Filmens credits
Originaltitel: ”Super 8”
Instruktion: J. J. Abrams
Manuskript: J. J. Abrams
Længde: 112 min.
Distribution: Paramount Home Entertainment
Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Link til Medierådets vurdering

Medvirkende
Joe: Joel Courtney
Alice: Elle Fanning
Cary: Ryan Lee
Preston: Zach Mills
Charles: Riley Griffiths

Indhold

Om filmen
Handlingsreferat
Faglige mål
Fag og temaer
         • Dansk: Sorgbearbejdelse og en rolle i samfundsmaskineriet
         • Historie: Fremskridtsbegejstring og økonomisk nedtur,
            opfindelser og maskiner
         • Mediefag: Filmhistorie
Filmfaglige vinkler
         • Et tog kører ind på perron
         • Øjets træghed
         • Georges Méliès
         • Anslag, rekvisitter og varsler
Elevark med spørgsmål
Film, links og litteratur

Om filmen

Der er klassiske gyser- og science-fiction-elementer på spil i den amerikanske Hollywoodproduktion ”Super 8”. Vi følger en gruppe børn, der er i gang med optagelserne til en zombiefilm, da de bliver vidne til en dramatisk togulykke. Snart er de viklet ind i en konflikt mellem militæret og et dødsens farligt rumvæsen.

”Super 8” er produceret af Steven Spielberg, der både tematisk og stilistisk har sat sit tydelige fingeraftryk på filmen. Instruktør J. J. Abrams har lavet ”Super 8” som en hyldest til tiden omkring 1980 og ikke mindst Spielbergs tidlige værker som ”E.T.” (1982) og ”Goonierne” (1985). I filmen findes en del referencer til disse. Abrams ønskede at få nye ansigter med i filmen, hvilket betød et omfattende castingarbejde, før optagelserne kunne gå i gang, men det affødte til gengæld også stor anmelderros.

Filmens titel henviser til filmformatet super 8, der på dansk ofte betegnes som ’8 mm film’. Formatet blev opfundet i 1965 og er tidligere årtiers svar på hjemmevideo. Mange nulevende filminstruktører har startet karrieren med at lave amatørfilm i super 8 format.

I ”Super 8” optager hovedpersonerne zombiefilmen ”The Case” i netop super 8 format. ”The Case” vises til slut i ”Super 8” under filmens credits. ”The Case” er skrevet af Gabriel Basso (der spiller Martin i filmen) med input fra de øvrige barneskuespillere. Den skulle oprindeligt have været optaget på super 8-kameraer, men tekniske problemer gjorde det umuligt; den er digitalt efterbehandlet, så den ligner en super 8 film. ”The Case” kan ses på Youtube (se link i afsnittet ”Film, links og litteratur”).

Handlingsreferat

Vi er i 1979. Drengen Joes mor dør i en ulykke på byens stålværk. Fire måneder senere er han og hans venner ved at optage en zombiefilm. Både Joe og vennen Charles, der er instruktør på filmen, er interesserede i pigen Alice, som også skal medvirke.

Under optagelserne overværer de en togulykke og møder læreren Dr. Woodward, der hårdt såret advarer dem mod at fortælle nogen om det, de har set. Umiddelbart efter kommer militæret og afspærrer området. I dagene efter begynder kobberkabler, elektriske apparater, hunde og mennesker at forsvinde. Joes far, der er vicesheriff, forsøger forgæves at få militæret til at fortælle, hvad der sker. Langsomt går det op for børnene, at der har været et udenjordisk væsen med i toget. Da militæret ønsker at skjule dette, antænder de en skovbrand og evakuerer byen, så de kan dræbe væsenet.

Alice er i mellemtiden blev taget af væsenet, så Joe og hans venner tager tilbage til den tomme by, hvor militæraktionen er i fuld gang. I en underjordisk skakt finder de Alice og en række andre mennesker. Væsenet er ved at bygge et rumskib af metal fra byen, men monsteret opdager børnene og forfølger dem. Til sidst bliver Joe fanget, men han får (telepatisk) rumvæsenet overbevist om, at der findes godhed i verden og i mennesker på trods af de onde ting, militæret har udsat det for. Væsenet starter sit rumskib, hvilket genererer en kraftig magnetisme, der bl.a. tiltrækker en medaljon, Joe har arvet fra sin mor. Sammen med sin far og sine venner ser Joe rumskibet flyve væk.

