Kærester

---

Fag: Dansk, mediefag
Niveau: 2.-10. klasse

Indhold:

Indledning
Bror, min bror
Ogginoggen
Fra Barbie til babe
Drengene fra Ølsemagle
Tøser + drengerøve
First Love

---

Indledning

kæreste 1 - subst. -n, -r, -rne
1. en person man er forelsket i, og som man danner par med = ELSKEDE, PARTNER, FORLOVET, VEN - de havde været kærester i mange år før de blev gift - han havde mange kærester rundt omkring i byen - kærestebrev - kærestesorg
kæreste 2 - verb. -r, -de, -t
1. kæreste med ng = KÆRESTERERE - hun kærester med gud og hver mand - kæresteri
(Politikens NUDANSK ORDBOG med etymologi, Politikens Forlag A/S 2000)

Temaet i denne filmpakke er kærester, og de seks valgte film kredser forsigtigt om emnet eller sætter det direkte i fokus. Alle filmene handler om interessen for det andet køn og om de første famlende trin ind i voksenverdenen. Om at turde tage skridtet og finde en kæreste, selv om det kan gøre ondt, og man kan blive svigtet.

Den spirende seksualitet og det begyndende kæresteri handler i høj grad om identitet og om at finde sin plads og rolle i kammeratskabsgruppen, som har stor betydning i løsrivelsesprocessen fra forældrene. Filmene viser altså også andre sider af det at være ung med alle ungdommens indbyggede modsætninger og konflikter. Men opgaveforslagene i dette undervisningsmateriale koncentrerer sig om kærester og kæresteri. Emnet har stor betydning og fylder meget i de unges liv, og det er vigtigt at få kompetencer og hermed mod på at gå ind i voksenverdenen og tage ansvar for sig selv og andre. Det er hensigten med opgaverne og undervisningsforslagene i denne temapakke at hjælpe eleverne med at få disse kompetencer. Det er nemlig ikke nok at sige, at man er voksen. Det kræver nogle erfaringer, som man skal arbejde med og tilkæmpe sig. De seks film er forskellige på stort set alle tænkelige måder, men henvender sig alle primært til folkeskolens mellemtrin. Nogle af filmene kan dog også anvendes i indskolingen og overbygningen. Derfor er der ved hver film angivet, hvilke klassetrin, som vi finder, at arbejdet kan fungere bedst på.

"Bror, min bror" og "Ogginoggen" er novellefilm, altså fiktive historier. "Fra Barbie til babe", "Drengene fra Ølsemagle", "Tøser + drengerøve" og "First Love" er alle dokumentarfilm. Eller har valgt en dokumentarisk stil, for der er flere arrangerede optrin i filmene, hvilket især er tydeligt i "Tøser + drengerøve". "Ogginoggen" er sidste del af en trilogi om søskendeparret Ida og Skrubsak, hvis første afsnit er "Buldermanden" og "Lykkefanten". Men alle film har forskellige temaer og selvstændig handling og kan uden besvær opleves hver for sig. I øvrigt er "Ogginoggen" og "Lykkefanten" samlet i spillefilmen "Forbudt for børn". På www.dfi.dk/filmiskolen kan du finde et undervisningsmateriale til denne spillefilm.

Man kan behandle hver film for sig men man kan også, med udgangspunkt i en enkelt film, sammenligne med de andre. For eksempel vil "Fra Barbie til babe" være oplagt at behandle sammen med "Drengene fra Ølsemagle". De to film giver tilsammen et godt billede af en pige- og drengeverden, og de minder også meget om hinanden i stil og fortælleform. Der er yderligere god hjælp at hente til arbejdet med dokumentarfilm i Det Danske Filminstituts grundmateriale "Fat om dokumentarfilm", som kan findes på www.dfi.dk/filmiskolen.

Vi forestiller os naturligvis ikke, at man i alle sammenhænge kan afsætte tid til at arbejde med alle film og opgaver eller følge undervisningsforslagene slavisk, så materialet er tilrettelagt således, at man kan plukke i opgaverne og vælge dem, man finder mest interessante og brugbare. Men i et længerevarende emne- eller projektarbejde vil det være opportunt at bruge alle seks film.

Det har været sjovt at se de seks film med kærestebrillerne på og lave et undervisningsmateriale til et fænomen, der både kildrer og klør, men hvor hjerte stadig rimer på smerte. Vi håber, at vores lystbetonede glæde smitter og giver mange gode oplevelser med film, samtaler og kærester.

God fornøjelse,
Judith & Ulrich Breuning

---

Bror, min bror

Niveau: 2. - 5. klasse
19 min., Danmark 1999
Instruktør: Henrik Ruben Genz
Tilladt for alle

Handling

Teis spiller basketball med sin lillebror Nico. De finder et postkort med et motiv fra filmen "Borte med blæsten", hvor skuespilleren og supermandfolket Clark Gable har lagt an til at kysse den smækre Vivian Leigh, som han har bøjet bagover, og som er klar til at modtage. Bare bagover og så et smækkys, beretter Teis for sin nysgerrige lillebror. Sådan ordner man den sag! Teis bliver dog genert, da Nico foreslår, at han skal demonstrere teknikken på Giinjha, der kommer forbi med sin mor. Brødrene går derefter hjem til familiens lejlighed, hvor Teis må erkende, at han er forelsket i Giinjha. Men han skuffes fælt, da der kommer en fødselsdagsinvitation fra hende gennem brevsprækken. Det er nemlig kun Nico, der bliver inviteret til hendes niårs fødselsdag. Og det er uretfærdigt, for Teis er også ni år, mens Nico kun er seks! I jalousi prøver Teis at låse lillebroderen inde, men besinder sig dog og sørger for, at lillebroderen ser ordentlig ud. Men så er der det med en gave. De har ingen, men man kan da altid give et smækkys! Nico drager af sted, men kommer tilbage og fortæller, at Teis da så sandelig også er inviteret. Kejtet ankommer Teis og er på vej i et musehul, da Nico minder ham om, at han skal give Giinjha et kys. Han bøjer hende tilbage, sætter et ordentlig smækkys på munden af hende og siger tillykke. Først reagerer Giinjha meget fornærmet og tørrer kysset af, men da Nico starter klapsalver, smiler hun sødt over den uventede fødselsdagsgave!

