Udviklingsworkshop – styrk din ansøgning til Filmværkstedet

TALENTUDVIKLING. Søger du Filmværkstedet? Vil du gerne stå med en stærk ansøgning? Lise Birk Pedersen og Filmværkstedets leder, Prami Larsen leder et projektudviklingsforløb, der kan forbedre din ansøgning. Workshoppen foregår i oktober måned som optakt til ansøgningsrunden med deadline den 4. november.

Lise Birk Pedersen og Filmværkstedets leder, Prami Larsen, er workshopledere ved dette projektudviklingsforløb for at styrke ansøgningerne til den endelige ansøgningsrunde. Forløbet er særligt tiltænkt dokumentarprojekter og førstegangsansøgere. Workshoppen foregår i oktober måned op til deadline for ansøgningsrunden den 4. november.

Program

3. oktober, kl. 12.00: Deadline for projektforslag. Du sender dit projektforslag til pramil@dfi.dk på samme ansøgningsskema, som anvendes til den rigtige runde. Ansøgningsskemaet finder du på Filmværkstedets hjemmeside. Der kan max. være 10 kerneteams – evt. producer, forfatter og klipper kan også deltage sammen med instruktøren.

6. oktober, kl. 18.00 – 22.00. Præsentation af workshoplederne, præsentation af deltagerne og deres projekt. Workshoplederne prøver at indramme, hvad en god ansøgning er. Og til sidst er der networking mellem de deltagende hold.

I dagene efter den 6. oktober: Workshoplederne afholder individuelle udviklingsmøder af 30-45 minutters varighed. Mødet kan munde ud i ønske om ny gennemskrivning af manuskript eller produktion af pilot for eksempel.

Holdene udvikler / producerer pilot og lignende.

22. oktober, kl. 12.00: Deadline for evt. skriftlige udviklingsmaterialer.

27. oktober, kl. 17.00-22:00: Forum, hvor alle kerneteams skal pitche projektet overfor workshoplederne. Forum foregår på samme måde som de professionelle forums: 7 min. pitch og visuel præsentation, 7 min. spørgsmål og kommentarer fra workshoplederne. Alle deltagere er til stede.