, tager hjem til Hans, og de går i seng sammen. Da Susan finder ud af det, ændres hendes adfærd overfor Louise til at være kold, afvisende og utilnærmelig. Louise møder sin morfar, som siger, at hun altid kan komme tilbage til dem. Louise finder ud af, at Susan stadig er involveret i handel med stoffer, og hun opsøger Susan på natklubben, hvor hun hælder poserne med stoffer ud over Susan. Louise løber derfra og ender hjemme hos sin mormor og morfar i et forsonende knus.
Udtoning (tidskode 1.27.38-1.29.10)
Louise slutter fred med sin mormor og morfar med erkendelsen af, at hun aldrig vil kunne få det forhold til sin mor, som hun har drømt om. Louise læser brevene, Susan har skrevet, mens hun var i fængsel, hvorefter Louise brænder dem.
Parallelt med hovedhistorien, der foregår i nutiden, ser vi i flash backs en erindringssekvens, der foregår, da Louise var lille. Også her er en dramatisk udvikling. Læs mere om den under afsnittet ”Klipning” nedenfor.
Visuelt udtryk
Den visuelle stil i en film har stor betydning for, hvordan filmen opleves og fortolkes. Den visuelle stil er udtryk for instruktørens bevidste valg i forhold til, hvordan hun gerne vil have, vi skal se og forstå filmen. Billedudsnit og kamerabevægelser er vigtige visuelle elementer og er på mange måder afgørende for, hvordan vi opfatter indholdet i de enkelte scener. I ”Frit fald” bruges ofte nærbilleder og indstillinger i halvtotal, specielt når kameraet er rettet mod Louise - både, når vi ser Louise som teenager og som lille barn (erindringssekvensen). De mange nærbilleder af Louise retter fokus på hendes udtryk og følelser frem for på de hændelser, der foregår omkring hende. Det er altså væsentligere for instruktøren, at vi ser Louises reaktion på hændelsen frem for selve hændelsen. Nærbillederne bringer os tættere på hende, vi kan bedre aflæse hendes kropssprog og mimik, der afspejler hendes tanker og følelser, og derved får vi bedre mulighed for at identificere os med hende.
Identifikationsmuligheden øges også ved hjælp af et andet stilistisk træk, nemlig når kameraet ”filmer over Louises skulder”. Det har den effekt, at vi - helt konkret - oplever situationen fra Louises synsvinkel. Det sker i en række forskellige scener, bl.a. da Louise får at vide, at hendes mor er prøveløsladt fra fængslet (tidskode 07.00), og da Louise kommer hjem til sin mormor og morfar efter at have været i byen med sin mor første gang (tidskode 37.04).
I andre scener arbejder filmskaberne bevidst med at undgå nærbilleder og nærhed. Et eksempel er scenen, hvor Louise for første gang taler med Susan på caféen i centeret (tidskode 19.44). Her er en meget lang indstilling i halvtotal, hvor vi kun ser Louises og Susans ansigter på afstand og fra siden. Det er derfor svært for os at aflæse deres tanker og følelser i mimikken. Det skaber en oplevelse af distance og gådefuldhed, som afspejler, hvordan Louise og hendes mor har det med hinanden.
Filmens visuelle stil afspejler også på andre måder Louises sindstilstand. Der bruges ofte håndholdt kamera, som giver en fornemmelse af kaos, uro og forvirring - fx da Louise følger efter sin mor til metroen (tidskode 12.27), og da Louise tager Susan med hjem til sin mormor og morfar (tidskode 33.14). Filmen arbejder også med Louises placering i forhold til scenografien: flere gange, når Louise er presset, ser vi hende stå op ad en væg – helt konkret med ryggen mod muren. Den placering i rummet afspejler Louises sindstilstand og giver en fornemmelse af at være lukket inde og ikke kunne komme væk. Tre eksempler er scenerne, hvor Louise netop har fået at vide, at Susan bliver løsladt, og hun skriver til kæresten Nicklas (tidskode 07.47), da hun har givet stofferne til Susan (tidskode 53.33), og da Susan presser Louise op ad væggen på toilettet i klubben, efter Louise har opsøgt hende med stofferne (tidskode 1.25.35).
Filmens visuelle formsprog er meget ekspressivt og subjektivt og formidler Louises oplevelse af verden omkring hende. Et eksempel er scenen i starten af filmen, hvor Louise er i sin klasse (tidskode 04.40). Vi hører lærerens stemme, men vi ser aldrig hans ansigt – vi ser ham kun bagfra, langtfra, beskåret og ude af fokus. Det understreger, at Louises opmærksom er rettet alle mulige andre steder hen end mod skolen og skolearbejdet.
SMS-teksten, som indimellem dukker op henover billedet, har også en visuel funktion.
Den giver os yderligere information om filmens personer og handling samtidig med, at den afspejler den gængse kommunikationsform blandt både filmens personer og målgruppe.
Klipning
En films klipning har stor betydning for, hvordan vi forstår og fortolker fortællingen.