Borte med blæsten

Filmhistorien vrimler med kys, men det er ikke noget dårligt bud at mene, at Clark Gables og Vivian Leighs kys i "Borte med blæsten" ("Gone With the Wind") fra 1939, er det mest berømte filmkys. Eller i hvert fald et af dem. Her betyder kys kærlighed eller lyst til hinanden. Kærester kysser. Men vi kysser også mor og far og søskende, og vi omfavner venner og veninder. Vi viser med kys og kærtegn, hvem vi holder af. Men der er forskel på kys. Et kys kan ligefrem betyde forræderi, som da Judas kyssede Jesus og derved forrådte ham. Der er også forskel på at kysse på kind eller hånd eller mund. I eventyr kan et kys vække en sovende prinsesse som i "Snehvide" og "Tornerose", eller et kys kan forvandle en tudse til en prins. Og i H.C. Andersens eventyr "Svinedrengen" kræver svinedrengen kys af prinsessen som betalingsmiddel. Kys er faktisk en ret spændende affære.

• Hvordan har I det med kysseri? Hvem kysser I? Og hvem har I slet ikke lyst til at kysse?
  

• Prøv at lave en tegneserie, hvor I selv er hovedpersonen, som skal give et kys, eller skriv et lille digt med titlen "Et kys"!

Teis ved tilsyneladende alt om at kysse, når han skal belære lillebror Nico. Det er en smal sag at bøje en pige bag over og snuppe et smækkys. Men så modig er han nu heller ikke, når det kommer til stykket. Faktisk et Teis smadder genert over for Giinjha.

• Hvorfor tror I, at Teis lader som om, at han ved alt om at kysse? Tag en snak i klassen, hvor I nævner nogle grunde til, at Teis ønsker at virke som om han ved det hele. Hvad ønsker han? Hvad vil han opnå? Hvad er det for en manderolle, som han dyrker? I kan også lave en collage, hvor I samler billeder af manderoller i aviser og ugeblade. I kan til sidst skrive en side i Giinjhas dagbog, hvor hun fortæller om sin fødselsdag - og om Teis.

Jeg er svimmel og tør i munden

Teis er som ramt af lynet, da han har mødt Giinjha. Han er forelsket og "svimmel og tør i munden". Men han bliver skuffet, da det er Nico og ikke ham, der bliver inviteret til Giinjhas fødselsdag.

• Hvordan reagerer Teis? I kan sætte jer sammen i grupper og snakke om, hvad der sker inden i Teis. Hvilke følelser har han? Hvordan reagerer han? Prøv at snakke sammen to og to om, hvordan I selv har det, når I er forelsket. I kan derefter prøve at placere Teis i den "varme" stol og stille ham spørgsmål.

Rød som en rose

Rød er kærlighedens farve, og rød kan bl.a. også signalere fare eller stærke følelser. "Bror, min bror" er en novellefilm, altså en fiktionshistorie, hvor alting er nøje planlagt for at give den rette effekt.

• I filmen bruges netop den røde farve flere gange. Gense eventuelt filmen og noter jer de steder, hvor den røde farve optræder. Skriv derefter stederne eller tingene op på tavlen og snak om, hvad rød betyder de forskellige steder. I kan så snakke om andre steder og ting, hvor rød farve er dominerende. I kan til sidst prøve at lave et "rødt" billede, hvor rød kan betyde kærlighed eller fare eller begge dele. Og kan I også skrive et "rødt" digt?

---

Ogginoggen

Niveau: 3. - 7. klasse
43 min., Danmark 1997
Instruktion: Jesper Westerlin Nielsen
Tilladt for alle, men frarådes under 7 år

Handling

Mor syer en flot kjole til Ida, for Ida skal deltage i konkurrencen på mormors danseskole. En pokal er inden for rækkevidde, for Ida danser rigtig godt sammen med sin faste partner, Kristoffer. Mor har haft dårlige erfaringer med kærligheden, og Ida vil derfor under ingen omstændigheder have en kæreste, og den nye kjole er bestemt ikke noget for hende. Det mærker Kristoffer, da han kommer et smut forbi og fortæller, at han har skrevet et brev til Ida, men hun vil ikke læse det. Hvorfor kan han dog ikke bare sige, hvad han vil? Men det er ikke det samme, svarer Kristoffer, der i øvrigt mener, at kjolen er den flotteste, som han nogensinde har set!

Ida og hendes veninde Klara ligger på en badebro og ser på vandmænd. De ser en pige med nøgen overkrop nyde solen. Ida og Klara fisker nogle vandmænd, som de tager ind under badedragten for at få større bryster, men det er klamt. Pludselig bliver det meget klamt, da pigens ven putter vandmænd i badebukserne for at imponere veninden, der dog synes, at han er ulækker!

Ida og Klara tager bad på danseskolen for at vaske de væmmelige vandmænd væk. De finder Kristoffers dansetøj, som de skjuler, for så kan Ida slippe for at danse med Ogginoggen, som pigerne nedladende kalder Kristoffer. Men først har de i en lomme fundet hans kærlighedsdigt til Ida, som Klara læser højt.

Mormor er sammen med sin gamle dansepartner (og kæreste), der er dansekonkurrencens dommer. For mormor er dans nemlig ikke kun dans, men også en kærlighedserklæring til en kæreste: "Kærester er det bedste i verden, og den, der danser bedst, kan selv bestemme, hvem hun vil have!"

Ida og Klara sidder på bænken, da dansekonkurrencen begynder. De ser manden fra badebroen, som er trommeslager i orkestret, og han lægger tydeligt an på mor, som ikke synes ganske uinteresseret. Ogginoggen dukker op uden dansetøj og byder Ida op, men hun takker bestemt nej. Mormor aner, at de to piger har en finger med i spillet, og Klara sladrer og fortæller, at det var Ida, som gemte Ogginoggens dansetøj. Ida sendes ud i omklædningsrummet, hvor hun overværer et elskende pars skærmydsler bag et forhæng. Idas lillebror Skrubsak dukker op og fortæller, at mor er kørt hjem. Og trommeslageren mangler også! Ida fortæller Skrubsak om de elskende og viser ham, hvordan voksne kæler og tager hans tøj af. Men da Skrubsak kravler op under Idas kjole, skælder hun ham ud. Skrubsak løber væk og ender nøgen på dansegulvet.

I en drøm kommer Ogginoggen til Ida og kysser hende bestemt, hvorefter Ida giver sig hen og erkender, at hun er lun på ham. Men det er kun en sød drøm, for da Ida vågner og vender tilbage til dansesalen, ser hun Klara danse inderligt med Ogginoggen! De vinder dansekonkurrencen, og Ogginoggen modtager både pokalen og et kys fra Klara. Ida er knust og løber hjem, hvor moderen hygger sig i sengen med trommeslageren. Mor trøster Ida og giver hende det råd, at hvis hun virkelig kan lide Ogginoggen, må hun tage chancen og vise det. For hvordan skal han ellers vide, at hun synes om ham? Ida vender i sin flotte kjole tilbage til danselokalet, hvor den allersidste dans er i gang. Men der bliver endnu en dans, og den danser Ida alene med Ogginoggen!

