Niveau: Folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og ungdomsuddannelserne
Fag: dansk, mediefag, geografi
Filmens credits
Titel: Lysets hjerte
Danmark 1998
Instruktør: Jacob Grønlykke
Udlejer: Nordisk Film Biografdistribution A/S
Længde: 1 time og 32 minuter
Vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Indhold
Til læreren
Instruktøren Jacob Grønlykke - om Lysets hjerte
Det gamle og det nye
Fra drejebog til dramatik
Familieportræt
At genfinde sig selv - og de andre
Drøm og virkelighed
Rasmus finder sig selv - gennemgang af filmen
Film- og litteraturliste
Det er ikke meget, vi i Syddanmark kender til menneskene eller forholdene i Norddanmark: Grønland og Færøerne.
Godt nok omtales de altid i dronningens nytårstale, men ellers er det kun ganske få ting, vi gennem medierne får at vide om disse lande. Det er ikke kun mediernes manglende dækning men også den geografiske afstand, der bevirker, at vi ikke er opmærksomme på, hvad der sker på disse nordlige breddegrader. Men en ting ved vi: At disse samfund - navnlig Grønland - er inde i en voldsom udvikling. På ganske få årtier har landet og dets indbyggere skullet nå at omstille sig til det, der her i landet har taget flere århundreder: at blive et moderne samfund. Det er netop denne brydningstid i Grønland, instruktøren Jacob Grønlykke vil skildre i filmen. Med fokus på en mand, der står midt i konflikten mellem det gamle og det nye, fortæller den om de omkostninger, der er ved denne omvæltning. I denne konflikt kommer Danmark til at repræsentere det nye: Det som er på vej til at ødelægge de oprindelige grønlandske værdier og traditioner.
Det fortælles, som nævnt, gennem Rasmus' historie, og her kommer den grønlandske natur til at spille en afgørende rolle som det sted, hvor Rasmus kan hente styrke til at finde sig selv.
Filmen er den første nutidige grønlandske film, som er indspillet på grønlandsk og med Grønland som skueplads.
Materialet har fokus på følgende emner:
1. Filmens æstetik.
2. Filmens beskrivelse af forholdet mellem det moderne (det danske) og det oprindelige (det grønlandske).
3. Forholdet mellem virkelighed og drøm.
Dette materiale henvender sig til de ældste klasser i folkeskolen og ungdomsuddannelserne.
Materialet er tænkt som ideoplæg, hvor man kan vælge inden for de forskellige emneområder, men udgangspunktet for selve arbejdet bør selvfølgelig altid være den umiddelbare fascination af filmen.
Mange har selvfølgelig spurgt, hvad der fik mig til at lave en film på Grønland. Jeg har nu altid haft lyst til at lave en spillefilm sat i scene på Grønland. Da jeg var yngre, skulle den være en slags spaghetti-western. Det hele var der jo: De uendelige vidder, det oprindelige folks trængte kultur og den vestlige kulturs destruktive fremmarch. Det er dramatisk konfliktstof, der er en gave til filmmediet.
Nogle danskere opfatter måske Grønland meget mere eksotisk, end jeg gør. Og uden hverken at være opvokset deroppe eller have andre familiemiæssige relationer til landet har jeg altid følt, at der eksisterede en art skæbnefællesskab mellem Grønland og Danmark. Vi har trods alt over 200 års historie sammen på godt og ondt. Men relationerne har i nyere tid været præget af for mange tabuer og fortielser, og hvad godt kommer der ud af det?
For en del år siden var Grønland vidne til en frygtelig tragedie, da en ung mand dræbte syv af sine venner nytårsnat. Det var umuligt for mig at få den begivenhed ud af mit hovede, tragediens omfang var ganske simpelt for ufattelig. Det forekom mig, at hvis man nogen sinde skulle trænge ind bag en sådan ulykke, måtte man tage udgangspunkt i forældregenerationen, dem der havde stået med et ben i hver lejr - den nye og den gamle verden. Sådan opstod efterhånden filmens hovedperson, Rasmus. Netop splittet mellem fortid og nutid og derfor ude af stand til rigtigt at hjælpe sine børn på vej mod en ny tid.
