Manuskriptudvikling på Syddansk Universitet – noget for dig?

Syddansk Universitet søger nye skrivetalenter til tilvalgsuddannelserne i Manuskriptudvikling på Syddansk Universitet. Frist for fuldtidsstuderende er den 1. april, mens deltid skal søges senest den 1. juni.

Dan Hoffmann 450

På Manuskriptudvikling møder man manuskriptfolk fra filmbranchen. Her ses fx Dan Hoffmann, der arbejder som manuskriptkonsulent både i den danske og amerikanske filmbranche. Han holdt for nylig oplæg på SDU. Foto: manuskriptstuderende Nis Vinten

I 2014 startede to nye tilvalgsuddannelser i Manuskriptudvikling på SDU i Odense, og de trives begge i bedste velgående. De blev til i et samarbejde mellem SDU, FilmFyn, Nordisk Film Fonden og Producentforeningen. Siden da er ét hold blevet færdige, og tre er fortsat i gang. Nye studerende optages med start 1. september 2016.

Man kan læse faget både på fuldtid på et år eller deltid fordelt over 2 år. På deltid skal man blot have en studentereksamen og skrivepassion for at søge. Undervisningen foregår typisk hver anden lørdag, så man kan passe f.eks. et job ved siden af. Der er en egenbetaling på cirka 5000 kr. pr. semester.

Fuldtid er gratis og SU-berettiget, hvis man i forvejen læser en BA på et universitet. Til begge uddannelser søger man ind med motiveret ansøgning samt to siders tekst, man selv har skrevet.

Se mere på www.sdu.dk/manuskriptudvikling.

Manuskriptudvikling består af fire discipliner: Manuskriptskrivning, Manuskript- og filmanalyse, Manuskripthistorie samt Research og udvikling. På tværs af disse discipliner arbejdes der i undervisningen ud fra en overbevisning om, at man som manuskriptforfatter kan have stor glæde af at få sat rammer for sine opgaver – det giver inspiration og skaber fokus. Kreativitet og rammer prioriteres højt.

I løbet af uddannelsen møder man nogle af SDU's forskere, men undervisningen leveres også af deltidsansatte, der har et ben i filmindustrien og et i undervisningen. Lige nu varetages manuskriptskrivning af Tone Mygind Rostbøll, Sven Vinge og Jacob Katz, der har baggrund fra hhv. Den Danske Filmskole og Super16. Der kommer også løbende oplægsholdere på besøg fra filmbranchen. Dette semester har budt på besøg af manuskript-inspiratorerne Dan Hoffmann og Rune Schjøtt-Wieth.

Formålet med uddannelsen er at skabe et godt og kreativt skrivemiljø, hvor der udklækkes flere af de gode kompetente manuskriptforfattere, som filmbranchen behøver. 

Næste ansøgningsfrist
Fuldtid: 1. april 2016
Deltid: 1. juni 2016

Hvis man ønsker at høre mere om uddannelsen, kan man læse videre på SDU's hjemmeside eller på uddannelsens Facebook-side. Man er også meget velkommen til at sende spørgsmål til fagkoordinator Heidi Philipsen på mail: heidij@sdu.dk

Kontakt

Opslagstavleopslag

Dette opslag er indsendt af en bruger, og Filminstituttet er ikke involveret i afholdelse, koordination el.lign. Spørgsmål og kommentarer skal stiles direkte til opslagets afsender. Nye opslag indsendes her.

Industry postings

The Danish Film Institute's notice board contains information about industry events, deadlines and seminars. The postings are sent to us from external users. Please direct your questions and comments to the respective authors. New postings may be sent here

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412