Prinsen og prinsessen

Filmens hovedperson er Ida, og filmen handler om, at Ida skal turde at blive kæreste med Ogginoggen, som hun godt kan lide, selvom hun ikke vil indrømme det. Det er en klassisk historie. Et moderne eventyr om de to elskende, der efter mange genvordigheder og forhindringer får hinanden til sidst.

• Se på historien som et eventyr: Prinsesse Ida sidder på sit slot og får besøg af prinsen/frieren, som hun ikke vil vide af og afviser. I kan derefter snakke i klassen om, hvordan eventyret fortsætter. I kan prøve at lave en handlingslinje og føje ind, hvor der sker noget afgørende for handlingen - f.eks. hvor Ida gør noget, som ændrer forløbet.
  

• I det klassiske eventyr har helten/heltinden hjælpere og modstandere og skal klare forskellige prøver og forhindringer, før eventyret kan ende lykkeligt. Hvem er Idas hjælpere og modstandere? Hvad er forhindringerne? Hvad lærer Ida undervejs? Og hvad er egentlig historiens morale?
  

• Til sidst kan I to og to skrive en lille tekst, som I sammen former som et moderne eventyr, hvor hovedpersonen har problemer med at finde den rette. I kan derefter læse eventyrene højt for hinanden eller gå sammen med andre og opføre et lille teaterstykke.

Kærestepar

Men Ida og Ogginoggen er ikke det eneste kærestepar i filmen. Den viser hele tre generationers oplevelser med kærligheden. Mormor har for fyrre år siden været kæreste med dommeren; mor har haft en smertefuld oplevelse og er ikke mere gift med Idas og Skrubsaks far, men bliver kæreste med trommeslageren, som i øvrigt også har et forhold bag sig; og Ida bliver kæreste med Ogginoggen, selv om det på et tidspunkt ser ud til, at Klara har held til at snuppe ham fra Ida.

• Tag en snak i klassen om de tre generationers oplevelser med kærester. I kan for eksempel skrive "Ida", "mor" og "mormor" på tavlen og komme med bud på deres erfaringer med og syn på en kæreste. I kan så i stiksordsform skrive jeres bud under navnene. Hvilke ting er er ens? Og hvilke ting er forskellige? Kig også på personernes eventuelle udvikling og syn på det at få en kæreste.

• Kan I sætte ét ord på hver af de tre generationers oplevelse med en eller flere kærester? For eksempel "glæde", "svigt", "nervøsitet" - og der er mange andre muligheder. Når I har fundet et godt ord til hver, så prøv at male eller tegne et billede, der illustrerer jeres tre ord.

I krig og kærlighed gælder alle kneb

Ida og Klara er veninder og synes at være enige om, at kæresteri er temmelig ulækkert. Og de bliver mere end bekræftet på badebroen, hvor en mand putter vandmænd i sine badebukser! Men da de tager kærestebrevet til Ida fra Ogginoggens lomme, kærtegner Klara hans tøj, og da hun har læst digtet højt, siger pigerne det samme: "Hvor tarveligt!" - men ordet har forskellig mening, for her er faktisk tale om et trekantsdrama. Digtet lyder:

"Alle ved det, men ingen må se,
for Kristian vil grine, og Klara vil le.
Jeg må ingenting vise, og det er det værste,
for hver gang, vi danser, er Ida min kær'ste!"

• Hvad betyder "Hvor tarveligt" for Ida? Og hvad betyder det for Klara? I kan for eksempel inddele jer i grupper med fire til fem elever i hver gruppe og snakke om, hvad der ligger bag udsagnet og i det hele taget diskutere, hvad pigernes indbyrdes forhold er. Er Klara en dårlig veninde? Gør Klara noget forkert? Og hvad med Ida? Gør hun det rigtige?
  

• Er det rigtigt, at "i krig og kærlighed gælder alle kneb"? Har I selv oplevet at ville være kæreste med én, som andre også gerne ville have fat i? Hvordan løser man sådan et problem?
  

• Fremlæg jeres tanker for klassen og diskuter, hvordan man tackler trekantsdramaer på bedste måde. Hvordan løses det i filmen? Og hvordan synes I, at det skulle være gået for sig? Hvordan ville I foreslå, at den slags problemer blev løst?
  

• Kristoffer/Ogginoggen fortæller Ida, at det at skrive et brev eller et digt ikke er det samme som at sige tingene lige ud. Hvad tror I, at han mener? Og har han ret? Er der ting, som det er bedre at skrive om end at fortælle ligeud? Diskuter det i klassen eller skriv en lille tekst med overskriften: "Det er så svært at få det sagt". Afslut teksten med et digt på fire strofer, der rimer på samme måde som Ogginoggens digt.

Omklædningsrum

Ida bliver af mormor sendt ud i omklædningsrummet, da Klara sladrer og fortæller, at det er Ida, der har gemt Ogginoggens tøj. Ida er på et nulpunkt. Hun føler sig svigtet af veninden og kan slet ikke finde ud af at opføre sig ordentligt over for Ogginoggen, som jo faktisk opfører sig ret sødt. Så oplever hun nogle ting, som får betydning, og Ida skifter fra at være passiv til at blive et aktivt og handlende menneske. Og turde stå ved sine følelser. Det er hendes underbevidsthed, som er på spil og taler til hende. Og så foregår det altså i et omklædningsrum. Et rum, som i denne sammenhæng får en symbolsk betydning. Her tager man tøj af og på, og måske klæder man sig om og bliver en anden person.

• Hvad sker der i omklædningsrummet? I kan eventuelt gense scenen, før I sætter jer sammen to og to og diskuterer, hvad der sker med Ida, da hun ser det elskende par bag forhænget. Hvad går Idas "leg" med sin lillebror ud på, og hvordan er hendes drøm om Ogginoggens kys?
  

• Hvordan tror I, at Ida oplever de tre situationer? Er de rare for hende? Eller det modsatte? Eller begge dele? Er det et realistisk billede af pige og hendes følelser? Og hvordan tror I, at Skrubsak oplever den meget kærlige situation? Hvordan ville I have det? Og hvordan ville I selv reagere?
  

• Fremlæg jeres tanker i klassen og diskuter, hvad scenens forskellige hændelser betyder for Ida. Hvad er det, som underbevidstheden fortæller hende? Hvad er det i virkeligheden, at Ida inderst inde ønsker?