Det er klart, at man ikke uden blufærdighed kaster sig ud i favntag men en blodig historie i en kultur, der ikke er ens egen. Jeg havde da givet heller ikke turdet gribe an med dette, hvis jeg ikke følte, at filmens inderste kerne er universel. Det enkelte menneskes kamp for at genvinde sin selvrespekt i en verden i opbrud, hvor de gamle værdier tilsyneladende ingen værdi har længere. Det er blevet til mytisk drama der, hvad angår tema, kunne have været sat i scene mange steder på kloden.
Filmens fortælling er opdigtet - også det historiske tilbageblik, selvom det fremstår som et autentisk klip - det er lavet som en ugerevy. (Ugerevyer blev vist som forfilm i biograferne fra 1935).
Men den problemstilling, som denne optagelse beskriver, er ikke opdigtet, for den forklarer omstændighederne omkring nyordningen i 1948, hvor grønlænderne praktisk talt havde 24 timer til at bestemme sig til, hvordan moderniseringen af landet skulle foregå.
Grønland har gennemgået en voldsom udvikling, en udvikling der på godt og ondt har været præget af, at landet - som en del af rigsfællesskabet med Danmark - har skullet omstille sig fra et traditionelt fangersamfund med værdifulde traditioner til et moderne land med alt, hvad det indebærer af opbrud, rodløshed og usikkerhed.
Rasmus er fanget i denne konflikt mellem moderne dvs. danske værdier og traditionelle dvs. ægte grønlandske værdier. Denne svære konflikt oplever han ikke kun i sig selv men ser den også i striden mellem hans egne to sønner Niisi og Simon og senere som den afgørende modsætning mellem hans afdøde far og den gamle Berthelsen.
Grønland
Verdens største ø Grønland, ligger egentlig tættere på Nordamerika, men historisk og politisk har den været knyttet til Europa. I slutningen af 900-tallet blev områderne på den sydvestlige kyst koloniseret af folk fra Norden. Fra 1720' erne blev landet for alvor koloniseret, begyndende med den dansk-norske præst Hans Egede.
Siden 1979 har Grønland haft hjemmestyre - men stadigvæk i et rigsfællesskab med Danmark.
Aktiviteter
På grund af det spændte forhold mellem Færøerne og Danmark tales der meget om rigsfællesskab. Men hvad er det egentlig? Gå på biblioteket/nettet og undersøg, hvad begrebet dækker.
Find i et leksikon eller i en Danmarkshistorie artiklen om Grønland og undersøg, hvordan den beskriver forholdet mellem Grønland og Danmark. Hvordan beretter den om Danmarks indflydelse på udviklingen i Grønland?
Hvilken opfattelse af den danske påvirkning kommer til udtryk i filmen? Hvordan og hvor kommer denne opfattelse til udtryk?
Grønlands oprindelige befolkning er en del af inuitkulturen. I disse år er der ved at genopstå en stærk selvbevidsthed hos inuitter og andre 3. verdensfolk. Man søger tilbage til de gamle værdier og traditioner. Find på biblioteket bøger og artikler om for eksempel Australiens urbefolkning eller Samerne i Sverige og i Norge. Gør rede for, hvilke værdier de ønsker at bevare.
Uddrag af manuskript
POLITICHEFEN:
Det gør mig ondt at skulle fortælle det...så meningsløst, det hele virker nu... Jeg...
Marie rejser sig pludselig op af sengen.
MARIE:
Hvor er Simon? Er der også sket ham noget? Jeg vil se min dreng! Hvorfor er han ikke her?
POLITICHEFEN:
Han så det hele ske...han er stadig i chok, så han har kun fortalt os brudstykker...
MARIE: Hvor er han?
POLITICHEFEN:
Han ligger og sover nede på stationen...lægen har givet ham noget beroligende, han havde brug for søvn...Det er nok bedst vi bare lader ham sove...Det er så forfærdeligt det hele...
