European Film Gateway

Hvad er European Film Gateway?

toutle-la-memoire

Fra dokumentarfilmen ”Toute la mémoire du monde” (Alain Resnais, 1956), hvor det franske nationalbibliotek beskrives som menneskehedens hjerne.

Over hele Europa vokser samlingerne af digitaliseret materiale i form af film og filmrelateret materiale. Gennem The European Film Gateway (EFG), der er skabt på initiativ fra Association des Cinémathéques Européennes (ACE) og den europæiske kulturportal Europeana, er store dele af dette materiale nu tilgængeligt for alle internetbrugere.

Filmarkiver fra 16 europæiske lande har samlet deres materiale på EFG, der således giver direkte adgang til foreløbig 500.000 film, fotos, stillbilleder, filmplakater samt tekster i form af filmprogrammer og censurkort.

EFGs arkivmateriale indgår desuden i Europas digitale bibliotek, Europeana-portalen, der giver samlet adgang til samlinger fra museer, arkiver, filmarkiver og biblioteker fra hele Europa. Derved bidrager EFG til at opfylde en af de store udfordringer i en digital verden: At give brugere mulighed for at søge og fremskaffe forskellige medieformer gennem en søgeportal. Med støtte fra EU har Deutsches Filminstitut i Frankfurt koordineret udviklingen af databasen, der har krævet en omfattende opklaring af rettighedsspørgsmål og ført til samkøring af 16 databaser med hver deres kategoriserings- og søgesystem.

De tre største bidragydere med materiale til EFG er Cinecittà Luce (Rom) , Deutsches Filminstitut (Frankfurt) og Det Danske Filminstitut (København).

EFG var et Best Practice Network sponseret af Europa-kommissionen under eContentplus programme, som del af i2010 policy. EFGs online-portal har været offentligt tilgængelig siden juli 2011.

Projektets partnere

  • Association des Cinémathèques Européennes, Frankfurt/Bruxelles
  • Cinecittà Luce S.p.A, Rom
  • Cinemateca Portuguesa, Museu do cinema, Lissabon
  • Cineteca del Comune di Bologna
  • CNR-ISTI, Pisa
  • Det Danske Filminstitut, København
  • Deutsches Filminstitut - DIF e.V., Frankfurt
  • Eremo srl, Cupramontana
  • Europeana Foundation, Haag
  • EYE Film Instituut Nederland, Amsterdam
  • FernUniversität, Hagen
  • Filmarchiv Austria, Wien
  • Filmoteka Narodowa, Warsawa
  • Kansallinen Audiovisuaalinen Arkisto, Helsinki
  • La Cinémathèque Française, Paris
  • Lichtspiel – Kinemathek Bern
  • Lietuvos Centrinis Valstybés Archyvas, Vilnius
  • Magyar Nemzeti Filmarchívum, Budapest
  • Národní Filmový Archiv, Prag
  • Nasjonalbiblioteket, Oslo
  • reelport GmbH, Köln
  • Tainiothiki tis Ellados, Athen
english-version3


www.europeanfilmgateway.eu kan man finde snart 500.000 film, billeder og tekster om alt fra den første danske film til sjældne kortfilm af eksempelvis Lars von Trier.

Kontakt

Museumsinspektør Thomas Christensen
Tlf. 3374 3576
thomasc@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412