Niveau: 7. - 10. klasse
Fag: Engelsk, dansk og samfundsfag
Filmens credits
Titel: Kes
England 1969
Instruktion: Kenneth Loach
Manuskript: Barry Hines, Kenneth Loach og Tony Garnett efter Barry Hines' bog "A Kestrel for a Knave".
Længde: 106 min.
Filmdistribution: Det Danske Filminstitut
Videodistribution: Det Danske Filminstitut
Censur: Tilladt for alle
Medvirkende:
Billy Casper: David Bradley
Jud Casper: Freddie Fletcher
Moderen: Lynne Perrie
Indhold
Til læreren
Historien
Billy Caspers hjemmebane
Billy Caspers skole
Billy Caspers fugleflugt
Billy Casper og Billy Elliot
Kenneth Loachs Kes fra 1969 om en dreng og hans falk er et hovedværk i engelsk film, en født klassiker af den sjældne slags, der bare bliver bedre og rigere, for hver gang man ser den. Den er en slags urfilm på samme måde, som Francois Truffauts forbløffende debutfilm Ung flugt (Les quatre cents coups) fra ti år tidligere er det. Alle drengeskildringer på film forholder sig mere eller mindre bevidst til disse to værker. Det er svært at forestille sig Loachs Billy Casper uden Truffaut's Antoine Doinel. Og det er næppe at tage munden for fuld at hævde, at uden disse to drengeportrætter ville for eksempel vore hjemlige koryfæer Ivan Olsen, Buster Oregon Mortensen og Dennis P. fra henholdsvis Gummi Tarzan (Søren Kragh-Jacobsen, 1981), Busters verden (Bille August, 1984) og Mirakel (Natasha Arthy, 2000) næppe have set ud og ageret, som de gør. Bille August kan endog sin Kes så meget på fingrene, at han med forbløffende frejdighed direkte planker fodboldscenen fra filmen og genbruger den i Busters verden (1983). Hvis man vælger at gå i dybden med skoleafsnittet, "Billy Caspers skoleliv", vil det være oplagt at se fodboldscenen i Busters verden og finde lighederne med Kes og især snakke om de forskellige grundstemninger i de to film. Det Danske Filminstitut har lavet et undervisningsmateriale til Busters verden, som kan findes i den alfabetiske materialeliste på denne hjemmeside.
Kenneth Loach, eller Ken Loach som han oftere krediteres, er en ener på filmens verdenskort. Han er årgang 1936 og blev efter jurastudier og et par forsøg som skuespiller ansat på BBC. Han havde især med to tv-spil, Cathy kom hjem (Cathy Come Home, 1966) og Det splittede sind (In Two Minds, 1967), og en spillefilm, Stakkels ko (Poor Cow, 1967), vakt stor opsigt, inden han instruerede Kes. Hans socialistiske ståsted, stærke sociale engagement og problematisering af psykiatriske metoder var selv i en politisk bevidst tid usædvanlig, og dette engagement har han bevaret hele sin karriere, selv om tiderne skiftede og ikke nødvendigvis var til film om såkaldte almindelige menneskers vilkår i en brutal verden. Family Life fra 1972 om en pige, der af familie og institutioner drives ind i sindsmørke, er et andet hovedværk, og bortset fra Black Jack (1979) og Land and Freedom (1995) har denne stædige socialist holdt sig til beske, men hjertevarme nutidsskildringer, der ikke anviser nemme løsninger eller entydigt giver håb, men som maner til eftertanke og handling uden for filmenes rammer. Efter trilogien Riff-Raff (1990), Raining Stones (1993) og Ladybird, Ladybird (1994) står han som den ubestridte mesterskildrer af små skæbner i et forarmet, post-Thatcher-England, hvilket Carla's Song (1996) og My Name Is Joe (1998) cementerer.