Marie falder sammen og sætter sig opgivende på sengen, Politichefen gør mine til at gå igen. Han lægger en trøstende hånd på Maries skulder. Han opdrager den tomme riffelholder.
POLITICHEFEN:
Din fars riffel, Rasmus..? Kan han have brugt den? Vi fandt ikke mordvåbenet hos ham..
Rasmus vender sig som I søvne og ser op på den tomme riffelholder. Fotografiet af faren foran den danske delegation hænger helt skævt ved siden af. Han rejser sig og op og begynder omstændigt at rette på det, han har slet ikke tanke for de andre i rummet.
Aktiviteter
Fremstil i grupper et storyboard til denne scene.
Vælg billedudsnit: Total, halvtotal, nærbillede
Kameravinkler
Personernes placering
Længde på hver indstilling
Lyd og lys
Fremlæg jeres storyboard for resten af klassen - eventuelt på en overhead. Diskuter jeres valg. I kan eventuelt optage scenen på video og diskutere, om det lykkedes for jer at opnå det, I gerne ville.
I kan selv fremstille jeres storyboard eller bruge dette.
Stillfotos: Odd Steiner Tøllefsen
Aktiviteter
- Analyser billederne og brug denne analyse til at fortælle om Rasmus´ forhold til sin familie.
- Placer hver enkel person i forhold til de to kulturer, de lever i. Kan man fastslå tilhørsforholdet ud fra billederne?
- Kunne man forestille sig, at billederne kunne få plads i et traditionelt familiealbum. Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvilke billeder har I i jeres familiealbum? Diskuter hvordan familier præsenterer sig gennem fotografier.
Rasmus er som nævnt fanget i konflikten mellem det gamle og det nye, mellem det grønlandske og det danske.Denne konflikt viser sig både i hans forhold til sin egen søn Simon og i hans forhold til sin afdøde far.
Den unge Simon er som så mange unge grønlændere i stærk opposition til de gamle grønlandske værdier. Han vil være et moderne menneske, der ikke hænger fast i fortiden. Derfor kan han heller ikke respektere sin far, der ikke er i stand til at se virkeligheden i øjnene: At man ikke kan stoppe udviklingen.
Rasmus på sin side lider stadigvæk under det pres, den nu afdøde far lagde på ham - et pres der har skabt den situation han er i nu, og som blandt andet betyder, at han afskyer alt dansk.
Først efter skuddramaet indser han, at han må få orden på sit liv. Det kan kun ske ved, at han rejser væk - alene.
Aktiviteter
Det er ingen tilfældighed, at Rasmus må ud på en lang rejse for at finde ud af sit liv, Vi har alle sammen brug for på visse tidspunkter af vores liv, at komme væk hjemmefra og opleve verden på en ny måde. For dermed oplever vi også os selv på nye måder.
Hvorfor skal denne rejse for Rasmus foregå i den barske natur?
Sangen "Lille Peter Edderkop" optræder flere gange i filmen. Hvilken rolle spiller den?
Hvad lærer Rasmus af sin rejse?
For mange mennesker er netop naturen den store rejseudfordring: At vandre i vildmarken, at bestige høje bjerge, at sejle i kajak gennem vandfald. Hvorfor er dette så vigtigt for mange i vor tid?
Diskuter med hinanden, hvilke spændende rejser I gerne vil ud på, og hvilke formål disse rejser skal have.
Ind i den ellers meget realistiske hverdagsfortælling om hovedpersonernes kamp optræder der nogle drømmeagtige scener. Disse scener har stor betydning for hele filmens udvikling. Det er igennem disse scener, at Rasmus får øjnene op for sine konflikter.
Blandt andet:
- Da han i detentionen pludselig ser sin far, der råber til ham.
