En delegation af tyske producere besøger København i marts for at styrke mulighederne for co-produktion
For at styrke samarbejdet mellem Tyskland og Danmark er der fra tysk side taget initiativ til at invitere 20 tyske producere fra Berlin Brandenburg til København i marts, til en 2-dages session omkring co-produktion og samarbejde på tværs af landegrænserne. De skal høre om muligheder for at co-producere med Danmark og møde danske potentielle co-produktionspartnere.
Mange danske producere har allerede tilkendegivet interesse for at deltage, men det er VIGTIGT at man går ind på nedenstående link og tilmelder sig der, ellers gælder det ikke.
For tilmelding og yderligere info om de udvalgte tyske producere: http://tinyurl.com/meetberlin
Vi håber at se mange af jer både til møderne og til de mere sociale initiativer, som der selvfølgelig også bliver. Arrangementet foregår delvis i Filmhuset den 10. og 11. marts 2010.
Projektet er støttet af det Tyske Ministerium for Økonomi og Teknologi og er organiseret af AHP Berlin i samarbejde med Creatives Loop. Derudover er der følgende samarbejdspartnere på arrangementet: Copenhagen Capacity, MEDIA Desk Denmark, media.net berlinbrandenburg, MEDIA Antenna Berlin-Brandenburg og medienboard Berlin-Brandenburg.
Flyer for Berlin goes to Scandinavia