Støttede spil - efterår 2014

Child 

Child

Genre: Stealth exploration adventure
Platform: Konsol og PC/Mac
Producent: Cape Copenhagen ApS
Støttebeløb: DKK 1.246.000 (projektudvikling)

Spillet CHILD handler om en bror og søster på flugt under en ikke nærmere defineret krig – dog med træk fra anden verdenskrig. Spilleren har rollen som den ca. 6-årige lillesøster, der følges af den ældre bror – styret af computeren. Han hjælper hende, men forventer også, at lillesøster (spilleren) holder sig på sikker afstand af fare og sørger for at holde sig mæt og varm, så hun kan klare udfordringerne frem mod en plads i sikkerhed. Til tider udmattes hun og glider over i drømmesekvenser, der giver små spor til børnenes baggrund. Selv om spillerkarakteren er en 6-årig pige, er målgruppen fra 12 år og op.


TalesFromTheVoid 

Tales From the Void

Genre: Real-time-tactics space game
Platform: PC/Mac, Wii U
Producent: Portaplay ApS
Støttebeløb: DKK 504.000 (projektudvikling)

TALES FROM THE VOID er et taktisk single-player spil med et surrealistisk twist. Spillet, der stilmæssigt er inspireret af tidlig SciFi, handler om at overleve en ufrivillig rumrejse til fjendtlige planeter og asteroider. Det absurde setup er en ubåd fra første verdenskrig, der – ved et fejlslagent eksperiment – er endt i et asteroidefelt i rummet. Her må besætningen nu bruge deres primitive dykkerudstyr som rumdragter og bruge deres taktiske snilde til at bekæmpe skumle rummonstre. Selve gameplayet er fokuseret på taktisk kamp i real-time, hvor der hele tiden skal tages højde for det lave tyngdefelt, der til hver en tid truer med at sætte spilleren i evigt kredsløb.


Fimbul 

Fimbul

Genre: Graphic action adventure
Platform: PC/Mac/Linux
Producent: Zaxis ApS
Støttebeløb: DKK 485.000 (projektudvikling)

Det episodiske spil FIMBUL tager udgangspunkt i den nordiske mytologi og de islandske sagaer. Spillet blander tre elementer: En rejse gennem et nordisk inspireret landskab, en uddybende fortælling om jætter og vikinger – fortalt i et skærmbaseret tegneserie-format – og dertil kampe mod jætter langt større end en selv. I første episode, "Kvældulvers saga", er den permanente Fimbul-vinter før Ragnarok allerede begyndt. Spilleren drager ud som Kvældulver på en rejse gennem Norden, efter at en jætte har smadret hans gård. På rejsen må han nedkæmpe fire jætter med hjælp fra en ravn og ved at kravle op på deres krop.


Graphic Puzzle Titel: HEARTSBEATS (tidl. GRAPHIC PUZZLE)
Genre: Puzzle + Graphic Novel
Platform: iPhone 4+
Producent: Kong Orange
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)

HEARTBEATS blander puzzle spil til mobil med træk fra bogillustration og fra graphic novels. Spillet udfordrer spilleren - via illustration og hints i en gådelignende poetisk tekst - til at finde netop den måde at interagere med touch-skærmen på, som åbner op for den næste side og den næste udfordring. Spillet leger med de avancerede interaktionsformer, som moderne telefoner lægger op til.

Hulda Titel: HULDA
Genre: Point-n-click Puzzle Adventure
Platform: Android, iOS
Producent: Kvasir Games I/S
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)

HULDA er et roligt point’n’click puzzle adventure, der foregår i vikingetidens Scandinavien. Spilleren har rollen som Hulda – en døv pige, der forsøger at redde hendes dal fra vinteren og Ragnaroks evige nat. Ved at rejse mellem gudernes Asgård og menneskenes Midgård kan spilleren finde forbindelser mellem de to verdener, løse gåder og dermed påvirke historiens udfald. Universet er håndtegnet og akvarel-malet.

Mount Titel: MOUNT
Genre: Casual puzzle game
Platform: iOS (iPhone, iPad)
Producent: Copenhagen Bombay
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
MOUNT har et enkelt gameplay med to små bjergbestigere og deres livline: Kast og træk. Thomas & Neil står for foden af et højt tårn. De har et reb mellem sig. Jorden under dem ryster, og de ser de kun en udvej... OP!! Hjælp Thomas med at kaste Neil op på det nærmeste plateau, hjælp derefter Neil med at trække Thomas op. Men pas på skrøbelige plateauer, vinduer, fugle, væsner, falske døre og ormehuller – og vigtigst af alt, find den rigtige vej til toppen.

NordicQuest Titel: NORDICQUEST (annulleret)
Genre: 3d action adventure / RPG
Platform: Wii U
Producent: KnapNok Games ApS
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)

NORDICQUEST er et co-op action rollespil. Et hold af spillere samarbejder om at nedkæmpe fjender og overvinde forhindringer i en fantasy verden ved at benytte hver deres spilkarakters særlige evner. Fjender og forhindringer bliver sat ind i spilverdenen af en særlig spiller - en game master - der bruger WiiU’ens ekstra touch-skærm som sit kontrolinterface til at påvirke slagets gang.

Stop-that-rabbit Titel: STOP THAT RABBIT!
Genre: Casual puzzle co-op
Platform: Smartphones/tablet
Producent: Blue-Box
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)

STOP THAT RABBIT! er et 2D casual mobilspil, der spilles af flere spillere i samarbejde på hver deres telefon eller tablet. Spillets præmis er løst baseret på fablen om ”Haren og skildpadden”, hvor spillerne har rollen som skildpaddens skildpadde-venner, som hjælper den med at komme først. Det gør de ved at skabe forhindringer for ”Rabbit”, og dermed tvinge den ud på omveje i det ellers ulige ræs.

SummercampNinja Titel: FRIKVARTERS NINJA (tidl. SUMMERCAMP NINJA)
Genre: Kampspil m rollespils-element
Platform: Mobile device (tablet/phone)
Producent: Fourhands Film ApS
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)
FRIKVARTERS NINJA er en kombination af et kampspil med reference til ”Street Fighter” og dansk socialrealisme fra folkeskolen. Du er den nye dreng på lejrskolen, som domineres af Røde Erik og hans venner, der terroriserer alle. Du kan stoppe dem ved at træne dine særlige Kung Fu evner og overvinde bøllerne en for en. Spillet kombinerer fantasy martial arts i beat’em’up-genren med en genkendelig setting på en lejrskole, hvor intet helt er som det plejer.

 


Kontakt

Simon Løvind 
Redaktør
Tlf. +45 2537 0002
simonl@dfi.dk

Mikkel Thomassen 
Producer
Tlf. 4061 9362
mikkelt@dfi.dk

Karen Jakobsen 
Projektkoordinator
Tlf. +45 2332 9005
karenj@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412