- Da han på sin rejse kommer ind i den dansende kvindes hytte og igen ser sin far, der vil have ham til at synge
- Da han sammen med Qivitoq oplever dansescenen, og Qivitoq fortæller ham, at man ikke kan leve i fortiden men må komme til rette med den
I det hele taget er der noget drømmeagtigt over hele rejsen gennem den storslåede natur. Den Qivitoq, han møder, er ikke et tilfældigt menneske men en mytisk person, en slags troldmand, der er i stand til at hjælpe ham. En Qivitoq er et menneske, der har forladt samfundet og stik imod alle odds klarer sig alene i den barske natur, hvorfor han tillægges overjordiske egenskaber. Alt, hvad Rasmus kommer ud for, er ikke tilfældigheder, men noget der har afgørende betydning.
Det er derfor også vigtigt for os at forstå, at for grønlænderne er naturen ikke bare et stykke natur, men den er levende, den har i sig guddommelige kræfter - kræfter som både kan være farlige og ødelæggende, men som også kan hjælpe en. Når man således begiver sig derud, vil man hele tiden bevæge sig rundt i en natur, der er levende på en helt anden måde, end vi kender til.
Aktiviteter
Find på biblioteket bøger om grønlændernes religiøse naturopfattelse. Hvordan kommer den til udtryk I filmen?
Qivitoq lever som en del af denne guddommelige natur. Han har særlige evner, han er en seer. Find eksempler fra andre kulturer på lignende shamaner/profeter/medicinmænd. Drøft om de hører en gammel tid til, eller om vi kender lignende fænomener i vores moderne civiliserede verden?
Drømme har i alle kulturer været vigtige kanaler til en særlig indsigt eller en overnaturlig verden. Vi kender det fra Biblen: Når mennesker skulle have særlige vigtige informationer, så fik de det i et drømmesyn. Vi kender det fra psykologien - ikke mindst fra Freuds og Jungs psykoanalyse. Find forskellige opfattelser af drømmenes betydning og diskuter, hvordan I selv ser på det.
Historisk tilbageblik
Vi ser en række gamle bruntonede optagelser fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Det er en fiktiv ugerevy, hvor vi ser en dansk delegation ankomme til Grønland. De skal forhandle landets nye ordning med grønlænderne. Der er delte meninger om, hvordan Grønland skal udvikle sig: Niisi Lynge er positivover for en hurtig modernisering, mens Berthelsen er imod. Vi ser, hvordan Lynge får overrakt en riffel af danskerne. Han viser den stolt frem.
Hjemme - i byen
Vi er fremme i nutiden, hvor vi møder filmens hovedperson Rasmus Lynge, søn af Niisi Lynge. Han er en mand sidst i 40erne, og han optræder i sin vante rolle som den fulde klovn på værtshuset.
Hjemme vækker han sin kone, Marie, og de leger, at han som den store jæger er kommet hjem fra jagt. Men pludselig stopper Rasmus legen - han vil på jagt nu, og han tager den riffel med, som han har arvet efter faderen.
Men det bliver ikke til mere end skyderier rundt mellem husene - han er døddrukken og bliver da også hentet af politiet til stor morskab for de forsamlede mennesker. Marie og sønnerne Niisi og Simon ser beskæmmede til.
I detentionen har Rasmus et syn: Han er igen en lille dreng, og hans far taler truende til ham! Næste dag bliver Rasmus sendt hjem, og han beslutter, at nu skal han og drengene på jagt. Men han har ikke prøvet det i lang tid, og slæden er i stykker, så det bliver ikke til noget. Simon er både vred og fortvivlet: "Hvis han bare en gang kunne gøre noget rigtigt...bare en gang!".
Rasmus og den anden søn Niisi tager af sted på en snescooter men fanger kun et par fugle. Rasmus og Marie fejrer Simons 16 års fødselsdag, men det udvikler sig hurtigt til skænderi, fordi Rasmus bliver rasende over, at de unge vil høre dansk sang og musik: "Er I flove over at være grønlændere?", spørger han forbitret. Men Simon svarer vredt: "Jeg er ikke flov over at være grønlænder men over at have dig til far", hvorefter de unge forsvinder.
Den anden søn Niisi hugger riflen og lister ud af lejligheden om aftenen og hen til det kollegium, hvor Simon og hans venner bor. Han skyder blandt andet Simons kæreste og til sidst sig selv, hvorefter han slæber sig ud i sneen, hvor han falder om og dør.
