Pilot projekter - Call EACEA 05/2011
Der er afsat 2 millioner euro i 2011 til pilot projekter, hvor konsortier af europæiske selskaber og organisationer kan ansøge om op til 50% støtte til initiativer som udforsker den rivende teknologiske udvikling, og som stimulerer brugen af ny digital teknologi indenfor følgende 3 områder:
- Distribution: Ny måder at skabe og distribuere europæiske værker og alternativt indhold i hele Europa gennem interaktive tjenester.
- Åbent produktions miljø: Lettere adgang til og udveksling af information om europæiske audiovisuelle værker online, for at styrke det europæiske co-produktionsmiljø.
- Visning og markedsføring: Styrkelse af lokale biografer ved brug af ny digital teknologi inden for distribution og fremvisning af europæiske audiovisuelle værker eller anden type indhold.
Desuden er det muligt for projekter som tidligere har fået pilot-projekt støtte at søge igen.
Pilotprojekterne skal have en tydelig europæisk dimension og være i samarbejde med aktører i mindst fire lande som deltager i MEDIA programmet og med målgrupper i mindst tre sprogområder. Ansøgere kan komme fra et bredt udsnit af den audiovisuelle branche; indholdsudbydere (producenter, instruktører, salgsagenter, distributører), biografejere, udstyrsleverandører, it-firmaer m.fl. Projekterne skal have en varighed af 12, 24 eller 36 måneder. Programmet er kun for virkeligt store og ambitiøse projekter med massiv finansiering i ryggen.
Ansøgningsfrist: 14. juni 2011
Ansøgningsskema og guidelines