---

Fra Barbie til babe

Niveau: 4. - 8. klasse
54 min., Danmark 2003
Instruktion: Louise Detlefsen & Louise Kjeldsen
Tilladt for alle

Handling

Laura er tretten år og går i syvende klasse. Der er ikke rigtigt nogen, som er kærester i klassen, men alle pigerne har på et eller andet tidspunkt været smålune på klassens flotte fyr, Mikkel. Laura er det faktisk også, og der er noget, der tyder på, at han godt ved det. De sms'er til hinanden, og der er alle de små tegn på forsøg på kontakt: Må jeg låne din blyant, må jeg låne din lommeregner? Veninden er vild for at få at vide, hvem Laura bager på, og selvfølgelig kan Laura til sidst ikke lade være med at røbe hemmeligheden. Hvilket i øvrigt skuffer den nysgerrige veninde, for det er jo banalt: Alle er vilde med Mikkel! Laura og Mikkel bliver kærester, og hun er sammen med ham på hans værelse sammen med kammeraterne, hvor de ser en romantisk film. Men det bliver ikke rigtigt til noget, og forholdet glider ud.

Men så er der Peter, som Laura også synes er sød. Hun sms'er til ham, og han svarer, at han meget gerne vil være kæreste med Laura. Men skal det være hemmeligt eller ej? Det skal ikke være hemmeligt, men de taler ikke meget sammen i skolen, og han svarer heller ikke rigtigt på alle hendes sms-beskeder. Laura vælger på venindernes råd at slå op, før han gør det. Hun gør det med en sms-besked, og han svarer, at det er ok, men at de stadig kan være venner! Der er fest på skolen, og nu viser det sig, at Mikkel alligevel er meget interesseret i Laura. Hun synes stadig, at han er meget sød, men han ved, at han kan få, hvem han vil. Han har aldrig prøvet at arbejde hårdt for at få en kæreste! Hvis han vil satse, og Laura kan være sikker på, at han mener det alvorligt, er hun interesseret. Da skolen er slut, og sommerferien begynder, går Laura og Mikkel en tur sammen, før ferierejser adskiller dem. Og de ses jo igen i ottende klasse!

Genre og fortællestil

"Fra Barbie til babe" er som "Drengene fra Ølsemagle" og "First Love" en dokumentarfilm, hvor et lille filmhold i knap og nap et år følger Laura i hjem og skole og indfanger hendes liv og tanker omkring det at få en kæreste. Videokameraet er håndholdt og let at håndtere, så det hurtigt kan registrere de små udtryk og optrin, der kan få betydning for og give brugbare udsagn om det emne, som instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Kjeldsen har sat sig for at skildre: En pige i vadestedet mellem barn og voksen - eller rettere hendes første skridt mod voksenverdenen, hvor legen med Barbiedukker skiftes ud med en langt mere kompliceret "leg" med drenge. Men filmen er ikke kun nøgternt registrerende. Den lader også Laura komme til orde og reflektere over sine handlinger, drømme og ønsker i en direkte henvendelse til kameraet. Redigeringen af materialet går så i sin enkelhed ud på - men det er en meget lang og svær proces - at finde scener, der underbygger og udvider temaet. Laura tænker nok ikke udelukkende på drenge og kærester og har også andre interesser, men det er en helt anden historie.

Filmen hedder "Fra Barbie til babe". Laura går fra noget til noget andet. Hun flytter sig på livets vej. Hun bliver lidt klogere og får nogle erfaringer med hensyn til drenge og det at være kærester. Filmen er kronologisk fremadskridende - eller virker i hvert fald sådan, for der kan naturligvis godt være byttet lidt rundt på nogle scener for at give den rette rytme.

For at få overblik over Lauras udvikling kan det være en god idé at plotte de vigtigste situationer, oplevelser og tanker ind på en tidslinje. Starten på linjen er klassefotografiet, og slutningen er fotografiet af Laura og Mikkel.

• I kan tegne linjen på tavlen og komme med bud på, hvilke scener, der er vigtige, og hvor de skal placeres på linjen. I kan derefter snakke om, hvad de valgte scener fortæller om Laura, og hvad de siger om det at være kærester.
  

• Inddel jer derefter i grupper med fire til fem elever i hver og snak om, hvordan Laura har udviklet sig, og hvilke erfaringer med kærester hun gør sig gennem skoleåret. Hver gruppe fremlægger derefter deres resultater for klassen. Er der én erfaring, som er den vigtigste? Eller flere lige vigtige? I kan for eksempel vælge at rappe jeres resultat, hvor I starter med sætningen: "Hun leged' med dukker"!

Den, der slår op, er mere værd end den anden person

Laura har været i syv sind. Kan Peter lide hende eller ej? Er forholdet slut eller ej? Hun siger, at hvis han ikke kan lide hende, hvorfor slår han så ikke op? Og på den anden side: Hvis han kan lide hende, hvorfor ringer han så ikke? Skal hun slå op eller lade ham lide lidt mere? Men hvem siger, at Peter overhovedet lider? Han forekommer faktisk at være temmelig ligeglad med forholdet. Lauras veninde mener dog, at det er pinligt for hende, hvis han er først til at slå op, og at "Den der slår op, er mere værd end den anden person!"

• Hvad mener veninden egentlig? I kan dele jer op i grupper - fire til fem i hver gruppe vil være passende - og diskutere, hvad der kan ligge bag venindens udsagn.
  

• Er der nogle regler for, hvordan man begynder at date, og hvordan man afslutter et forhold?
  

• Er det rigtigt, at det er bedre at være den, der slår op end den, der bliver vraget?
  

• Hvorfor slår Peter ikke bare op med Laura? Er det rigtigt, at han ligeglad med, om de kommer sammen eller ikke? Kan Laura lide Peter? Er det en god måde, at Laura slår op på? Er Peters sms-svar ok?
  

• Afslut arbejdet med at give et eller flere bud på, hvordan man på en god måde får sagt, at et forhold er slut. Præsentér til sidst forslaget eller forslagene for klassen og drøft, om de er brugbare? Og om de sårer eller ej?
  

• I kan også prøve at sætte jer i Lauras sted. Hvad betyder usikkerheden for hende? Hvilken situation er hun i, når Peter ikke svarer på hendes mange sms'er? Hvad betyder veninderne for Laura? Er de en god eller dårlig hjælp for Laura?
  

• Prøv at sætte Laura og Peter i to "varme" stole og stil dem spørgsmål om, hvad de tænker, og hvordan de har det.

Tegn og signaler

De fleste piger i klassen har på en eller anden måde været kæreste med Mikkel, som er klassens mest eftertragtede dreng. I filmens start er det så Lauras tur til at blive forelsket i Mikkel.