Da Rasmus hører om denne tragedie, anklager han sig selv for at være den, der er skyld i det hele.
Til begravelsen kan præsten ikke finde meningsfulde ord "Har Gud forladt os? - Er vi ofre for fortidens spøgelser?", men en ung kvinde i kirken rejser sig op og synger salmen "Nærmere Gud til dig".
Marie prøver at overtale Simon til at flytte hjem, men det vil han ikke, så længe Rasmus er der. Rasmus gør sin slæde og sine hunde klar - han må væk, han må ud i naturen og finde sig selv.
På rejse
Vi følger Rasmus ud i den fantastiske men også farlige grønlandske natur. På grund af sin manglende erfaring sker der flere uheld på vejen: En Qivitoq stjæler hans mad, han mister sine hunde men finder dem heldigvis senere. Han finder sin riffel i sneen og opdager, at riflen egentlig var tiltænkt en anden end hans far.
Han vil derfor straks besøge Berthelsen, som riflen var tiltænkt, og Qivitoq hjælper ham. På vejen kommer de to til en forladt mineby, men da de går ind i den store hal, føres vi tilbage til dengang, da Qivitoq var en ung mand og til et bal oplevede at blive svigtet af den pige, han elskede. Men som han siger til Rasmus: "Du kan ikke vende tilbage og ændre tingene, du må forsone dig med din fortid".
På sin videre færd kommer Rasmus til en hytte, hvor der igen viser sig et syn for ham: han ser også denne gang sin far Niisi Lynge, der råber ad ham: "Vi skal være som danskerne - syng for os om Lille Peter Edderkop".
Forkommen og sulten lykkes det for Rasmus at fange en sæl, og for en gang skyld kan både han og hundene blive mætte.
Rasmus når frem til Berthelsens hytte, men han er gammel og sengeliggende. Rasmus får ham dog med udenfor, hvor de kan tale sammen midt i det betagende landskab. Berthelsen fortæller om sit forhold til Rasmus' far, at de var meget uenige om, hvordan det grønlandske folks fremtid skulle forme sig. Han selv var kritisk over for en for hurtig udvikling, hvorimod Niisi Lynge var varm fortaler for, at man skulle stræbe efter at blive et moderne samfund som Danmark så hurtigt som muligt.
Rasmus giver den gamle mand riflen - den var jo tiltænkt ham!
Hjemme igen
Marie kan fornemme, at Rasmus er på vej hjem. Hun forklarer Simon, hvorfor faderen måtte af sted: "Han havde mistet sin sjæl. Han troede ikke længere på sin egen kraft. Måske tog han af sted for at lede efter sin tabte sjæl".
Rasmus kommer endelig - i flot fangerdragt og med flere sæler på slæden.
Marie deler stolt kød rundt til naboerne, og Rasmus forsones ikke kun med Marie men også med Simon.
Og som Rasmus konkluderer: "Min rejse er ikke forbi, den er først lige begyndt."
Bøger
Lysets hjerte - et filmmanuskript Jacob Grønlykke og Hans Anthon Lynge, Atuakkiorfik-Grønlands Forlag
Myter og Sagn fra Grønland, Bind 1 - 3 (1921-25), Knud Rasmussen
Greenland. The largest island in the world, The arctic region of the Danish realm, Udenrigsministeriet
Kaalaallit Nunaat Greenland, A modern Arctic society, Grønlands Hjemmestyre
Grønland i dag - en introduktion 1995-1996, Mads Fægteborg
Den store slæderejse, Knud Rasmussen
Temapakke fra Det Danske Filminstitut
"Grønlandspakken" samler en række film om Grønland før og nu. Filmene kan ses på www.filmstriben.dk. Til filmene hører et undervisningsmateriale (se www.dfi.dk/filmiskolen).
Dette materiale er skrevet af Jes Nysten og Susanne Wad
Copyright © 2000 Det Danske Filminstitut