Instruktøren Mike Leigh og dennes Englands-billeder sammenlignes undertiden med en vis ret med Loach, men man skal helt frem til Stephen Daldrys Billy Elliot fra 2000, før man finder en film, som for alvor matcher Loachs skildring af en dreng med alle odds imod sig. Den 11-årige Billy Elliot lever også i en mineby, og han har ligeledes drømme om et andet liv. Lighedstrækkene mellem de to Billy'er er slående, men Daldry er et ganske andet temperament. Han efterlader ikke sin Billy på et nulpunkt, men lader hans balletdrømme gå i opfyldelse. Så stor en optimist er Kenneth Loach slet ikke, men man kan alligevel ikke lade være med at håbe, at Billy Casper trods al modgang finder en ny falk og et nyt liv. Det vil man i hvert fald kæmpe for sker for nutidens og hverdagens Billy'er - eller hvad de nu hedder. Det Danske Filminstitut har udgivet undervisningsmateriale om Billy Elliot, som man med udbytte kan læse også i denne sammenhæng. Det sidste kapitel i nærværende materiale, "Billy Casper og Billy Elliot", kæder de to meget ens og dog forskellige film sammen.
Det vil således være oplagt at vise filmen Billy Elliot og sammenligne de to drenges skæbne. Man kan også i afsnittet om skolen sammen med før nævnte Busters verden inddrage en film som Alan Parkers Pink Floyd - The Wall (1982) og se på filmenes beskrivelser af skolevæsenets tyranni.
I diskussionen om arv og miljø i afsnittet "Billy Caspers fugleflugt" kan man med udbytte også læse de danske klassikere, H.C. Andersens "Den grimme ælling" og Henrik Pontoppidans "Ørneflugt", hvor der ligesom i Kes bruges fuglesymbolik.
Dette undervisningsmateriale koncentrerer sig om fire temaer: "Billy Caspers hjemmebane", "Billy Caspers skolebilleder", "Billy Caspers fugleflugt" og "Billy Casper og Billy Elliot". Hvert tema kan behandles for sig og give inspiration til arbejdet med Kes. Arbejdet kan strække sig fra en enkelt lektion med diskussion af filmens problemstillinger til et større forløb, hvor filmen kan indgå som udgangspunkt for en snak om livsvilkår, fremtidsudsigter og drømmen om et anstændigt liv. Hvis man kun kan afse en enkelt lektion til efterarbejdet med filmen, foreslår vi, at man bruger dele af det første afsnit, "Billy Caspers hjemmebane", der lægger op til at tegne et billede af personerne og miljøet i filmen.
Opgaverne er på dansk, men kan lige så godt oversættes og besvares på engelsk.
Ulrich Breuning
Vækkeuret kimer. Jud og Billy sover i samme seng. Storebror Jud skal først op og på arbejde i byens mine, men har problemer med at få øjnene op og terroriserer den yngre Billy, der gerne vil sove bare lidt længere. For Billy Casper skal også tidligt op og bringe aviser ud, før han skal i skole. Han går i ældste klasse i den lokale kommuneskole, og fremtidsudsigterne i den lille engelske mineby virker lige så mistrøstige som Billys nutid. Lejligheden er trang, moderen og Jud stikker hele tiden til hinanden og hakker i fællesskab på Billy. Jud bryder sig ikke om moderens nye ven, og der har været mange onkler for de to knægte, siden Billys far stak af fra det hele. Moderen klamrer sig til retten til lidt lykke, men svigter samtidig helt sine pligter som mor. Billy får for eksempel et par mønter til franske kartofler, når hun skal på pub om lørdagen. Her fulder Jud sig også gevaldigt og kommer med fornærmende tilråb til moderens nye kæreste.
Billy bliver alene hjemme og læser om rovfugle og falketræning i en bog, som han har snuppet i en antikvarboghandel efter at være blevet forvist fra biblioteket på grund af snavsede hænder og en manglende myndigs underskrift for at kunne blive gyldig låner. Billy har nemlig opdaget et tårnfalkepar i en gammel klosterruin, og hans drøm er at få en unge og træne den. Og han kan faktisk læse og tilegne sig viden, selv om han og de andre arbejderbørn ikke regnes for meget i skolen, der vrimler med desillusionerede lærere, som har glemt alt om børns vilkår, tro, håb og anstændighed. De holder en jernhård disciplin med kaskader af verbale forhånelser og ydmygelser som dødbringende våben.
Det gælder især den naragtige og selvhævdende gymnastiklærer, som selv spiller stjerne i en parodisk fodboldkamp med eleverne, og som tyranniserer de svage. Billy er ikke dygtig til fodbold og bliver sat på mål, selv om han ikke bryder sig om det. Da lærerens hold taber, straffes Billy med flere minutter under den iskolde bruser. Det gælder også skoleinspektøren, som dækker sin afmagt med hidsig råben om nutidens spolerede ungdom uden sunde interesser. Han uddeler rask væk øretæver og afstraffer også med spanskrør. Billy får to svidende slag over hænderne for at blunde i en time, en kammerat for at hoste under morgensangen og tre for at ryge i et frikvarter, og en helt uskyldig dreng fra de små klasser får også sin bekomst, selv om han blot skal aflevere en besked.