Klipningen bruges bl.a. til at skabe intensitet og spænding. Man skelner i film mellem krydsklipning og parallelklipning: ved krydsklipning mødes to eller flere handlingstråde til sidst modsat parallelklipning, hvor handlingstrådene ikke mødes til sidst, men stadig har betydning i forhold til hinanden.
”Frit fald” arbejder med parallelklipning mellem en nutidig hovedhistorie om Louise som teenager og en erindringssekvens i flash back, hvor vi ser Louise som lille barn gå alene på opdagelse i naturen. Ved hjælp af klipningen spejler erindringssekvensen Louises følelsesmæssige op- og nedture i hovedhistorien og viser, hvordan teenageren Louise befinder sig i en parallel situation til hendes tidlige barndom, hvor hun også blev svigtet af sin mor.
Erindringssekvensen dukker første gang op, da Louise ligger i sengen med et foto, hun har fundet i en lille æske. I dette første flash back er billedet ude af fokus; det står uskarpt og tåget og signalerer, at Louise kun svagt husker, hvad der er sket (tidskode 03.35). I næste erindringsklip står billedet mere skarpt; det afspejler, at Louises fortid – hendes mor – bliver present for hende, da Susan kommer ud af fængslet og tilbage i Louises liv (tidskode 12.09). I tredje erindringsklip ser vi det lille ensomme barn, der leder efter noget i et landskab med højt græs. Det sker samtidig med, at Louise i nutidshistorien leder efter sin mor efter diskoteksbesøget (tidskode 39.17). Da Louise har taget coke, ser vi det fjerde erindringsklip, som er et stemningsfuldt panoramabillede (tidskode 56.24). I femte og sjette erindringsklip ser vi det lille barn, der tumler usikkert rundt og har svært ved at gå selv; det afspejler symbolsk, at teenageren Louise har svært ved at stå på egne ben (tidskode 1.15.13+1.15.45). I syvende og sidste erindringsklip ser vi det lille barn, der græder, og herefter mormor, der kommer ind i billedet og trøster og kalder på barnets mor. Det er en klar parallel til hovedhistorien, hvor Louise ’samles op’ af bedsteforældrene og bliver trøstet, efter at hun har gjort op med sin mor på natklubben (tidskode 1.27.12+1.28.43). Historien fra Louises yngste år har gentaget sig selv. Ved hjælp af parallelklipningen får vi, efterhånden som fortællingen skrider frem, en større forståelse for Louises handle- og reaktionsmønster både i forhold til hendes familie, kæreste og veninder.
Også klipperytmen betyder meget for vores oplevelse af en scene. En rolig klipperytme og et langsomt tempo giver os mulighed for at leve os ind i stemningen i de enkelte scener og aflæse personernes følelser. En hurtig klipperytme og et højt tempo bruges ofte i forbindelse med scener, hvor spændingen og intensiteten stiger, og der sker noget dramatisk. En hurtig klipperytme kan være med til at skabe bevægelse og en hæsblæsende stemning. I ”Frit fald” er det et gennemgående træk, at klipperytmen ændrer sig alt efter, om vi befinder os hos Susan eller hos bedsteforældrene. Når Louise taler med sin mormor og morfar, er klipperytmen meget roligt, hvorimod den intensiveres i scenerne, hvor Louise er på diskotek med sin mor. Klipperytmen understreger oplevelsen af de forskellige stemninger i henholdsvis Susans og bedsteforældrenes univers, samt kontrasten mellem de to verdener, hvor Louise færdes.
Lys
Lys og farver i ”Frit fald” skifter mellem varmt og koldt, lyst og mørkt, klart og dystert. Det er med til at understrege filmens temaer og Louises tilstand og følelser. I en række indstillinger er billedet overbelyst og ude af fokus; det afspejler Louises mangel på klarsyn og overblik over, hvad der reelt foregår omkring hende - fx i scenen, hvor Louise lyver over for sin mormor (tidskode 18.02) og i scenen, hvor Louise kigger på sin mors breve ved metroen (tidskode 1.09.25).
I erindringssekvensen fra Louises barndom har billedet et sløret udtryk, der skaber en drømmeagtig fornemmelse, og der arbejdes med modlys, som giver en glorificerende effekt. Det understreger at Louise har en ’drømmeverden’, hvor hun glorificerer sin mor, og samtidig kan det også tolkes som et udtryk for, at Louise har lagt et slør over den smertefulde fortid.
”Frit fald” arbejder i høj grad med kontraster på billedsiden. Stueetagen i bedsteforældrenes hus repræsenterer det trygge og rare med lyse og luftige rum (tidskode 04.22). Men lyset er også konfronterende, for det gør det umuligt at skjule ting: det er i stueetagen, at Louise flere gange konfronteres med sandheden om Susan – en sandhed, der ”gør ondt i øjnene” og er svær at acceptere. Stueetagen står i skærende kontrast til kælderen, hvor Louise bor (tidskode 03.25). Den mørke og dystre kælder kan tolkes som et symbol på underbevidstheden og ”det forbudte land”, hvor Louise kan gemme sig fra sandheden og drømme sig væk. Et eksempel på det er scenen i begyndelsen af filmen, hvor Louise finder den lille æske med minder fra sin barndom (tidskode 03.35).