Faglige mål

De overordnede mål med materialet er, at eleverne skal:

kunne beskrive genrekendetegn for gyserfilm og analysere scener ud fra denne viden (filmkundskab/medier/dansk)
bruge personkarakteristik som analyseredskab (dansk)
kunne vurdere filmanmeldelser og skrive dem selv (dansk)
diskutere, hvad det vil sige at være menneske (kristendomskundskab)
opnå kendskab til ”viral markedsføring” (medier/dansk/filmkundskab)

Elevarket er opbygget på følgende måde:

Formål med at se filmen.
Baggrundsoplysninger om handlingen, der læses, før filmen ses.
Opgaver, der skal løses, efter filmen er set. Tanken er, at eleverne gennem arbejdet med disse tilegner sig de faglige færdigheder, der er beskrevet i formålet med at se filmen.
Afsluttende individuelle opgaver, der fungerer som evaluering af forløbet. Disse skal vise, i hvor høj grad eleverne kan bruge den viden og de redskaber, de har fået gennem forløbet.

Fag og temaer

I det følgende er der beskrevet en række undervisningsforslag – alle med udgangspunkt i dansk, medier og filmkundskab. Engelsk og kristendomskundskab kan i flere af temaerne inddrages.

I filmkundskab kan ”Super 8” særligt bruges i forbindelse med gennemgang af forskellige typer filmformater, filmmediets tekniske udvikling og filmhistorie. I den sammenhæng vil det være oplagt også at inddrage Martin Scorseses ”Hugo” (2011), som fokuserer på stumfilm-æraen. (se link til undervisningsmaterialet i afsnittet ”Film, links og litteratur”).

Filmfaglige vinkler

Genren ”gyserfilm”
”Super 8” trækker på mange af gyserens klassiske genrekonventioner. DFI har lavet det interaktive undervisningsmateriale ”GYS!” om gyserfilm, hvor genrens vigtigste elementer gennemgås med illustrative filmklip og en række elevopgaver. Det er en god idé at arbejde med dette materiale, før man ser ”Super 8”, så eleverne har mulighed for at være mere opmærksom på genrens virkemidler, når filmen ses. Forløbet er rettet mod mellemtrinnet, men kan sagtens bruges i overbygningen. (se link til undervisningsmaterialet i afsnittet ”Film, links og litteratur”).

I overbygningen er det endvidere oplagt at arbejde med den psykologiske side af gyserfilm og perspektivere gysergenren til beslægtede genrer som fx thrillers og actionfilm. Find inspiration til arbejdet i afsnittet ”Film, litteratur og links”

Hvis I har ”Super 8” på dvd, kan eleverne gense og analysere udvalgte scener med fokus på de filmiske virkemidler. Her følger tidskoder til en række velegnede, typiske gyserscener:

Joe ved toget: 0:18:20 – 0:19:03
Dr. Woodward i bilen: 0:21:00 – 0:24:33
Sheriffen ved tankstationen: 0:34:31 – 0:37:38
Kabelarbejderen fanges: 0:42:52 – 0:44:28
Alice fanges: 1:01:35 – 1:03:02

Filmanmeldelse
DFI har lavet undervisningsmaterialet ”Filmanmeldelse”, hvor I kan finde vejledning i at arbejde med filmanmeldelser i skolen – herunder også en række opgaveforslag. (se link til undervisningsmaterialet i afsnittet ”Film, links og litteratur”).

Lad eleverne finde online-anmeldelser af ”Super 8” og analysere/vurdere dem med udgangspunkt i undervisningsmaterialet om filmanmeldelser. En mere enkel tilgang – fx på mellemtrinnet – er, at man nøjes med at lade eleverne forholde sig til, hvilken anmeldelse de er mest enige i og begrunde hvorfor.