Laura fortæller direkte til kameraet, at hun er interesseret i Mikkel. Men én ting er at sige det til et kamera, noget andet er at få Mikkel gjort opmærksom på det, for her er det straks sværere at sige tingene ligeud: "Hej, Mikkel, jeg synes, at du er smaddersød, og jeg kunne rigtig godt tænke mig være kæreste med dig"!

• I kan tage en snak to og to om, hvorfor det er så svært at sige tingene ligeud. Snak om, hvilke tegn og signaler, man så i stedet benytter for at vise, at man er interesseret i en anden person? I kan se på Laura og Mikkel i filmens start og slutning. Og I kan se på Laura og Peter.
  

• Tag derefter en snak i klassen og skriv de forskellige tegn og signaler, som viser ønske om mulig nærkontakt, op på tavlen. Det er ikke nødvendigvis en god idé at vise sin interesse ved at slå en kvinde oven i hovedet med en kølle, som hulemanden gjorde, så I kan prøve at inddele jeres bud i positive og negative henvendelser. Kan I komme med flere forslag til kommunikation?
  

• Prøv også at snakke om, hvorfor Laura, Mikkel og Peter vælger at sende sms'er i stedet for at tale direkte med en person. Hvad er fordelene? Og hvad er ulemperne? På hvilken måde vil I helst kommunikere til en pige/dreng om følelser, og hvordan vil I helst selv blive kontaktet?
  

• Hvis I har adgang til videoudstyr på skolen, kan I også lave en video, hvor I på to minutter skal vise, hvordan man uden ord kan signalere, at man ønsker at være kæreste med en klassekammerat.

Pigerne går en tur i kælderen og tager deres Barbie-dukker frem. Men ellers er dukkerne for altid pakket ned i kasser, for nu er det drenge, pigerne er optaget af. Dukkerne duer ikke mere. Pigerne er kommet til et vendepunkt i livet.

• Hvorfor hedder filmen "Fra Barbie til babe"? Slut jeres snak af med at diskutere, hvad titlen fortæller. Hvilke symboler ligger gemt i titlen? Hvad fortæller man med navnet "Barbie", og hvad ligger der gemt i ordet "babe"? Synes I, at det er en rigtig og rigtig god titel? Kunne filmen have heddet noget andet? Kunne den for eksempel have heddet "Drenge er mærkelige"? Eller "Lauras verden"? Eller "Pigerne fra syvende klasse"? Har I selv nogle forslag til en anden titel?

---

Drengene fra Ølsemagle

Niveau: 4. - 8. klasse
45 min., Danmark 1999
Instruktør: Anders Gustafsson
Tilladt for alle

Handling

Drengene i Ølsemagle fortæller frække vittigheder og morer sig kosteligt. De går i fritidscentret Bag Skorstenen, hvor der skal opføres et modeshow, som kræver både deres og pigernes koncentration. Drengene får sat håret med gelé og farvetoner og er klar til at trykke den af med en ekspressiv catwalk! Det bliver en stor oplevelse - også for Nicolai, som er for genert til at optræde på scenen og derfor har valgt et job som lysmand. Nicolai bakser med at få en kæreste. Jannie har første prioritet, men også Mette er en mulighed, og så er der Lærke som rosinen i pølseenden. Nicolai har dog ikke det store held med Jannie, selv om hun ikke er ganske uinteresseret. Det er altså svært at udtrykke sine følelser, når man som Nicolai er meget kejtet, og når han har det skidt, går han ind i sig selv. Da der er havefest, må Nicolai konstatere, at Mette kommer sammen med en anden, men han får held til at liste armen rundt om Lærkes liv, hvilket får ham til at prale og skryde, og forholdet udvikles på en campingtur, hvor de faktisk bliver kærester.

Persongalleriet

"Drengene fra Ølsemagle" er en dokumentarfilm, hvor et lille filmhold med et bevægeligt, håndholdt videokamera følger nogle unge, der har det til fælles, at de går i fritidscenteret Bag Skorstenen i Ølsemagle. Men modsat "Fra Barbie til babe" og "First Love", som filmen i metode og stil minder om, er der her ingen erklæret hovedperson. Filmen koncentrerer sig især om Nicolai, Peter, Stephan, Lærke, Jannie, Mette og Lars C, som alle præsenteres med navneskilt i filmens start. Men vinklen på kæresteri er klart drengenes (som også titlen understreger), selv om der sandelig også er meninger fra pigerne!

Før man går ind i en behandling af filmens udsagn om det at få en kæreste, vil det være en god idé at få et overblik over persongalleriet. Hvem er hvem? Og hvilket indtryk får vi af hver enkelt person? Filmen veksler (i øvrigt også ganske som "Fra Barbie til babe" og "First Love") mellem registrerende scener og statements/interviews direkte til kameraet. Filmen starter med en registrerende scene, hvor fire drenge sidder og fortæller vittigheder. Frække vittigheder! Prøv eventuelt at gense filmens start, hvor de fire drenge og de tre piger præsenteres.

• I kan dele jer i syv grupper, hvor hver gruppe beskriver en af personerne. I kan vælge at bevæge jer fra det ydre til det indre: Udseende, påklædning, væremåde, personlighed, meninger og udsagn. Og naturligvis personens relationer til kammeraterne i fritidscentret. Herefter kan I fremlægge jeres resultater for hele klassen, som kan supplere med yderligere iagttagelser. I kan skrive hvert enkelt navn og jeres beskrivelser i stikordsform på tavlen. Diskuter, hvem man får mest af vide om, hvem der er de mest interessante, og hvem I bedst kan lide - eller endnu bedre: Hvem vil I helst være kæreste med - og hvorfor?

Jannie eller Mette eller måske Lærke

Nicolai vil have en kæreste. Han vil helst have Jannie, men hvis hun ikke vil, er Mette en mulighed, og som tredje valg er der Lærke. Men i filmens start gælder det Jannie:

"Jannie er godt nok ikke lige som min drømmepige, men sådan det hår, hun har, det er osse den farve, min drømmepige sku' ha'!"

Drømmepige eller ej, så er hans signaler ikke helt lette for Jannie at forstå:

"Når jeg er i nærheden, så lader han som om, han bare er venner med de andre (piger) ….. Hvis han ka' li' mig, hvorfor fanden går han så og giver nogen andre blomster? ….. Han vil jo godt have fat i mig, men så sidder han og omfavner de andre piger!"

