Fra ungdomsuddannelse til efteruddannelse – en gennemgang

På uddannelsesguiden.dk kan du finde mange tilbud. Her er de i en anden form.

Gymnasier og HF

Med Gymnasiereformen fra 2003 tog Undervisningsministeriet et vigtigt skridt med oprettelsen af et egentligt mediefag. Med 200 timer praktisk og teoretisk undervisning i film og tv er niveau B et udvidet tilbud som introduktion til levende billeder. Niveau C er med 75 timer en rimelig introduktion.

Det er indtil videre ikke alle gymnasier, der tilbyder mediefag. Man skal ind og læse om det enkelte gymnasium f.eks. fra www.optagelse.dk, for at finde ud af, hvilke fagretninger og niveau de enkelte gymnasier tilbyder. Det er ikke lykkedes at finde oplysninger om, hvilke gymnasier det drejer sig om. Det forlyder også, at det er svært at skaffe kvalificerede lærere. CBU følger uddannelsen løbende.

Produktionsskoler

"Produktionsskolen er et praktisk uddannelsestilbud, baseret på værkstedundervisning. Her kan du prøve dig selv på forskellige fagområder. Mens du arbejder, kan du tænke over vejen frem i livet, og du har altid kammerater og en voksen vejleder at tale med.", skriver produktionsskolerne på deres fælles hjemmeside.

"I Danmark findes omkring 100 produktionsskoler. Skolerne er beregnet for unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og har vanskeligt ved at finde vej til uddannelse eller arbejde. På skolerne er arbejdet på værksteder i centrum. Erfaringen er, at de unge lærer gennem praktisk arbejde i samarbejde med en lærer, der som regel er uddannet håndværker.

Skolerne har ingen eksamen. Et ophold på en produktionsskole kan normalt højest vare et år, og formålet med opholdet er at afklare eleverne i deres valg af fremtidig uddannelse eller arbejde.

Produktionsskolerne er selvejende institutioner, der drives med tilskud fra stat og kommuner. Skolerne har med både uddannelsespolitiske, socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske opgaver en særlig placering i uddannelsessystemet, hvor de varetager den opgave at få svage og udsatte unge hjulpet videre i uddannelse eller arbejde." (Kilde produktionsskoler.dk & pdskoler.dk)

Højskoler

Der findes 2 typer højskoler; den 150 år gamle folkehøjskole og ungdomshøjskolerne. Fælles er, at de ikke er kompetencegivende. På mange måder cementerer det synet på kunstproduktion som hobby. Alligevel spiller de en ret central rolle overfor unge menneskers lyst og mod til at kaste sig over kunstproduktion – således også film.

Højskolerne kvalificerer meget forskelligt til filmbranchen. Den Europæiske Filmhøjskole står stærkest med ren fokus på film. Men Odder og Støvring har netop i 2006 og 2007 søgt at profilere sig på film og tv, bla. gennem brug af professionelle filmfolk i lærerkorpset. Læs mere på www.hoejskolerne.dk

Uafhængige kursusudbydere

Markedet for filmkurser er broget. Men en række af udbyderne sikrer et solidt kendskab til filmproduktion gennem den tætte kontakt til filmbranchen. Station Next har med en særbevilling direkte fra Kulturministeriet en særlig placering i København og Århus. Rampen samt Kort og Dokumentar Filmskolen i København rammer lidt ældre målgrupper.

Filmskoler

Som den lysende stjerne på himlen står Den Danske Filmskole med et stærkt kompetencegivende uddannelsestilbud for såvel de tekniske som de kreative funktioner. Filmskolen har i egne rapporter redegjort for, hvordan det lykkes for de færdiguddannede at få fodfæste i branchen.

Den Grafiske Højskole huser Tv- og Medietilrettelægger uddannelsen, som er helt ny. Uddannelsen vil først slå igennem om nogle år.

De alternative filmuddannelser Super16 i København og Super8 i Århus er målrettet lidt ældre filmarbejdere. Uddannelsen er ikke SU-berettiget og er meget krævende i sin opbygning uden offentlig finansiering – og en beskeden privat finansiering. Alligevel kan man konstatere, at modellen giver resultater målt med en række instruktørers spillefilmsdebut.

Danmarks designskole

Designuddannelsen på Danmarks Designskole er en femårig, videregående kunstnerisk uddannelse under Kulturministeriet. 2 af skolens linier er relevante for filmbranchen.

Universiteterne

De unge tager på højskole, de starter på universitetet, de søger assistentjobs i filmbranchen. For det handler om at få finansieret sin uddannelse. Her viser en undersøgelse fra 2007 om Filmværkstedets ansøgere, at de videregående uddannelser - med Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet på en klar ”førsteplads” - spiller en vigtig rolle. Mens man lærer teori og i nogen grad praksis på universitetet, får man den praktiske erfaring fra værkstederne og jobs i branchen.

De forskellige universiteters institutter spiller forskellige roller i forhold til fiktion og dokumentar, ligesom udviklingen af fagene kvalificerer i mere eller mindre grad. F.eks. hed RUC’s Kommunikationsuddannelse ”Medieuddannelsen” i starten og havde væsentlig større appel overfor unge, der ville arbejde i mediebranchen, end uddannelsen har i dag.

Filmværksteder

Filmværkstederne har siden starten i 1970 spillet en væsentlig rolle i talentudviklingen og udviklingen af filmsproget. Den demokratiske adgang til filmmediet skabte en helt særlig profil frem til 1997. Efter 1997er midlerne til værkstederne blevet mere målrettet til fremme af talentudvikling og professionelt eksperimenterende filmkunst, som det står skrevet i filmloven. Filmværkstederne er i dag alle støttet af DFI og retningen lægges i forhold til DFI’s samlede strategi for at sikre dansk film talent.

Film-X er taget med på nedenstående liste, fordi det både kan ses som et supplement til folkeskolernes undervisning – ”Danmarks dyreste klasselokale” – og som et værksted for den første spæde filmproduktion.

FTP-uddannelsen

FTP-uddannelsen – tidligere AV-assistentuddannelsen – er en ren teknikkeruddannelse, der primært har uddannet til tv-branchen. Et lille antal producere, fotografer og klippere finder vej til filmbranchen med denne baggrund. Uddannelsen foregår på nedenstående tekniske skoler i samspil med praktiksteder.

Konkurrencer, festivaler og websteder

Konkurrencer, festivaler og websteder har jeg samlet som en stor vifte af tilbud, der i forskellig grad giver lyst og ”uddanner” til filmmetier’en. Der er langt fra dvoteds meget kvalificerede tilbud om mentorstøtte, filmcommunity og solid viden om film – til det man kan få ud af at være på Buster Internationale Børnefilmsfestival. Men i det samlede billede af, hvor man får den oplevelse eller den inspiration, der sender en af sted ind i kunstens verden, udgør disse tilbud også en rampe.

Prami Larsen, 15. oktober 2007