Konsulentordningen for kort- og dokumentarfilm har til formål at støtte kunstneriske eller oplysende danske kort- og dokumentarfilm.
Støtten skal sikre en kontinuerlig produktion og udbredelse af forskellige typer af film, således at det samlede udbud af danske kort- og dokumentarfilm både i henseende til mangfoldighed, volumen, kunstnerisk kvalitet og publikumsappel fastholder og udvikler dansk filmkunst og filmkultur både nationalt og internationalt. Støtten kan ydes til udvikling og til produktion.
Film
Der støttes 25 - 30 kort- og dokumentarfilm med dansk hovedproducent om året.
De film der bliver støttet skal have filmiske og kunstneriske kvaliteter eller være oplysende film til undervisningsbrug. Konsulentordningen støtter film som vurderes at have en værdi i et længere tidsperspektiv, og støtter ikke aktualitetsprogrammer til tv. Der er ingen krav til genre eller publikumsappel, blot filmene udnytter deres distributionspotentiale.
Se oversigt over tidligere støttede film
Konsulentordningen støtter først og fremmest filmprojekter med erfarne filminstruktører som tidligere har lavet mere end en kort- eller dokumentarfilm.
Udviklings- og produktionsstøtte kan ydes til en producent, mens udviklingsstøtte til manuskriptudarbejdelse eller research også kan søges af en instruktør eller forfatter.
Sagsbehandling
Behandlingen af ansøgningen foretages af en af de tre konsulenter for kort- og dokumentarfilm. Det er i øjeblikket Helle Hansen, Klara Grunning-Harris og Dorte Høeg Brask. Sidstnævnte har særligt fokus på film til børn og unge.
Vejledning
Ansøgning sendes til en af filmkonsulenterne. Yderligere information, se Dokumenter nedenfor
Dokumenter
Manuskript, udvikling og produktion
Aflevering
Vejledning iøvrigt
Krav til billeder fra Kort- og Dokumentarfilm aflevering Krediteringsvejledning
Start- og slutskilte
Filmstriben