European Film Forum fejrer 25 år med MEDIA

Kom med, når vi i en særudgave af European Film Forum fejrer MEDIA-programmets 25 års jubilæum. Fejringen finder sted 1. og 2. december i Bruxelles med debat og deltagelse af blandt andre Susanne Bier, Dieter Kosslick og Peter Aalbæk.

Under overskriften "25 Years of Media: Investing in creativity, building the future" samles den europæiske audiovisuelle industri og de politiske beslutningstagere til en diskussion om fremtidens muligheder og udfordringer for den audiovisuelle industri.

Foruden Vice-Præsident Andrus Ansip og EU-Kommisær Oettinger, vil også danske Susanne Bier og Peter Aalbæk (Zentropa) samt Dieter Kosslick (direktør for Berlinalen), Ignacio Prez Dolset (stifter af Ilion Animation Studios), Thomasz Wasilewski (filminstruktør), Andrea Zappia (CEO Sky Italy) og Jaco van Dormael (filminstruktør) deltage i debatten.

Sammen vil de diskutere emner som konkurrencedygtighed og innovation, hvordan europæiske værker kan gøres mere synlige og tilgængelige på tværs af grænser samt hvordan nye formater og fortælleformer kan udvikles for at tiltække nye publikummer.

Fejringen vil desuden byde på visninger af to spillefilm efterfulgt af Q&A med filmenes instruktører: Jaco van Dormael og Dardenne brødrene.

Vi inviterer alle til at deltage i debatterne og fejringen af MEDIAs 25 års jubilæum - tilmelding kan ske her.

Se hele programmet.