FOCUS ASIA – Genre Project Market 2017

MARKED. Der er åbnet for ansøgning til FOCUS ASIA – Genre Project Market 2017 - et nyt markedsinitiativ fra Far East Film Festival (FEFF), som med fokus på den asiatiske filmindustri henvender sig til filmprofessionelle fra Europa og Asien med interesse i at koproducere på tværs af de to regioner.

Markedssektionen FOCUS ASIA er for filmprofessionelle med interesse for at koproducere på tværs af Europa og Asien. Til eventet udvælges 12 projekter, som er under udvikling og har potentiale for koproduktion med enten europæiske eller asiatiske lande.

FOCUS ASIA gør det muligt, at filmprofessionelle og beslutningstagere fra Europa og Asien kan møde hinanden, hvilket knytter sig til hensigten bag initiativet – at der allerede i det enkelte projekts udviklingsfase skabes nye stærke forbindelser mellem de to regioner.

Producerne af de udvalgte projekter inviteres til at deltage i eventet og dermed får man som deltager muligheden for at møde investorer samt produktions – og distributionsselskaber fra både Europa og Asien.

Tid og sted

26.-28. april 2017 i Udine, Italien.

Ansøgningsfristen er den 1. marts 2017.

Læs mere her.