Pligtaflevering

Bemærk

Find venligst afleveringslister for de enkelte støtteordninger i højre spalte.

Værd at vide om pligtaflevering

Siden 1. august 2005 har pligtafleveringsloven omfattet film med afledte lancerings- og produktionsmaterialer. Pligtafleveringen af film gælder alle danskproducerede spillefilm, reklamefilm, kort- og dokumentarfilm.

Producenter og filmskabere har ikke altid mulighed for selv at bevare deres film hensigtsmæssigt over en længere årrække. Også derfor er der grund til at aflevere filmmateriale til Film- og Billedarkiv. Afleveringen skal altid være af samtlige efterspurgte materialer i den oprindelige og optimale kvalitet.

Da pligtaflevering i dag hovedsageligt omfatter digitale materialer, har selve afleveringsproceduren ændret sig. Pligtaflevering sker nu enten ved aflevering via vores UDP / FTP server, eller levering på ekstern harddisk, som vi returnerer til afsender.

Fysiske harddiske sendes til: Filmarkivet, att.: Pligtaflevering, Naverland 13, 2600 Glostrup.

Andet fysisk materiale såsom plakater m.v. sendes til: Billedarkivet, Landemærket 26, 1119 København K.

Har du spørgsmål til tekniske specifikationer og afleveringslister m.v., kontakter du Filmarkivet eller Billedarkivet, så hjælper vi dig videre i processen.

Pligtafleverede materialer med fejl og/eller mangler bliver afvist. Afvisning forsinker udbetalingen af støtte og udbetaling finder ikke sted, før afleveringen er bragt i orden og godkendt.

Tidsfrister for pligtaflevering af film

Samtlige materialer samt regnskaber m.v. på støttede danske film skal være afleveret senest 3 måneder efter premieren. Se dog afleveringslisterne i menuen til højre for relevante frister i forhold til forskellige støtteordninger.

For film der alene har modtaget lanceringsstøtte og for andre danske film gælder pligtafleveringslovens vilkår, som er 6 måneder efter premieren.

Hvad skal afleveres?

I menuen til højre kan du finde afleveringslister, der beskriver de forskellige materialetyper, som skal pligtafleveres til Det Danske Filminstitut alt efter støtteordning.

Ansvarlige for pligtaflevering af andre slags produktioner (reklamefilm, filmskoleproduktioner m.v.), bedes kontakte Filmarkivet på email: pligtaflevering@dfi.dk for at lave en overdragelsesaftale.

Lovgivning og links vedr. pligtaflevering

Læs mere om bekendtgørelsen vedr. pligtaflevering.
Læs loven om pligtaflevering.

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412