Danske analoge film på laboratorier i udlandet kan gå tabt

Mange filmlaboratorier verden over lukker ned eller afløser deres analoge virksomhed med en digital i disse år. En del danske filmproducenter får opbevaret analoge film på laboratorier i udlandet og skal derfor være opmærksomme på denne udvikling.

Set i lyset af den igangværende digitalisering, vil flere analoge filmlaboratorier lukke eller endda i værste fald kunne gå konkurs.

I begge tilfælde er der en risiko for, at danske filmproducenter ikke i tide får hjemtaget de film, de har opbevaret i udlandet, fordi administration og logistik hos laboratoriet vil kunne svigte.

Derfor opfordrer DFI / Filmarkivet til, at danske filmproducenter danner sig et overblik over deres materialer i udlandet og evt. henter dem hjem for at forhindre, at vigtig filmkulturarv går tabt.

DFI /Filmarkivet har en del oplysninger registreret omkring de udenlandske laboratorier, der som regel er blevet benyttet af danske producenter og hjælper gerne med information, kontaktoplysninger og spørgsmål. Imens vil Nordisk Film Shortcut kunne opbevare eventuelle materialer på de til tiden gældende vilkår.

Henvendelse til DFI / Filmarkivet: Filmarkivar Mikael Braae på tlf.: 3374 3629 eller email: .
og til Nordisk Film Shortcut: Martin Skov på tlf.: 6161 2269 eller email .

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412