16. januar 2012
PIXEL LAB 2012. Medieplatforme uden grænser er essensen af Power to the Pixels cross-media-workshop. Pixel Lab er stedet, hvor deltagerne får mulighed for at udvikle, forfine og demonstrere tværmediale kompetencer på internationalt niveau.
Power to the Pixel er tilbage med 2012-udgaven af Pixel Lab, der henvender sig til professionelle historiefortællere på den europæiske mediescene, med solid erfaring indenfor deres felt. Kurset strækker sig over fire måneder, og undervisningen varetages af nogle af de fremmeste cross-media-praktikere på den internationale scene.
Deltagerne på Pixel Lab vil få mulighed for at erhverve sig de nyeste teknikker og metoder inden for digital historiefortælling, og herigennem få tilført de nuancer til cross-media-paletten, som er nødvendige for at kunne skabe, producere og distribuere cross-media-historier i højeste internationale kvalitet.
Formålet med Pixel Lab-forløbet er at give deltagerne internationale konkurrencefordele, bedre indsigt i forretningsplanlægning, samt at skabe nye internationale netværks- og samarbejdsmuligheder gennem et struktureret og fokuseret projekt-orienteret forløb.
Alle deltagere på Pixel Lab 2012 mødes på workshop 1, der afvikles i Potsdam, Tyskland og strækker sig over et seksdages forløb fra d. 1.-7.juni.
For deltagere med projekt, vil der fra juli-september være planlagte email- og skype-forløb. I forlængelse heraf afsluttes projektdeltagernes Pixel Lab med en tredages workshop i London, i midten af oktober.
Prisen for deltagelse i workshoppen er 2500 euro for producere med projekt.
For deltagere uden projekt er prisen 1750 euro.
Prisen inkluderer undervisningsmaterialer, ophold og forplejning.
Du kan ansøge om deltagelse på Power to the Pixels website.
Deadline for ansøgninger er d. 30. marts.