Nicolai har også overvejelser omkring måden at henvende sig til Jannie på:

"Nogen de skriver et brev eller så spørger de, eller så får de en anden til ar spørge, eller så spørger de selv. Men dem der spørger selv, de er nok osse rimeligt modige, men der er også… Hende der Jannie, hun siger osse, når man skriver breve, så det man skriver i et brev, det er ikke noget, man mener, men jeg skriver ikke breve mere. Jeg får en anden til at spørge hende!"

• Hvad synes I om Nicolais måde at nærme sig pigerne på? I kan dele jer i grupper, der diskuterer, hvordan Nicolai opfører sig over for Jannie. Hvad er hans signaler? Hvorfor opfører han sig, som han gør? Hvad synes I om hans "taktik"? Findes der bedre måder at kontakte piger på? Findes der ligefrem en "rigtig" måde?

• Hver gruppe kan derefter lave en planche med overskriften: "Skal vi komme sammen?", hvorpå I skriver en række gode råd. Hvordan skal man vise sin interesse? Hvordan skal man spørge? Hæng plancherne op og diskuter rådene. I kan afslutte arbejdet med at skrive et lille digt om Jannie, der hedder "Hvad skal jeg tro på?" - eller en side i Nicolais dagbog, hvor han skriver om campingturen med Lærke.

Drenge og piger

I kan prøve at sammenligne filmen "Drengene fra Ølsemagle" med "Fra Barbie til babe". I førstnævnte er forsøget på at få en kæreste primært set fra Nicolais synsvinkel, og i sidstnævnte er det Laura og hendes tanker, der er i centrum. I kan for eksempel starte med på tavlen at skrive navnene Nicolai og Laura. Kom med bud på forskelle og ligheder på hans og hendes verden, som I skriver op under navnene på tavlen. Laura taler for eksempel meget med sine veninder, mens Nicolai virker alene og indesluttet med sine tanker. Er det en typisk forskel på piger og drenge? Eller er det blot filmenes påstande?

• Del jer herefter op i drenge- og pigegrupper og snak sammen om de almindelige forestillinger om, hvordan drenge er, og hvordan piger er. Kan I for eksempel karakterisere drenge og piger med hver ti stikord? I kan derefter bytte lister og kommentere sandhedsværdien. Eller er det i virkeligheden bare forestillinger? Hvad ved drenge og piger egentlig om hinanden?
  

• I kan også prøve at bytte roller, så drengene opfører en lille sketch i klassen, hvor de er piger i en pigegruppe, og hvor pigerne spiller drenge i en drengegruppe. Diskuter, om I kan genkende jer selv i sketchene, og om drenge- og pigebilledet i de to film passer på jer.
  

• I kan afslutte arbejdet med at skrive en lille tekst med overskriften: "Hvis jeg skulle have en kæreste...".
  

• Hvis i har adgang til videoudstyr på skolen, kan jeres tekst derefter danne grundlag for en lille videofilm - lav f.eks. en række interviews med jeres klassekammerater.

---

Tøser + drengerøve

Niveau: 5. - 9. klasse
64 min., Danmark 1998
Instruktør: Aage Rais
Tilladt for alle, men frarådes under 7 år

Handling

7.b er i ekspresfart på vej mod at undersøge og udforske voksenlivets gåder. Line får et ordentlig sugemærke af Gro, men da Line skal give Gro et aftryk, bliver hun genert og opdager, hvor svært det er: Man skal suge til det gør ondt i munden!

Line og Gro går i 7.b på N. Kochs skole i Århus, og klassen skal til fest på skolen, og vel at mærke også overnatte samme sted! Stemningen er forventningsfuld, og i klassen fnises der indforstået, når læreren sætter klassen til at lave rosindigte: "Den bliver most og mast, så saften løber på mine fingre. Den er klistret og rynket; jeg vender den igen og igen, kigger på de samme revner. Nu siger hun fan'me, at jeg skal putte den i munden; den ligger og vender sig på min tunge, og 'adv' hvor den smager! Nu vil jeg endelig synke den; det er svært, men den skal ned. Den falder og falder!" Drengene hugger efter skoletid om, hvem der skal gå ind i kiosken og købe pornoblade, og Jonas ringer op og læser højt for en kammerat med tryk på de slibrige steder, og det gælder om at finde noget analt! Men drengene skelner også mellem pornobladenes excesser og deres egne grænser. Men det er ikke altid lige let at sætte grænserne, når man som Maria til festen fortæller en nittenårig musiker, at hun er fjorten år, selv om hun faktisk stadig kun er tretten, og tre af drengene fatter heller ikke i tide, at Sidsel rent faktisk siger nej til deres noget kluntede befamlinger.

Festen starter dog lidt sløvt, og drengene vil hellere spille fodbold i skolegården end danse, men der er også nogen, som vil kæle lidt afsides. Jonas er jaloux, da Gro er sammen med Emil. Han betaler en kammerat tyve kroner for at forstyrre deres intime seance og ødelægger yderligere stemningen ved at insistere på at tale med dem om den kommende konfirmation! Et hold tager til stranden for at nøgenbade, hvilket gør lærerne ikke så lidt sure, og nogle af pigerne er igen i et grænseland, da de ringer til en pornolinje og får kontakt med en lidt ældre fyr, der tager noget håndfast om sagen, mens pigerne skiftes til lidt generte at holde røret. Festen går på hæld. En ny dag nærmer sig, og Jonas er endelig blevet alene med Gro.

Hvad sker der?

Filmen følger 7.b fra N. Kochs skole nogle få dage, men ikke nogle ganske ligegyldige dage. Eleverne forbereder sig nemlig til en fest på skolen, hvor de skal overnatte, og hvor forventningerne er høje. Kameraet er med og indfanger forskellige episoder, der især under festen næsten alle handler om at afprøve grænser med det modsatte køn og eksperimentere med det kommende voksenliv.

Men nogle scener virker også ved nærmere syn arrangerede. Instruktøren og kameraet kan ikke have været tilfældigt til stede hele tiden. Der er tydeligt tale om, at der ligger et manuskript til grundlag for filmen. Kameraet er ikke blot en flue på væggen som registrerer, hvad der sker, selv om det naturligvis også fanger nogle spontant opståede situationer, som forøger indtrykket af ægthed. For at få overblik over filmens forløb og udvikling er det en god idé at finde en række nøglescener og sætte dem sammen på en tidslinje. Det vil være en god idé at dele filmen op i to dele: 1) Forberedelserne til festen og 2) Selve festens forløb.

• I kan dele en side i jeres kladdehæfte i to spalter med overskrifterne "Før festen" og "Under festen", hvor I skriver de ting ned i stikordsform, som I synes er vigtige. I kan prøve at afgøre, om kameraet har været tilfældigt til stede, eller om scenerne har været arrangerede.
  

