Vigtige datoer til Spilbranchen

VIGTIGE DATOER. Der er dialogmøde om fremtidens støtte til spil onsdag den 26. august, spørgemøde den 2. september og ansøgningsfrist på den ledige stilling som producer hos spilordningen den 1. september.  

Dialogmøde om fremtidens Spilordning

Spilordningen inviterer branchen til orientering og dialogmøde om fremtidens støtte til spil på Det Danske Filminstitut onsdag den 26. august kl. 15.30-17.00. 

Tid: Onsdag den 26. august kl. 15.30-17.00.
Sted: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, mødelokalet på 4. sal.

Informationsmøde om kommende ansøgninger

Hvis man planlægger at ansøge til fristen den 15. september kan man komme til et spørgemøde på Det Danske Filminstitut onsdag den 2. september kl. 14.00-16.00. Her vil der blive orienteret om ansøgningsprocessen. 

Til mødet kan der stilles opklarende spørgsmål til, hvordan ansøgninger og bilag forventes udformet. Der vil ikke blive taget stilling til indholdet af konkrete ansøgninger, men vejledes generelt om ansøgningsprocedurer og forventninger til ansøgninger.

Tid: Onsdag den 2. september kl. 14.00-16.00. 
Sted: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, arbejdsbiografen på 3. sal.

Spilordningen søger producer      

Filminstituttet søger en producer, der har lyst at arbejde med støtte til spil og tværmedielle projekter. Og som er nysgerrig efter at følge finansiering, distribution og lancering indenfor det digitale område samt rådgive ansøgere og andre relevante aktører om dette. Du vil blive en central del af et team, der skal understøtte og finde nye veje i den digitale og tværmedielle medieverden. Produceren indgår i et tæt samarbejde med de to støtteordningers redaktører og projektkoordinator.

Ansøgningsfrist er 1. september - Se stillingsopslag

For yderligere oplysninger

Karen Jakobsen, projektkoordinator
Tlf: 2332 9005
E-mail: karenj@dfi.dk