I denne uretfærdige og knugende atmosfære nægter Billy at lade sig kue. Han henter en nat efter et skænderi med den døddrukne Jud, der ikke er i stand til at tage sine bukser af, en falkeunge i ruinen og bruger al sin sparsomme fritid til at træne den. Det går godt, og en lærer forstår lidt af Billys væsen og drømme efter en time, hvor drengen levende fortæller en for en gangs skyld lyttende klasse om sin store hobby. Læreren besøger Billy for at opleve falketræningen, og de forenes i respekt for falken, som Billy har døbt Kes, og som aldrig kan blive et kæledyr. Den er vild, helt sin egen og kan aldrig for alvor tæmmes.
Da Billy skal til samtale med en erhvervsvejleder om sine fremtidsønsker, hører denne slet ikke efter og foreslår arbejde i minen, hvilket er det værste Billy kan forestille sig. Billy har dog svært ved at koncentrere sig om samtalen, da han venter tæsk eller det, som er værre, fra Jud. Han har nemlig undladt at aflevere penge til broderens spil på heste. Billy er hunderæd, men bekymringen for falken får ham alligevel til at løbe hjem. Kes er væk. Jud har hævnet sig ved at dræbe falken og smide den i skraldebøtten. Jud skælder ud over pengene, moderen er magtesløs, og Billy græder hjerteskærende. Og begraver, stille og alene, sin falk Kes.
Filmens anslag (før forteksterne) præsenterer to brødres brutale morgenritual. En barsk og ukærlig omgangstone. Storebror Jud skal på arbejde i minen, og lillebror Billy skal ud med aviser, før han skal i skole. Efter teksterne fortsætter konflikten mellem brødrene indirekte, fordi Jud har snuppet Billys cykel, så han er ved at komme for sent - og yderligere vil den manglende cykel sinke Billy på avisruten. Scenen slutter med, at han læser avis på en bakke med udsigt over byens rygende skorstene.
- Prøv at gennemgå Billys morgen, før skolen begynder. Hvad får vi at vide om Billy? Hvordan får han for eksempel morgenmad? Beskriv hvordan Billy ser ud? Hvor gammel er han, og hvor gammel er Jud? Fortæl om de voksne, han møder, og beskriv miljøet.
- Skriv i stikord de positive og negative sider ved en morgen i Billy's liv og stil dem i kolonner over for hinanden. Hvad fylder mest? Kan man give hans morgen en overskrift? Giv et par muligheder.
- Det er lørdag aften. Moderen og Jud skal på pub, og Billy bliver hjemme for at læse om falketræning. Fortæl om moderen, og fortæl om Jud. Hvorfor taler de til hinanden, som de gør? Hvad er der egentlig i vejen?
- Prøv at lave et lille spil over situationen, hvor personerne er ærlige og fortæller, hvad der egentlig er på færde. Hvad ønsker de dybest set? Hvad ville der ske, hvis de talte på en ordentlig måde sammen, hvis de sagde, hvad de følte?
- Senere kommer Jud svært beruset hjem til den sovende Billy og kan ikke selv tage sine bukser af.
Hvorfor hjælper Billy broderen, og hvad fortæller det om Juds status i familien?
- Den lille familie er igen samlet, da Jud har slået falken ihjel, fordi Billy ikke har satset penge på de heste, som Jud ville spille på. Og som har vundet. Familieskænderierne er taget til og gentages med variationer, fordi vi har fået langt flere informationer om personerne.
Beskriv scenen. Hvad sker der? Hvem gør hvad? Og hvorfor?
- Hvorfor kan Billy og Jud slet ikke sammen? Hvorfor er Billy så bange for Jud i skolen? Snak om Billys grunde til ikke at sætte pengene på hestene.
- Prøv at beskrive Billys udvikling fra første til sidste scene. Hvad har han oplevet? Lært? Og hvad er hans fremtidsudsigter? Prøv at gætte på, hvad Billy laver, når han er lige så gammel som Jud, og skriv en lille stil om det. Eller skriv en stil om, hvordan Jud var, da han var på Billys alder.
