26. marts 2010
De nye calls for MEDIA støtte til Video on Demand og Pilot Projekter er netop blevet offentliggjort med deadline for ansøgning i juni.
Der er afsat 1,5 millioner euro i 2010 til pilot projekter, hvor konsortier af europæiske selskaber og organisationer kan ansøge om op til 50% støtte til initiativer som udforsker den teknologiske udvikling. Pilotprojekterne skal have en tydelig europæisk dimension og være i samarbejde med aktører i mindst fire lande som deltager i MEDIA programmet og med målgrupper i mindst tre sprogområder.
Ansøgere kan komme fra et bredt udsnit af den audiovisuelle branche; indholdsudbydere (producenter, instruktører, salgsagenter, distributører), biografejere, udstyrsleverandører, it-firmaer m.fl. Projekterne skal have en varighed af 12, 24 eller 36 måneder. Programmet er kun for virkeligt store og ambitiøse projekter med massiv finansiering i ryggen. Se en beskrivelse af de Pilot projekter, der har fået MEDIA-støtte de foregående år. Der er ansøgningsfrist d. 14. juni 2010. Download ansøgningsskema og guidelines
Desuden er der afsat 7 millioner euro i år til VOD og Digital Cinema Distribution projekter, hvor der ydes støtte til projekter, som enten ved streaming eller download fremmer distributionen af europæiske film (Business to Consumer), eller den mere Business to Business orienterede Digital Cinema Distribution, der støtter levering af kommercielt indhold til biografer via harddisk, satellit, online eller lignende. Der er ansøgningsfrist d. 21. juni 2010. Download guidelines og ansøgningsskema
Man altid velkommen til at kontakte os for rådgivning om mulighederne for at ansøge og direkte vejledning til hjælp med en konkret ansøgning. Desuden kan man finde mere information, ansøgningsskemaer og guidelines fra MEDIA Deskens hjemmeside www.mediadeskdenmark.eu. Vi minder om at næste deadline for ansøgning for udviklingsstøtte både single project og slate funding og interaktive værker er den 12. april og vi opfordrer som sædvanligt alle, der påtænker at søge til næste ansøgningsrunde, om at kontakte os snarest.
Rigtig god påske!
MEDIA Desk Danmark
Ene Katrine Rasmussen & Ditte Cohn
Aktuelle Deadlines
Single Project - EACEA 20/2009
Ansøgningsfrist: 12. april 2010
Slate Funding - EACEA 20/2009
Ansøgningsfrist: 12. april 2010
Interaktive værker - EACEA 21/09
Ansøgningsfrist: 12. april 2010
TV Broadcast - EACEA 18/09
Ansøgningsfrist: 28. juni 2010
Selective Distribution - EACEA 19/09
Ansøgningsfrist: 7. april og 1. juli 2010
Automatisk billetstøtte - EACEA/03/2010
Ansøgningsfrist: 30. april 2010
Support for Sales Agents - EACEA/06/2010
Ansøgningsfrist: 30. april 2010
Festivaler - EACEA 23/09
Ansøgningsfrist: 30. april 2010
Promotion/Access to Markets - EACEA 24/09
Ansøgningsfrist: 30. juni 2010
Continuous Training - EACEA/01/10
Ansøgningsfrist: 9. juni 2010
Initial Training - EACEA 02/10
Ansøgningsfrist: 30. april 2010
i2i Audiovisual - EACEA 17/09
Ansøgningsfrist: 7. juli 2010
Pilot Projects - EACEA/04/2010
Ansøgningsfrist: 14. juni 2010
VOD & Digital Cinema Distribution - EACEA/05/2010
Ansøgningsfrist: 21. juni 2010
Preparatory Action MEDIA International
Ansøgningsfrist: 31. marts 2010