Viral markedsføring
Stadig flere film benytter sig af viral markedsføring – dvs. reklamebudskaber, som filmens målgruppe selv spreder gennem fx sociale netværk eller sms. Budskaberne kan bl.a. ”gemmes” i morsomme videoklip, kryptiske beskeder, små flash-spil eller ved at bruge elementer relateret til filmen i den virkelige, fysiske verden. Et kendt eksempel på brug af viral markedsføring i forbindelse med film var ”The Blair Witch Project” (1999), hvor filmens hovedpersoner bl.a. dukkede op på efterlysnings-opslag flere måneder før premieren. Blandt nyere eksempler på spillefilm, der med succes har gjort brug af viral markedsføring, er gyserfilmene ”Paranormal activity 1-4” (2007-12). Her arbejdede filmskaberne fx med Twitter og opfordrede publikum til at tweete deres skrig, mens de så filmen i biografen. Se yderligere tekster og information om viral markedsføring under afsnittet ”Film, links og litteratur”.

Lad eleverne selv finde flere eksempler på viral markedsføring og diskutere, hvilke fordele der er ved metoden frem for traditionel reklame. Dette kan evt. foregå i engelsktimerne, ligesom den afsluttende opgave om emnet kan være på engelsk.

Personkarakteristik
Gennem arbejdet med personkarakteristik kan man komme ind på den udvikling, Joe og Alice samt deres fædre i filmen gennemgår. Børnene har en fælles gensidig forståelse pga. deres ens familiemæssige baggrunde: Begge har mistet deres mor og har en fraværende far. Dette understreges i scenen, hvor de sammen ser på super 8-optagelserne af Joes mor (på dvd: tidskode 0:55:31 – 0:59:55).

På grund af de oplevelser, Joe får i løbet af filmen, går det op for ham, at livet går videre på trods af tabet af moren. Han erkender, at han har mere at miste – venskabet til Charles og den spirende kærlighed til Alice, hvilket får ham til at handle. Undervejs går det på samme måde op for de to ellers så fjendtligtsindede fædre, at de kan miste deres børn, som de har mistet deres partner, og de træder derfor i karakter som forældre.

Da Joe i slutningen af filmen har fået bearbejdet sin sorg og samtidigt fået sin far ”tilbage”, er han ikke blot i stand til at hjælpe rumvæsenet (og redde sig selv i mere end en forstand) men også til at give endeligt slip på moren – symboliseret ved medaljonen.

I arbejdet med personkarakteristik er det afgørende, at eleverne begrunder deres besvarelser med eksempler fra filmen – svarende til teksthenvisninger i litteraturanalyse.

Eksistens og identitet
I kristendomsundervisningen kan det være interessant at komme ind på følgende områder (se også elevarket):

Hvad gør et menneske til et menneske?
Hvad giver os eksistens? De handlinger vi foretager, vores omverden, os selv eller noget helt andet?
I forlængelse heraf: Hvad danner vores personlighed?
Giver fysisk kontakt en større forståelse eller accept af andre?
Eksistentialisme generelt – fx Sartre.

Hvis I har mulighed for det, kan I gense scenerne, hvor Joe og Alice ser film af Joes mor (0:55:31 – 0:59:55).) og Dr. Woodwards forklaring på væsenets natur, og hvorfor det er blevet ondt (1:13:13 – 1:15:37).

Relikvier og amuletter
”Super 8” gør brug af en central og symbolladet rekvisit: Joes medaljon, som han har fået af sin mor. Gennem filmen ser vi flere gange Joe røre ved sin medaljon i pressede situationer (fx 0:20:00 – 0:20:32). Og til slut i filmen giver Joe slip på medaljonen i den stærkt symbolladede afslutningsscene (se afsnittet nedenfor). Med afsæt i dette kan man arbejde med relikvier og andre hellige genstande eller lykkebringere. Find yderligere inspiration til arbejdet under afsnittet ”Film, links og litteratur”

Analyse af afslutningsscenen
Det er oplagt at tage afslutningsscenen op i forlængelse af flere af temaerne i dette materiale: Joes udvikling, relikvier, dramaturgi (klimaksscene) og filmiske virkemidler generelt. Hvis I har set filmen i biografen, kan I sammen genfortælle scenen (se teksten nedenfor) – og hvis I har filmen på dvd, kan I gense den (fra tidskode 1:35:23 og ud).