• Tag derefter en snak i klassen om jeres forslag og placér de vigtigste scener på tavlen i kronologisk rækkefølge. Derefter kan I dele jer i grupper, der hver diskuterer og nøjere undersøger, hvad der sker i en eller flere scener. I skal især kigge efter, hvad scenerne fortæller om drengene og pigerne. Hvad laver drengene før festen? Hvad snakker de om? Hvad beskæftiger pigerne sig med og snakker om? Hvad sker der under festen?
  

• Snak derefter sammen i klassen om jeres iagttagelser og prøve at lave en konklusion: Hvad fortæller "Tøser + drengerøve" om drenge og piger? Hvad ligger der i filmens titel? Og hvad siger filmen om at være kærester? Hvad skal man, og hvad må man?
  

• I kan også tænke over, om der nogen, som er blevet en smule klogere efter festen? For der er faktisk en tredje akt i filmen, som vi godt nok ikke ser - men som hedder "Efter festen", og som henvender sig til vores fantasi og tanker. Hvad tror I, der sker, når klassen mødes om mandagen? Hvordan opfører de sig over for hinanden? Hvad snakker drengene om? Og hvad snakker pigerne om? Skriv for eksempel en lille tekst med overskriften "Mandag morgen".

Jonas og Gro

Jonas er meget interesseret i Gro og gør sig store anstrengelser for at "redde" hende fra Emil. Jonas lider jalousiens kvaler og bruger vel egentlig ufine metoder i sin iver efter at være sammen med sin udkårne. Men i krig og kærlighed gælder som bekendt alle kneb. Eller gør der?

• Snak sammen to og to om Jonas' situation og strategi. Tal også om Gros tanker om en kæreste. Og selvfølgelig om de to bliver rigtige kærester. Hvordan lykkes det for eksempel for Jonas at få Gros opmærksomhed? Hvor mange forsøg gør han? Og hvad er det, som til sidst virker? Hvilke anstrengelser har I selv gjort for at score en kæreste?
  

• I kan afslutte jeres samtale med sammen at skrive et digt fra Jonas til Gro eller fra Gro til Jonas. Til sidst kan I læse digtene højt for hinanden i klassen.

Faktisk arbejder klassen i filmen med digte. Læreren beder dem skrive et "rosindigt" for at åbne deres sanser. Hver elev får en rosin, som skal puttes i munden, og så skal digteråren bare flyde. I kan prøve at kigge på digtet, som er citeret i handlingsreferatet og sammenligne det med det andet digt, der læses op i klassen:

"Rosin, rosin, du minder om en brøndbyspillers hjerne.
Rosin, rosin, du er en brøndbyspillers hjerne!
Rosin, rosin, du ligner Ebbe And.
Rosin, rosin, du er Ebbe And!
Rosin, rosin, du er næsten klogere end en brøndbyfan.
Rosin, rosin, du er klogere end en brøndbyfan!"

• I princippet handler begge digte om en rosin, men det er jo kun det fælles udgangspunkt. Hvad handler de to digte i virkeligheden om? Hvad er rosinen metafor for?
  

• Er der også metaforer i jeres digte til enten Jonas eller Gro?

Hvor går grænsen?

Eleverne i 7. b er meget optaget af det andet køn, og den spirende seksualitet strutter. Det er det, som filmen handler om, for det er det, som instruktøren har koncentreret sig om. Det er alt sammen en såre naturlig udvikling, hvor man skal afprøve nogle ting og forsigtigt forsøge sig frem for at få en erfaring. Der er mange scener, hvor der kysses, og hvor par forsøger lidt kæleri i enrum. Men i tre scener vover nogle i gruppen sig lidt længere ud, end de måske selv ønsker:

Scene 1: Maria flirter med en noget ældre musiker, men kan ikke overskue konsekvenserne, da han bliver lidt for direkte i sine tilnærmelser.

Scene 2: Tre drenge udfritter Sidsel om hemmeligheder og begynder fysisk at røre hende og hører ikke efter, da hun siger nej.

Scene 3: Tre piger ringer til en pornolinje og mister kontrol over telefonpjatteriet, da manden i den anden ende af røret begynder at tage den eksplicit seksuelt betonede samtale alvorligt.

Er der andre scener, som I synes har nogle situationer, som ikke er ok? Dem kan I også inddrage i arbejdet.

• Del jer i tre eller flere grupper, hvor hver gruppe diskuterer, hvad der sker i en af scenerne, og hvad der "går galt", eller kunne gå hen og blive rigtig farligt.
  
  Scene 1: Hvad kunne Maria have gjort anderledes? Hvad går der galt i forholdet til musikeren? Hvad gør musikeren forkert? Hvordan skulle situationen have været tacklet, så det blev en god oplevelse?
  
  Scene 2: Hvad gør drengene forkert? Ville en af drengene have gjort de samme fysiske tilnærmelser, hvis han havde været alene med Sidsel? Kunne Sidsel have handlet anderledes? Hvordan skulle situationen have været tacklet, så det blev en god oplevelse?
  
  Scene 3: Hvorfor ringer de tre piger til pornolinjen? Ville en af pigerne have ringet, hvis hun var alene hjemme? Hvad vil de opnå? Hvilke mennesker benytter sig af en pornolinje? Hvordan synes I, at pigerne opfører sig overfor manden i telefonen?

• Fremlæg jeres tanker for klassen og diskuter, hvordan man tackler situationer, der løber løbsk, eller hvor man mister kontrollen over tingene? Og hvordan man undgår at komme i uønskede situationer. I kan også prøve at opstille en række gode råd, der fortæller, hvordan man sætter grænser, og også hvordan man klart kan sige/signalere, hvad man ikke vil være med til.
  

• I kan prøve at sætte musikeren i den "varme" stol, hvor I stiller ham spørgsmål, som han så skal prøve at besvare. I kan også skrive en lille stil med overskriften: "Det vil jeg altså ikke være med til!"

---

First love

Niveau: 5. - 10 klasse
25 min., Danmark 2002
Instruktør: Judith Lansade
Tilladt for alle

Handling

Marie går i niende klasse, og gymnasiet venter lige om hjørnet. Hun er seksten år og overvejer at få en kæreste, men hun er også meget usikker på, hvordan hun skal klare et forhold. Marie møder Aske, som går i gymnasiet, og han er bestemt en mulighed. Han er god til at sige søde ting, og da de rent faktisk er blevet et par, siger han, at mange af hans kammerater er misundelige på ham, fordi han har så dejlig en kæreste! Marie har nogle overvejelser med hensyn til sin veninde Trine. Vil Trine blive jaloux på Aske? Marie og Aske er sammen med venner, og Aske er dybt optaget af en fodboldkamp i fjernsynet. Forholdet holder dog ikke. Marie føler sig ensom og rastløs og er ikke rigtig glad, da hun er på lejrskole med sin teatergruppe. Hun besøger sit kommende gymnasium, og der er der jo også drenge, som virker søde!

