Invitation til EU-temadag 1. juni - dagens program

Den 1. juni inviterer vi til vores årlige temadag om EU og nordiske fondsmidler! Denne eftermiddag er målrettet jer, der mangler overblik over og viden om de støttemuligheder, EU og Norden tilbyder de danske kulturaktører.

Hører dit projekt under MEDIA-paraplyen er der sandsynligvis flere muligheder for støtte, end du lige regner med – heriblandt Nordic Culture Point’s støtteprogram ”Mobility Programme”, som støtter kreative projekter, der krydser landegrænser mellem Norden og de baltiske lande; EU’s ”Horizon 2020”, der yder støtte til innovative forskningsprojekter af forskellig karakter; ”Erasmus for Young Entrepreneurs” for opblomstrende virksomheder fra alle slags brancher med behov for midler, inspiration og viden til at vokse; og "Interreg Baltikum" med fokus på interregionale projekter på tværs af EU-landenes grænser.

Creative Europe Desk Denmark har inviteret otte forskellige nordiske og EU-fonde til at holde oplæg og give et indblik i støtteområder og formelle ansøgningskrav.

Udover fondene vil Henrik Zipsane fra Jamtli Frilandsmuseum i Sverige præsentere sin strategi for at deltage i EU-projekter, som han pt. har hele 20 af.

Der vil efter oplægsrækken være mulighed for at netværke med repræsentanterne fra fondene og stille konkrete spørgsmål.

Dagens program

12:30  
Registrering
13:00  
Velkommen v. Henrik Bo Nielsen
Direktør, Det Danske Filminstitut
13:15   
Få et indblik i fondene 
Nordisk Kulturfond 
Nordisk Kulturkontakt
14:15   
Henrik Zipsane, Jamtli Frilandsmuseum
Henrik Zipsane deltager pt. i 20 EU-projekter. Få indblik i strategien bag samt gode råd      
15:00   
Kaffe & kage samt mulighed for dialog med de enkelte fonde
15:30   
Få et overblik over fondene
Erasmus+
Statens Kunstfond
Interreg Baltikum
Horizon 2020
Europe for Citizens
Creative Europe CULTURE
Creative Europe MEDIA

16:10   
Øl og vand samt networking og mulighed for dialog med de enkelte fonde
17:00   
Afslutning

Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig og bindende.

Tilmeld dig her.

Arrangementet foregår:
1. juni 2017, kl. 12.30-17.00 i Cinemateket,
Gothersgade 55, 1123 København K