Scenen gør i høj grad brug af følgende virkemidler:

Nærbilleder af personernes ansigter (for at give tilskueren mulighed for at aflæse personernes følelser)
Supertotalbilleder, ofte i fugleperspektiv (for at give overblik over den kaotiske situation)
Korte indstillinger, dvs. højt klippetempo (for at forstærke oplevelsen af hektisk stemning)
Billeder af tårnet i frøperspektiv (for at vise, hvad personerne ser og dermed underbygge muligheden for at føle identifikation med personerne)
Strygermusik i hhv. mørke og lyse toner (for at underbygge og forstærke stemninger og personernes følelser)

Det er oplagt at arbejde med analyse af beskæring, klippehastighed, synsvinkel og lydside i forhold til en tolkning af scenen og dermed hele filmen. Hvorfor er scenen beskåret som den er? Hvordan underbygger musikken stemningen? osv.

Beskrivelse og karakteristik af afslutningsscenen i ”Super 8”
Afslutningsscenen indledes med et nærbillede af en affaldsspand, der ryster voldsomt og derefter flyver væk. Der zoomes ud til en supertotal af gaden, hvor Joe, Alice og Cary kommer løbende mellem flyvende metaldele og soldater, der alle kigger op mod noget uden for billedet. Børnene løber forbi kameraet, der panorerer, så vi fra bag deres rygge ser byens vandtårn, der tiltrækker alt metal. Der klippes derefter til et nærbillede af tårnet, så vi tydeligt kan se genstandene på det. På lydsiden hører vi reallyd (raslen af metal og speak fra militærradioer) samt ildevarslende, dybtklingende strygermusik.

Der følger en række hurtige indstillinger med flyvende genstande og forvirrede soldater. Pludselig lyder et højt brag, og vi ser en container springe op, og rumvæsenets hvide kuber flyver ud. Der klippes til supertotal i fugleperspektiv, som giver os et overblik over ødelæggelser i byen og terningernes svæven op mod tårnet.

Der klippes herefter til et nærbillede af Joes ansigt, så vi tydeligt kan se hans forbløffelse og undren. Flere korte indstillinger af børnene i hhv. fugle- og frøperspektiv giver os en god fornemmelse af det store og uforklarlige, der sker omkring børnene. Fra børnenes synsvinkel ser vi, hvordan terningerne former et rumskib på tårnet.

Med ét skifter scenen karakter – strygermusikken skifter fra mørke, ildevarslende toner til lyse, håbefulde, nærmest majestætiske toner, mens vi gennem Joes øjne ser, at en jeep ankommer, og hans far stiger ud. Faren ser op mod tårnet og derefter på Joe. Der klippes til nærbillede af Joe, så vi ved, at han og faren har set hinanden. Samme korte sekvens gentages for Alice og hendes far. Herefter ser vi i nærbillede, hvordan Joe og Alice ser på hinanden. For at understrege fædrenes forsoning ser vi dem i totalbillede komme gående side om side hen mod børnene. I halvtotal ser vi først Joe, der lidt tøvende tager imod farens faste omfavnelse, og vi hører farens ord ”Jeg har dig!”, hvorefter en række korte indstillinger viser begge par børn/fædres omfavnelse set fra flere kameravinkler i halvtotal og nær, så vi kan se personernes lettelse over at have fundet hinanden igen – både fysisk og mentalt.

Vi ser flere gange Joe i nærbillede med lukkede øjne, før han ser op mod vandtårnet. Gennem hans øjne ser vi rumvæsenet kravle op af vandtårnet. Med ét flyver medaljonen halvvejs ud af Joes lomme. Fra flere vinkler og beskæringer ser vi Joe holde fast i medaljonen, til den springer op af lommen. I ultranær ses billedet af Joe og moren i smykket, hvorpå der først klippes til Alice og derefter til Joe og faren ved siden af hinanden. Joe er ikke længere alene og giver derfor slip på medaljonen, der flyver mod tårnet, fulgt af kameraets panorering. I det øjeblik medaljonen med et tydeligt klik sætter sig fast, springer tårnet i luften, og i supertotal og fugleperspektiv vises, hvordan vandet rensende vælter ned over byen og soldaterne. Deres synder mod rumvæsenet er tilgivet. For at understrege hovedpersonernes fællesskab ses Joe og hans far med Alice og hendes far i baggrunden, før tårnet i slow motion falder ned mod gaden, mens strygermusikken intensiveres, og reallydene dæmpes.

