Tilmeld film til OFF16 – Danmarks internationale kortfilmfestival

OFF16 løber af stablen fra 29. august til 4. september 2016 og vil igen i år skabe en uge med film, fest, fordybelse og fejring af kortfilm og kærlighed i verdens klasse! Til det formål skal der bruges de absolut bedste kortfilm fra hele verden. OFF har nu åbnet for tilmelding af film til årets udvælgelse til konkurrenceprogrammet.

off16

Alle indsendte film vil blive set og vurderet inden den endelige selektion til OFF16s konkurrence vil blive foretaget. Cirka 100 film vil blive valgt. Festivalen modtager film i alle genrer på en maks spillelængde på 30 minutter. Filmen skal være fra 2015 eller 2016 og tilmeldes digitalt via festivalens hjemmeside: http://www.filmfestival.dk/branche-presse/tilmelding-til-off16/

Festivalleder Birgitte Weinberger siger:

"I 2015 modtog vi rekordmange film. Over 3000 film fra hele verden blev sendt til Odense hvoraf vi valgte de 100 bedste. Vi glæder os rigtig meget til at se, de nyeste tendenser inden for kortfilm. Det er så vildt imponerende og inspirerende at se, hvad der rører sig i filmverdenen og i verden i det hele taget lige nu, fortalt igennem det kort filmformat. Samtidig er det en udsøgt fornøjelse at se hvordan OFF vokser fra år til år. De mange indsendte film giver os de optimale forudsætninger for at finde de særlige og sublime film til vores publikum, der efterhånden er forvænte til et højt niveau inden for kortfilmskunst. Så selvom uge 35 synes langt væk lige nu, kan man godt begynde at glæde sig."

Hovedpræmie på 75.000 kroner

Vanen tro sammensættes tre konkurrenceprogrammer: Hovedkonkurrencen, Den Danske Konkurrence og Animationskonkurrencen. Alle tre programmer vil bestå af filmpakker med sjove, provokerende, forundrende, sørgelige og livsbekræftende kortfilm, der skal dyste om OFFs flotte priser. Hovedprisen på 75.000 kr. er sponseret af H.C Andersen Festivals og kan gå til både danske og udenlandske film. I alt uddeles 13 priser og knap 200.000 danske kroner.

Fra OFF til Oscar

Kortfilmfestivalen i Odense kan som den eneste danske festival sende hele 3 vinderfilm videre til bedømmelse ved The Academy Awards i kortfilmkategorien det efterfølgende år. OFF kunne for første gang i 2015 sende vinderen fra animationskonkurrencen videre til Oscar kapløbet, der sammen med vinderne af hovedkonkurrencen og den danske konkurrence har en chance for at vinde den helt store pris ved det følgende års Academy Awards.

Sidste frist for tilmelding 1. april 2016.

Tilmelding sker via www.filmfestival.dk, og det er nemt at tilmelde en film. Alle korrekt tilmeldte film vil få besked om udfaldet af udvælgelsen i slutningen af maj.

Yderligere info: http://www.filmfestival.dk/branche-presse/tilmelding-til-off16/
Festivalleder Birgitte Weinberger: birgitte@filmfestival.dk / 65 51 28 21

Kontakt

Opslagstavleopslag

Dette opslag er indsendt af en bruger, og Filminstituttet er ikke involveret i afholdelse, koordination el.lign. Spørgsmål og kommentarer skal stiles direkte til opslagets afsender. Nye opslag indsendes her.

Industry postings

The Danish Film Institute's notice board contains information about industry events, deadlines and seminars. The postings are sent to us from external users. Please direct your questions and comments to the respective authors. New postings may be sent here.

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412