Ansøgningsfrist til udvikling af tysk-danske koproduktioner

INTERNATIONALT. Næste deadline for tysk-danske koproduktioner er 25. oktober 2017, kl. 12.00.

Danske producenter med en koproducent i Hamburg/Schleswig-Holstein kan igen i år ansøge "German-Danish Coproduction Development Initiative" – et samarbejde mellem Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein og Det Danske Filminstitut. 

Der kan støttes op til tre spille- eller dokumentarfilm, der tilstræber biografdistribution i Danmark, Tyskland og eventuelt andre lande, med maksimalt € 35,000 pr. projekt. 

Støttekrav: En dansk producent og en producent fra Hamburg/Schleswig-Holstein skal ansøge sammen, og projektet skal være i en tidlig udviklingsfase. 

Seneste eksempler på støttede koproduktioner: "In Love & War" (Nordfilm Kiel, SH/Fridthjof Film DK), "Blutfink" (Detail Film, HH/Zentropa, DK) og "Candyboy" (Tamtam Film, HH/Toolbox, DK). 

For yderligere information om ansøgningen, besøg venligst vores hjemmeside på: http://www.dfi.dk/Branche_og_stoette/Stoette/Spillefilm/Tysk-danske-koproduktioner.aspx

Hvis du ikke selv ønsker at ansøge, vil vi sætte pris på, at du deler beskeden i dit netværk. 

Med venlig hilsen,
DFI International