Rumskibet tager af sted og flyver som en lysende og forsonende stjerne over den sårede Martin hjulpet af Charles og den sovende Donny fra fotobutikken. I nærbillede ser vi Joe og Alice, der smiler og derefter tager hinanden i hånden.

I et sidste overbliksbillede vises gaden, hvor vi ser børnene og deres fædre bagfra, mens de skuer mod fartøjet på himmelen. Der tones ned for både strygere og lys, indtil kun rumskibets lys er synligt, før det også forsvinder sammen med musikkens sidste lange toner. En klassisk Hollywood-slutning.

Elevspørgsmål

Hvorfor skal vi arbejde med filmen?
Formålet med at arbejde med filmen er, at I skal:

kunne beskrive og analysere genren ”gyserfilm”
øve jer i at lave personkarakteristik
kunne vurdere filmanmeldelser og skrive dem selv
lære hvad ”viral markedsføring” er
kunne diskutere, hvad andre mennesker betyder for ens opfattelse af sig selv

Om filmen
Filmen foregår i 1979. Kort efter sin mors død er drengen Joe sammen med sine venner ved at indspille en zombiefilm. De overværer en voldsom togulykke og kort efter kommer militæret for at spærre området af. I den følgende tid begynder mystiske ting at ske, og børnenes venskab sættes på flere prøver.

”Super 8” er et filmformat, der var meget populært i slutningen af 70’erne.

Genren ”gyserfilm”
”Super 8” indgår i en lang tradition af gyserfilm, der rummer en række fælles træk – genrekendetegn.

Lav en liste over gyserfilm, I har set.
Diskuter, hvorvidt de også tilhører en anden genre (fx ungdomsfilm, science-fiction eller komedier).
Vælg 5 titler ud og lav en liste over, hvad der er typisk for disse film (genrekendetegn). Tal bl.a. om personer, miljø, rekvisitter, musik, spændingsopbygning og grundlæggende konflikt.

Brug herefter DFI’s undervisningsmateriale om gysere til yderligere fordybelse i genren: http://www.dfi.dk/ftp/gys/

Filmanmeldelser
Skriv en anmeldelse af filmen. Find en vejledning i at skrive filmanmeldelser i DFI’s undervisningsmateriale: http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer/Andre-materialer/Filmanmeldelse.aspx

Viral markedsføring
Undersøg og redegør for, hvad viral markedsføring er. Få links til tekster om og eksempler på viral markedsføring af din lærer.

Personkarakteristik
Lav personkarakterstik af hhv. Joe og Alice, hvor du kommer ind på følgende:

Egenskaber. Find nogle præcise tillægsord, der beskriver personen, f.eks. ond, genert, god, sød, hjælpsom, umoden, sur osv. Husk at begrunde med eksempler fra filmen.
Væremåde. Giv eksempler på, hvordan personen behandler sine medmennesker.
Holdninger. Beskriv de holdninger, personen direkte giver udtryk for (siger) eller indirekte giver udtryk for (gør/viser).
Andres syn på personen. Hvad synes andre i filmen om personen?
Udvikling. Gennemgår personen en udvikling, eller er han/hun den samme fra start til slut? Hvis ja, beskriv udviklingen.

Det er vigtigt, at I ved alle punkter begrunder med konkrete eksempler fra filmen.

Eksistens og identitet
”Når hun virkelig så på mig, så vidste jeg, at jeg var der – at jeg eksisterede,” siger Joe om sin mor til Alice. Alice forklarer senere, hvordan hun kan forstå væsenets tanker og følelser, da det rører ved hende.

