29. november 2010
Der er kommet nye retningslinjer for ansøgning om co-prduktionsstøtte hos Eurimages. De nye vilkår træder i kraft pr. 1. januar 2011.
Hvis man ønsker at søge om co-produktionsstøtte hos Eurimages, skal man være opmærksom at retningslinjerne har ændret sig på 4 væsentlige områder:
1) Bekræftet finansiering
Man skal bevise at mindst 50% af finansieringen er bekræftet i hvert co-produktionsland ved ansøgningstidspunket. Hvis ikke dette er på plads, bliver projeket afvist med det samme. Se artikel 2.1.2 og 1.9.2 for nærmere information om hvorledes finansieringen skal bekræftes.
2) Optagelsesstart
Hvis der er en troværdig forklaring kan det godkendes at op til halvdelen af optagelserne er påbegyndt inden ansøgningstidspunktet. Man skal dog vedlægge en forespørgsel samt en beskrivelse af optagelsesforløbet sammen med ansøgningen (Se artikel 1.7.2).
3) Digital kopi
Der skal inkluderes en digital master kopi til biografdistribution i budgettet (se artikel 1.1.6 og 1.9.4). Ud over udgifterne til en digital master kopi kan der også indgå udgifter til en 35mm kopi, hvis det er nødvendigt.
4) Gen-ansøgning
Man kan nu kun genansøge Eurimages én gang med samme projektet, hvis projektet er blevet trukket inden beslutningsmødet finder sted (se artikel 2.4.1).
Læs alle retningslinjerne for Eurimages co-produktionsstøtte
For nærmere info om Eurimages kontakt konsulent eller se Eurimages officielle hjemmeside
Deadlines 2011
14. januar
13. april
29. august
24. oktober