- Prøv på skift at være en fem år ældre Billy, der sidder i den "varme" stol og besvarer spørgsmål om sit liv.
Det første skolebillede er et navneopråb i klassen, hvor Billy associerer fra Fisher til German Bay. I skolen er man på efternavn med eleverne.
- Hvad signalerer den lille scene om skolen? Og hvad fortæller den om Billys tanker?
Andet skolebillede er en vild gymnastiktime. Først er der problemer i omklædningsrummet, da Billy ikke har noget gymnastiktøj. Senere går det galt på fodboldbanen, og til sidst straffes Billy med at skulle stå flere minutter under den kolde bruser. De tre scener er både guddommeligt morsomme og ukristeligt grusomme.
- Lav en liste med de morsomme og en liste med de grusomme ting. Find de steder som er begge dele.
- Beskriv læreren. Hvorfor er han, som han er? Hvad er hans historie?
- Hvordan oplever Billy timen? Hvordan er kammeratskabet i klassen?
"Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. Deres engle i Himlen ser altid min himmelske Faders ansigt. Hvis et menneske har hundrede får, og ét farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems og gå ud at lede? Og finder han det, glæder han sig mere over det end de nioghalvfems, som ikke er faret vild. Således er det ikke jeres Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes".
Dagens tekst er fra Mattæus. Kapitel 18. Vers 10 - 14. Der er morgensamling i skolens aula. Sang og oplæsning af skriftstedet går over i et raserianfald fra skoleinspektøren, da der hostes. "Stop den infernalske hosten", råber han. Da der lyder endnu et host, kræver han, at den skyldige findes, og det går så ud over den i dette tilfælde helt uskyldige rod MacDowell, der skal stille på kontoret til afstraffelse.
- Fortæl om jeres oplevelse af morgensamlingen. Hvad siger det om skolen og lærerne? Hvordan er forholdet mellem lærere og elever?
- Prøv at læse ovennævnte skriftsted og snak om, hvad det betyder. Hvorfor har instruktøren (og manuskriptforfatterne) netop valgt det skriftsted?
Billy, MacDowell og tre andre drenge venter på skoleinspektøren uden for dennes kontor. Billy er der, fordi han har blundet under morgensamlingen, MacDowell for at hoste og de tre andre for at tilhøre "rygeklubben". En lille dreng skal aflevere en besked, men bliver påduttet klubbens cigaretter og tændstikker og ryger helt uretfærdigt med ind til overhaling af Tosse-Gryce, som inspektøren kaldes af eleverne. "Same old faces" - "Jeg forstår ikke denne generation", galper inspektøren, der hidser sig mere og mere op, mens han i magtesløshed klager over tingenes miserable tilstand - og eleverne er ved at gå til af grin. Men grinene stivner, da de får slag over hænderne af spanskrøret.
- Prøv at beskriv hele scenen fra den lille, uskyldige drengs synsvinkel. Hvad er instruktørens mening med denne scene? Hvordan ser instruktøren på skolevæsenet?
- Tal om retfærdighed, tilfældighed og afstraffelse. Inspektøren mener, at det er nødvendigt at bruge spanskrøret. Han henviser hele tiden til gamle dage og priser den nye skolebygning.
- Hvad er inspektørens historie? Hvorfor er han, som han er?
Efter afstraffelsen vender drengene tilbage til klassen med røde, brændende hænder. En ung lærer underviser i "Fact and Fiction". En pige er i gang med at fortælle om en fest, og scenen ender med, at Billy fortæller om sin falk.
- Snak om hvad der sker i denne scene? Hvordan udvikler den sig fra det øjeblik, at Billy skal fortælle? Fortæl om lærerens metode. Hvad sker der med Billy? Hvad viser scenen om Billy og hans evner?
- Prøv selv at lege "Fact and Fiction" med emner fra filmen.
Billy skal til samtale med en erhvervsvejleder, da det er hans sidste år i skolen. Forældre er velkomne til at være med, men Billy møder som altid op alene. Han har godt nok svært ved at koncentrere sig, da han virkelig er bange for sin storebrors hævn, men alligevel gennemføres en parodi på en samtale om Billys fremtidsmuligheder.
