Les Arcs Coproduction Village 2017 - Call for submissions

MARKED. Der er nu åbnet for submissions til Les Arcs Coproduction Village 2017 - et marked for den europæiske filmindustri, hvor 20 udvalgte projekter under udvikling har mulighed for at finde koproducenter eller finansiører. Deadline for submissions er d. 30. september. Derudover er der åbnet for submissions til markedets Work-in-progress Session, hvor 14 udvalgte film i postproduktion præsenteres for salgsagenter og distributører. Deadline for submissions er d. 14. oktober.

Les Arcs Coproduction Village stræber imod at skabe nye samarbejder og øge eksponeringen af animations-, fiktions- og dokumentarfilm fra hele Europa. Dette sker ved to hovedevents:

Coproduction Village - Projects in development

20 projekter under udvikling, der søger koproducenter og/eller finansiører, får muligheden for at finde nye samarbejdspartnere i løbet af tre dage med en-til-en møder, konferencer og networking events.
Der kan deltages med fiktions-, animations- eller dokumentarprojekter på minimum 75 min. og med europæisk hovedproducent.

Work-in-progress Session 

Under denne session vises der uddrag fra 14 udvalgte film der alle er i produktion eller postproduktion. Filmene præsenteres af deres producere med henblik på at finde passende salgsagenter eller distributører. Derudover er der mulighed for at vinde Eurimages "Lab Project Award" på 50.000 EUR.
Der kan deltages med fiktions-, animations- eller kreative dokumentarfilm på minimum 75 min. og med europæisk hovedproducent.

Tid og sted

16.-19. december 2017, Les Arcs, Frankrig 

Ansøgningsfrist for Projects in development: 30. september 2017
Ansøgningsfrist for Work-in-progress Session: 14. oktober 2017

Læs mere om reglerne for submissions og tilmeld projekt her.