Diskutér:

Er vi kun mennesker i kraft af, at vi er sammen med andre, og at andre ser os?
Er vi kun mennesker, hvis nogen rører os fysisk eller psykisk?
Hvordan dannes vores personlighed? Inde i os selv uafhængig af omverdenen eller gennem andres behandling af os?
Hvem afgør/definerer, hvem man er som menneske – en selv eller ens omverden?
Er fysisk kontakt en god genvej til at forstå andre mennesker? En anti-mobbe-metode, der bygger på massage, har sloganet ”Den man rører, mobber man ikke”. Er dette rigtigt? Hvorfor/hvorfor ikke?

Afsluttende opgaver

Planlæg viral markedsføring for en film, som I kender godt. I skal finde mindst 5 ”anderledes” måder at reklamere for filmen på. Der skal være sammenhæng mellem jeres markedsføring og filmens handling/genre.
Skriv en anmeldelse af ”Super 8”. I skal komme ind på genren gyserfilm, personernes udvikling og skuespillernes præsentationer af deres karakterer.
Skriv et essay med overskriften: ”Hvad er et menneske?”. Inddrag handlingen i ”Super 8”.
Vælg en scene fra en god gyserfilm og lav en præsentation af den for resten af klassen. I skal bruge de redskaber, I lærte gennem arbejdet med DFI’s undervisningsmateriale ”Gys!”.

Film, links og litteratur

Om gysergenren

Det Danske Filminstituts interaktive undervisningsmateriale om gyserfilm ”GYS!” er primært rettet mod mellemtrinnet, men kan også sagtens bruges i overbygningen. Her er beskrivelser af filmiske virkemidler, opgaver, illustrative klip m.m.:

'GYS!' - interaktivt undervisningsmateriale fra DFI

I overbygningen er det oplagt at arbejde med den psykologiske side af gyserfilm, beskrevet i nedenstående:

Wikipedia om gyserfilm

På den engelske wikipedia kan man læse om subgenrer og evt. lade eleverne kategorisere ”Super 8” ud fra dette efterfølgende:

Wikipedia (på engelsk) om subgenrer

Gyserantologi lavet til undervisning i overbygningen (kan lånes på biblioteket):
”Højt hår – angsten og lysten” af Ebbe Krogh, Finn Lykke Schmidt (Dansklærerforeningen, 1998)

Om viral markedsføring

Vejledende tekst og undervisningsforløb om viral markedsføring på EMU.dk

To tekster om hvad viral markedsføring er og kan (på dansk)

Læs om viral markedsføring på Wikipedia (på engelsk)

Wikipedia (på engelsk) om viral markedsføring

I de nedenstående wikipedia-afsnit (på engelsk) kan man læse om, hvordan ”Super 8” og en anden film af samme instruktør, ”Cloverfield”, har benyttet viral markedsføring:

Amerikansk skoleprojekt om markedsføringen af spillefilmen ”Blair Witch Project”:

Skoleprojekt - "Blair Witch Project"

Om viral markedsføring af gyserfilmen ”Paranormal activity”:

"Paranormal activity"

Klip om ”Cloverfield” og viral markedsføring

"Cloverfield"

Om filmformatet super 8 og ”The Case”

Læs om filmformatet super 8 (på engelsk)

Super 8

Se filmen ”The Case”, som børnene i ”Super 8” optager:

"The Case"

Links til DFI’s undervisningsmaterialer om film og filmfaglige vinkler:

”Hugo”

"Hugo"

”Den gode historie – på film” – om dramaturgi, filmiske virkemidler m.m. (Gratis)

'Den gode historie på film'

”Filmanmeldelse” – en vejledning i at arbejde med filmanmeldelser i danskundervisningen. (Gratis)

'Filmanmeldelse'

”Filmgenrer” – en introduktion til genrebegrebet i relation til en række klassiske Hollywood-filmgenrer

'Filmgenrer'

Om relikvier og amuletter
Artikel om relikvier og deres brug.

'Hvad er et relikvie?'

Forfatter: Rasmus H. K. Welling
Redaktion: Liselotte Michelsen og Lisbeth Juhl Sibbesen
Udgiver: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55,1123 København K
Copyright © 2012, Det Danske Filminstitut