16. marts 2010
Mere end 24.000 brancheakkrediterede besøger hvert år Cannes Film Festival og film markedet, Marché du Film, der i år finder sted fra den 12. til den 21. maj. Ved at tilmelde sig gennem MEDIA Stands får man ikke bare rabat på akkreditationen men også adgang til en lang række services i den europæiske pavillion, blandt andet:
- Fremvisningsfaciliteter
- Møderum
- Fri internetadgang
- Bemandet reception, der kan tage i mod beskeder m.m.
Derudover er der en bar med en daglig Happy Hour og mulighed for at holde mere uformelle møder.
Der findes to måder at akkreditere sig på. Enten med et Cannes Market Badge, der blandt andet giver adgang til visninger på markedet og festivalen. En anden mulighed er gennem Producers Network, hvor man blandt andet kommer på Marché du Films liste over deltagere på hjemmesiden. For at registere sig til Producers Network skal man arbejde med filmproduktion og have produceret mindst en spillefilm inden for de sidste tre år.
Deadline for tilmelding gennem MEDIA standen er d. 2. april 2010 og fordeles efter først til mølle princippet.
For mere information og tilmelding: www.media-stands.eu
Mere om festivalen: www.festival-cannes.fr
MEDIA Desk Danmark i Cannes
Ene Katrine Rasmussen vil være at træffe i Cannes fra den 13. - 19. maj. Hvis man ønsker at sætte møde op med hende, skriv en mail: Under selve festivalen kan hun træffes på mobilen: +45 2047 0290.