Lyd
I en film er der grundlæggende to former for lyd: reallyd og effektlyd. Reallyd er den lyd, både vi (tilskuerne) og personerne i filmen kan høre, fx dialog, skridt og døre, der smækker. Effektlyd er den lyd, som kun vi (tilskuerne) kan høre, fx underlægningsmusik eller voice over. Effektlyden kan bruges dramaturgisk, fx skabe fremdrift ved at varsle fare eller vække håb. Lydsiden styrer og forstærker stemningen og underbygger handlingen på billedsiden.
I”Frit fald” forsvinder reallyden ind imellem - fx i scenen, hvor Louise får at vide, at hendes mor kommer ud af fængslet (tidskode 07.00). Her forsvinder al lyd i nogle sekunder; det understreger øjeblikkets intensitet og forstærker følelsen af, at tiden står stille, og noget vigtigt er på spil. Det samme gør sig gældende i scenen, hvor Louise og Susan taler om de stoffer, som Susan fik fængselsdom for (tidskode 46.50) og i den efterfølgende scene, hvor Louise spørger til de breve, som Susan har sendt til hende fra fængslet (tidskode 47.03).
Også i erindringssekvenserne fra barndommen er reallyden delvist fjernet, og i stedet træder underlægningsmusikken frem. En dæmpet men urovækkende musik, som ekkoer Louises indre tilstand. Også i den nutidige hovedhistorie er der eksempler på, at reallyden træder tilbage og underlægningsmusikken frem. Det sker fx i scenen, hvor Louise første gang leder efter sin mor ved højhusene (tidskode 12.28). Det giver en fornemmelse af, at Louise følelsesmæssigt er i samme tilstand som i hendes tidlige barndom. Underlægningsmusikken er med til at lægge et filter over de barske hændelser og underbygger gennem hele filmen Louises følelser og skaber dramatisk effekt.
Symbolik
”Frit fald” arbejder med symbolik for at understrege temaer og konflikter:
Skoene, som Louise låner af Susan, er en rekvisit, der kan tolkes som symbol på drømmen om en ny, anden identitet for Louise (tidskode 28.26). Louise vil gerne være en del af Susans verden og forsøger derfor at opføre sig mere voksen, end hun faktisk er. De lidt for store sko symboliserer, at Louise stadig er et barn, som klæder sig ud og leger voksen, men endnu ikke kan ”gå selv” i de voksnes verden. Dette vises meget fint ved hjælp af parallelklipning i scenen, hvor Louise tager skoene på i toget, og der herefter klippes til erindringsskvensen, hvor barnet står lænet op ad en sten og har svært ved at støtte på benene uden hjælp (tidskode 39.12). Skoene giver desuden associationer til eventyret om Askepot: ligesom Askepot kommer Louise op fra kælderens mørke dyb og bliver ”prinsesse” for en aften på natklubben, hvor hun attråes DJ’en (natklubbens konge). Og efterfølgende bliver det netop skoen, der fælder Hans og Louise og afslører deres forhold, da Susan kommer på uanmeldt besøg hos Hans (tidskode 1.11.24).
Ørestaden, hvor Louise går i skole, og hvor hendes mor bor, er en location med symbolsk betydning. Det er en ung og famlende bydel, der endnu mangler noget kant og identitet. Dermed spejler omgivelserne, at Louise er ung og famlende og i gang med at finde sig selv
Litteratur, film og links
Læs om filmiske virkemidler og filmanalyse her:
• DR’s hjemmeside
• Sitet Danskfag
• Forlaget Alineas Scoop-serie
• Filminstituttets uv-materiale ”Den gode historie – på film”
Supplerende om ”Frit fald”
Det elektroniske informationssystem Infomedia er et godt sted at finde supplerende læsestof om ”Frit fald”, blandt andet interviews, anmeldelser m.m. Infomedia kræver abonnement; der er gratis adgang til Infomedia på biblioteket.
• Link til Infomedia
Tematisk relateret film – ”Libero”
Filmen ”Libero”, handler også om en familie, hvor rollerne mellem børn og voksne er byttet om, og hvor forældrene ikke magter at være der for deres børn.
• Undervisningsmateriale til ”Libero”
Information og rådgivning om familie, børn og unge
På Borger.dk hjemmeside kan I finde information om, hvor forældre, børn og unge kan få rådgivning og akut hjælp i forbindelse med bl.a. psykiske sygdomme og familiekriser.
• Link til Borgerservice
Børnerådets hjemmeside omhandler bl.a. temaerne ’Børns rettigheder og trivsel’ og ’Om forældre i fængsel’
• Link til Børnerådets hjemmeside
Forfatter: Lene Pryds Jørgensen
Redaktion: Liselotte Michelsen og Lise Brix Pape
Udgiver: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55,1123 København K
Copyright © 2011, Det Danske Filminstitut