Ansøgningsvejledning til Animationspuljen
Deadline
Deadline for aflevering af udviklingsstøtter og udviklingsregnskaber samt ansøgning om produktionsstøtte: 1. november 2010
Ansøgninggsskema - Kun til førstegangsansøgere.
Resultat af udvikling samt ansøgning med tilhørende bilag indsendes analogt i seks eksemplarer.
De projeketer der bliver indkaldt til pitch kan vi orientere om, at det foregår 16. og 17. november 2010.
Formål
Det Danske Filminstitut gennemfører i samarbejde med Danmarks Radio i 2010 et initiativ der skal støtte udvikling og produktion af animationsfilm i korte formater.
Formålet med puljen er at støtte originale animationsfilm, og give en række yngre instruktører mulighed for at arbejde med at udvikle billigere produktionsmetoder og realisere film i længder som det normalt er svært at finansiere. Filmene vil være befordrende for instruktørernes muligheder for senere at lave film i længere formater.
Støttefokus
Puljen er rettet mod instruktører der er animationsuddannede, eller som arbejder professionelt med animation, men som endnu ikke har debuteret med en spillefilm eller en længere tv-serie.
Puljen skal støtte film til børn, fortrinsvist til målgruppen 7-10 år. Filmene skal være rettet mod et publikum og dermed egnet til visning på tv. Filmene vil alle blive vist på DR Ramasjang.
Økonomi
Det er hensigten at støtte 4 - 8 film i to korte formater på enten 25 eller 45 minutter. Puljen er rettet mod film med minutpris på maksimalt 80.000 kroner, og det medfører at filmenes budgetter vil være på henholdsvis 2.0 og 3.6 millioner kroner.
Filminstituttet bidrager med 10 millioner kroner til puljen, og Danmarks Radio bidrager med 5 millioner kroner til puljen. Puljen kan støtte film på 25 minutter med op til 1.6 millioner kroner, og film på 45 minutter med op til 2.9 millioner kroner.
Den resterende finansiering skal findes blandt andre støttekilder, fx egeninvestering, nordiske tv-stationer, Nordisk Film og TV Fond, Media samt fonde og private midler.
Støttebetingelser
Projekter der tidligere har modtaget støtte på Filminstituttet eller på Danmarks Radio kan søge såvel udviklings- som produktionsstøtte. Det er ikke en forudsætning for at søge produktionsstøtte at projektet tidligere har modtaget udviklingsstøtte.
Ansøgninger om støtte skal opfylde kravene i 'Vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm’. Ansøgninger skal benytte ansøgningsskemaet til kort- og dokumentarfilm, samt aflevere følgende materiale:
Produktion
- Manuskript
- Instruktørintentioner
- Producers projektbeskrivelse
- Animationstest af hovedkaraktererne med lydside, min. 1 minut
- Design og skitser af univers
- Beskrivelse af animationsteknik
- Beskrivelse af lydside, herunder cast og musik
- CV på projektets primære kreative kræfter samt producer
- Produktionsplan
- Holdliste
- Budget
- Finansieringsplan
Redaktion
Ansøgningerne vil blive behandlet af en redaktion der består af filmkonsulenterne Rasmus Horskjær, Dorte Høgh Brask og Kim Leona, alle fra Filminstituttet, samt redaktørerne Jakob Stegelmann og Ulla Hasselbalch, begge fra DR.
Producer Maja Dich vil være tilknyttet redaktionen. Redaktionen udformer en samlet indstilling om tildeling af støtte til henholdsvis Danmarks Radios Chefredaktion og Filminstituttets direktion som træffer den formelle beslutning. Der bliver desuden udarbejdet en teknisk-økonomisk vurdering af projektet.
I forbindelse med tildeling af udviklings- eller produktionsstøtte får et projekt tilknyttet et team bestående af en konsulent og en redaktør samt en producer og en projektkoordinator.
Deadline
Deadline for aflevering af udviklingsstøtter og udviklingsregnskaber samt ansøgning om produktionsstøtte: 1. november 2010
Ansøgninggsskema - Kun til førstegangsansøgere.
Resultat af udvikling samt ansøgning med tilhørende bilag indsendes analogt i seks eksemplarer.
De projeketer der bliver indkaldt til pitch kan vi orientere om, at det foregår 16. og 17. november 2010.