Læg mærke til, hvad Billy siger, og hvad erhvervsvejlederen får ud af Billys ønsker. I filmens anslag siger Billy til Jud, at han aldrig vil arbejde i minen, og det er, hvad erhvervsvejlederen nærmest dømmer ham til.
- Hvordan mener I, at erhvervsvejlederen skulle have tacklet samtalen? Har Billy overhovedet nogle valgmuligheder? Skriv en liste over de ting, som Billy er god til. Skriv også en liste over, hvilke erhverv det kunne føre til?
Den unge, forstående lærer besøger Billy og overværer falketræningen. Bagefter har de en samtale om falkens væsen og natur. Der bliver talt meget i denne scene, så det er en god idé at se scenen igen på video. Falken hedder Kes, og det gør filmen også. Falken har således både en direkte og en symbolsk betydning. Billy taler her i poetiske vendinger om falken.
- Skriv et lille digt, der fortolker Billys begejstring for og fascination af falken.
- Fortæl hvilke egenskaber, falken ifølge Billy har. Hvad kan falken være symbol for?
Prøv at skrive en liste over fugle, der har en eller flere symbolske betydninger. Hvad er det særlige ved falken? Hvorfor har instruktøren og forfatterne valgt netop denne fugl?
- Skriv Billys logbog over hans arbejde og træning med falken.
- Filmen foregår i Midtengland, i Yorkshire tæt på byen Sheffield. Prøv at beskriv miljøet, som filmen fremstiller det. Prøv at lave en liste over minebyens forskellige samfundslag. Hvad er det laveste, og hvad er det højeste? Find i leksika eller på nettet oplysninger om Sheffield og Yorkshire. Hvilke erhvervsmuligheder har man i dette område? Mener I, at filmen giver et rimeligt billede af området?
Billy kommer fra et hjem, der er præget af minebyens miljø. Og filmen fortæller, at det kvarter, som Billy bor i, er særlig hårdt. Her kommer bander og kriminelle fra. Miljøet synes at bestemme menneskenes skæbne, men alle har måske en drøm om noget andet.
- Hvad drømmer moderen om? Hvad drømmer Jud om? Og hvad drømmer Billy om? Hvad kan de gøre for at opfylde drømmene? Og hvad gør de?
- Er det muligt at undslippe miljøet? Skriv en stil, hvor du bruger din viden om Billy og hans liv og følger en kurve fra mineskakt til fugleflugt eller omvendt.
Kes og Billy Elliot er to film, som har mange lighedspunkter i handlingsstruktur, miljø og tema.
- Lav en handlingslinje med de væsentligste hændelser og vendepunkter (hvor handlingen tager en ny retning) i Kes og en tilsvarende for Billy Elliot. Sammenlign de to linjer og find sammenfald og forskelligheder.
- Begge drenge har tyranniske brødre, og begge mangler et familiemedlem. Billy Caspers far er stukket af , og Billy Elliots mor er død. Hvad betyder denne forskel for drengenes selvforståelse? Hvordan ville Billy Caspers liv havde været med en far i huset? Hvordan ville Billy Elliots familie have haft det, hvis moderen ikke var død?
- Skriv stikord om de to brødre i Kes og Billy Elliot - find lighedspunkter og forskelle.
Begge film foregår i engelske minebyer og beskriver et klassesamfund, hvor livet er en kamp for at overleve. Den største sandsynlighed er, at man sidder fast i miljøet, hvad enten man ønsker det eller ej. Det er diskussionen om arv og miljø. Man kan lidt flot sige, at Kes er "Ørneflugt", hvor miljøet betyder alt og ikke levner individet en ærlig chance, mens Billy Elliot er "Den grimme ælling", hvor geniet bryder igennem på trods af alle odds. Billy Caspers drøm knægtes, og Billy Elliots drøm går i opfyldelse.
- Prøv at snakke om årsagerne til Billy Elliots succes. Hvorfor klarer han den? Hvilke hjælpere har han? Hvilke muligheder har han, som Billy ikke har?
- Snak om de to instruktørers syn på livet og dets muligheder og snak også om jeres syn på arv og miljø.
- Skriv kort på én linje, hvad Kenneth Loach vil med sin film. Og hvad vil Stephen Daldry fortælle med sin film?
Dette materiale er skrevet af Ulrich Breuning
Redaktion: Flemming Kaspersen
Copyright © 2002 Det Danske Filminstitut