29. juni 2012
MEDIA. Resultaterne fra december 2011 ansøgningsfristen viste at to danske selskaber opnåede MEDIA TV Broadcast-støtte.
To selskaber fik tilsammen cirka 4,2 millioner kroner.
Topscorer er Miso film, som fik maksimumbeløbet på 500.000 euro til TV serien ”Dicte”, der lige nu er i produktion med Carsten Myllerup som instruktør.
TV serien er også støttet af Public service puljen på Det Danske Filminstitut, og skal vises på TV 2 næste år. At MEDIA støtter den betyder, at Miso film har sikret visninger i flere europæiske lande.
Fridthjof film har fået 65.000 euro til dokumentarfilmen ”Mercy Mercy”, som følger en adoptionshistorie fra børnenes hjemland og hvad der sker i det nye land. Filmen instrueres af Katrine Kjær og ”Mercy Mercy” er ligeledes sikret visning i flere europæiske lande og er støttet af DFI og TV2.