Genre og fortællestil

"First Love" er en dokumentarfilm. Den er, ganske som det er tilfældet med "Fra Barbie til babe" og "Drengene fra Ølsemagle", optaget af et minimalt filmhold med håndholdt videokamera. På den måde kan man uden at forstyrre mere end nødvendigt være til stede som en flue på væggen og indfange episoder i Maries liv. Alene, med veninden og i kammeratgruppen sammen med kæresten. Men filmens metode er ikke blot at registrere. Instruktøren lader også sin hovedperson fortælle om sine tanker direkte til kameraet. Vekselvirkningen mellem tilstræbt registrerende episoder og personlige statements samt enkelte iscenesættelser og symbolladede billeder - for eksempel en flyvemaskine, der letter og lander - giver filmen dynamik.

• For at få overblik over filmens fortælleform kan I for eksempel prøve at opdele filmen i 1) de afsnit, hvor Marie selv fortæller, 2) de afsnit, hvor hun er sammen med veninder og kæreste og 3) de afsnit, hvor billederne fortolker Maries følelser. I kan eventuelt dele jer i tre grupper, som tager noter ved et gensyn af filmen. Stop filmen efter hver scene, så I får tid til at bestemme i hvilken af de tre kategorier, den pågældende scene hører hjemme. I kan indføre scenerne på en linje på tavlen for at få overblik over hvilken kategori, der fylder mest.
  

• Bagefter prøver hver gruppe at komme frem til udsagn om det at få, have og miste en kæreste. Hver gruppe finder de vigtigste scener og prøver at forklare, hvad disse "nøglescener" betyder for helhedsopfattelsen af filmen.
  

• Til sidst samler I jeres iagttagelser og konklusioner i en snak i klassen. Hvad siger filmen om kæresteforhold?

Marie

Marie er filmens hovedperson. Det er hende, kameraet følger. Det er hendes overvejelser og refleksioner, som udgør filmens kerne. Marie er seksten år og står ved en skillevej. Hun skal forlade folkeskolen for at begynde på gymnasiet. Og Marie tænker i filmens start på at få en kæreste:

"Det skal være én, som jeg kan tale med rigtig godt
- som jeg osse kan have den der følelse af sommerfugle i maven og sådan lidt, ikke!
Jeg er sådan lidt - jeg er måske lidt bange for det på en eller anden måde, men alligevel så er jeg meget nysgerrig og føler, at det har jeg lyst til, at få en kæreste, ikke!"

• Dette er en piges udsagn. Der skal være noget for hjernen og for hjertet. Del jer i nogle små samtalegrupper. Det vil være hensigtsmæssigt med rene pige- og drengegrupper. Her kan I lave en liste med de egenskaber, som I synes er vigtige, at en kæreste besidder. Herefter kan I ud fra de forskellige forslag lave en top-ti-liste over de vigtigste egenskaber hos en kæreste.
  

• I kan til sidst sammenligne de to top-ti-lister, som I har skrevet op på tavlen, og snakke om dem. Hvor er der forskelle? Og ligheder? Passer de egenskaber, I når frem til, på Maries ønske om en kærestes kvaliteter?
  

• Marie prøver at formulere sine tanker i digte og noveller. I kan for eksempel også vælge at skrive en lille stil med overskriften "Min kæreste" - eller skrive et digt med samme overskrift.

At turde eller ej

"Jeg er måske lidt bange for det på en eller anden måde", siger Marie til kameraet.

• Prøv at overveje, hvad det er ved kæresteriet, som Marie kan være bange for. Snak eventuelt om det to og to - og snak også om, hvordan I har det med at turde få en kæreste. Marie er bange for, at det kan være svært at beholde den tætte kontakt til sin veninde, da hun får en kæreste. I kan prøve at strukturere jeres samtale omkring følgende spørgsmål:
  1) Hvordan kan man både bevare et godt forhold til en ven/veninde og en kæreste?
  2) Hvorfor kan man være bange for at få en kæreste?
  3) Hvad kan man gøre for at overvinde usikkerheden, som Marie taler om?

• I kan derefter sætte nogle nøgleord på jeres overvejelser og fortælle om jeres tanker til hele klassen - eller I kan lave et rollespil, hvor I fører en samtale med en ven/veninde om det at have en kæreste.

• Det kan være hårdt, når et forhold hører op. Prøv at gense afsnittet, hvor Marie er på lejrskole med sin teatergruppe, og tag en snak i klassen om, hvordan Marie opfører sig. Beskriv for eksempel, hvordan Marie er udadtil, og hvad I tror, forgår inde i hende. Hvilke tanker og følelser har Marie på dette tidspunkt i filmen?

• I kan placere Marie i den "varme" stol og stille hende spørgsmål eller give hende gode råd om, hvad hun skal gøre for at komme videre med sit liv.

• Hvordan tror I, at det går med Marie og kæresteriet i gymnasiet? I kan for eksempel prøve at skrive en side i hendes dagbog, når hun har været til den første gymnasiefest. Hvad tror I, at hun skriver?

Portrætfilm

"First Love" er et portræt af Marie på seksten år. Portrætfilm er en genre inden for dokumentarfilmen, hvor man ofte veksler mellem at lade den portrætterede person udtale sig og vise situationer fra personens dagligdag. Instruktøren sætter sit præg på filmen gennem de spørgsmål, som han beder personen udtale sig om, og i redigeringen, hvor han/hun vælger de vigtigste scener ud. Og instruktøren kan også sætte sit præg på filmen ved at finde billeder, der har symboler, som kommenterer følelser, tanker og tema. Et banalt, men velfungerende "trick" er at lade det regne, hvis en person er ked af det. Eller lade solen skinne, når der er grund til glæde. Farver og musik er også medfortolkende og stemningsskabende.

• Hvis I har adgang til videoudstyr på skolen, kan I dele jer i produktionshold, der skal lave portrætter af personer på seksten år. Personen behøver ikke at være en klassekammerat, men kan selvfølgelig være det. Filmenes titler kan I selv bestemme, men temaet skal være "Kærester". 

Når filmene er færdige, kan I lave en premiereaften, hvor I præsenterer filmene for hinanden og jeres familie og venner.

---

Forfattere:
Judith og Ulrich Breuning

Udgiver:
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K

Copyright © 2004, Det Danske Filminstitut