Digital Single Market – Crowdsourcing subtitling to increase the circulation of European works

Europa-Kommisionen har offentliggjort et nyt call, ”Crowdsourcing subtitling to increase the circulation of European works”, en støtteordning der tilsigter øget online tilgængelighed på tværs af de europæiske landegrænser. Ansøgningsfristen er den 15. september 2017.

Med mål om at facilitere online spredning af kultur på tværs af landegrænser i Europa, støtter Kommisionen i dette call innovative strategier for, hvordan et større omfang af undertekster i de europæiske kulturprogrammer tilvejebringes.

Støtten er todelt:
  • Action A omfatter innovative løsninger på højkvalitets-oversættelse af film (f.eks. crowdsourcing, maskinoversættelse). Disse løsninger skal anvendes i et kurateret katalog for europæiske værker, som gøres tilgængelig for VOD services.
  • Action B omfatter services, der som databaser skal give større og mere enkel adgang til informationer om, hvilke film der findes med hvilke oversættelser, således VOD-services, TV-services eller biografer nemmere kan finde frem til deres ønskede sprogversion af et specifikt værk.

Som ansøger kan man søge enten Action A eller Action B. Ønsker man at søge begge, skal man indsende to ansøgninger.

Følgende aktiviteter støttes:
  • Udgifter forbundet med undertekstning af indhold
  • Evaluerings- og researchudgifter
  • Promoveringsudgifter
  • Revisionsudgifter

De forventede resultater er at forbedre fleksibiliteten af sprogversioner, uanset hvilken region det givne værk udbydes i, hvilket på sigt vil facilitere større cirkulation af europæiske film.


Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 15. september 2017.
Projektet skal afsluttes indenfor 18 måneder den 30. juni 2019. Projektet skal startes senest januar 2018.

Hvem kan søge?

Ansøger skal komme fra et EU-medlemsland. Støtten kan søges af en eller flere enheder (virksomheder, institutioner), private såval som offentlige. Ansøgere skal selv have vidensressourcer forbundet med projektet og redegøre herfor i ansøgningen.

Hvor store støttebeløb kan man søge?

Den samlede støttepulje er på 1M EUR, fordelt således at 700.000 EUR støtter Action A og 300.000 EUR støtter Action B. Den samlede støtte forventes at gives til 2-4 projekter.
Kommisionen tilsiger sig retten til ikke at benytte alle tilgængelige ressourcer.

Pointsystem

Godkendte ansøgninger bliver evalueret efter et pointsystem, der rangerer de enkelte ansøgninger efter opnåede pointsum. Ansøgere med den højeste pointsum modtager støtte inden for budgetrammerne. Ansøgere skal have et mimimum a 60 % af den totale pointsum for at kvalificere sig til støtte. Pointsystemet er nærmere beskrevet i retningslinjerne.

Hvordan søger man?

Ansøgningen sker via denne ansøgningsblanket og skal formidles på et EU officielt sprog. Ansøgningen skal derudover indleveres i 3 signerede eksemplarer (en original, to kopier). Ansøgningen sendes fysisk, fax og email er ikke gyldigt. Flere informationer om dette findes i retningslinjerne her.

Sagsbehandlingstid

Ansøgere kan forvente svar ca. 2 måneder efter ansøgningsfristen.

Vejledning i forbindelse med ansøgning

Vi anbefaler, at man læser de detaljerede retningslinjer for støtten. Retningslinjerne, ansøgningsskema, vejledninger, FAQs mm. findes her