Informationsmøde om ansøgninger til Spilordningen

SPIL. Næste ansøgningsfrist til Spilordningen er torsdag den 28. januar. Inden da afholdes i januar to spørgemøder – et i København og et i Viborg – for kommende ansøgere.

Hvis man planlægger at ansøge til fristen den 28. januar 2016, kan man komme til et spørgemøde på Det Danske Filminstitut tirsdag den 19. januar kl. 14.00-16.00 eller på Arsenalet i Viborg torsdag den 21. januar kl. 13.00-14.30. Her vil der blive orienteret om ansøgningsprocessen. 

Til mødet kan der stilles opklarende spørgsmål til, hvordan ansøgninger og bilag forventes udformet. Der vil ikke blive taget stilling til indholdet af konkrete ansøgninger, men vejledes generelt om ansøgningsprocedurer og forventninger til ansøgninger.

Bemærk at årets første ansøgningsfrist – den 28. januar – ligger tidligere end de forrige år, fordi Spilordningen forventer at afholde tre ansøgningsrunder i 2016.

Spørgemøde, København
Tid
: Tirsdag den 19. januar kl. 14.00-16.00. 
Sted: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, arbejdsbiografen på 3. sal.

Spørgemøde, Viborg
Tid: Torsdag den 21. januar kl. 13.00-14.30.
Sted: Arsenalet i Viborg