Mere om Filmcentralen

Filmcentralen er Det Danske Filminstituts streamingtjeneste. Fokus er kortfilm og dokumentarfilm for børn og voksne. Her er både nye og ældre titler. Filmene kan ses på computer, tablet og smartphone.

The yes men_FC

Still fra "The Yes Men Are Revolting" (2014)

Filmcentralen har tre sektioner:

Filmcentralen / For alle. Her ligger over 600 kortfilm og dokumentarfilm frit tilgængelige. Filmene kan ses i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden kan du finde information om, hvor du kan se yderligere cirka 1000 kort- og dokumentarfilm. Her henvises til Filmstriben og en række kommercielle streamingtjenester.

Filmcentralen / For alle præsenterer filmsamlinger i inspirerende temaer, og her ligger baggrundsmateriale til filmene, bl.a. artikler, stillbilleder og links til yderligere information.

Filmcentralen / Undervisning. Her har lærere og elever med UNI-login adgang til over 1600 kortfilm og dokumentarfilm. Desuden er her undervisningsmaterialer og et online filmleksikon. Alle de film, der ligger her, kan du også se på Filmstriben – På biblioteket.

Filmcentralen / Undervisning er delt op i to sektioner: en til grundskolen og en til gymnasiet. Filmcentralen / Undervisning afløste i 2013 Filmstriben / Undervisning, hvor lærere og elever siden 2007 har streamet film til undervisningsbrug.

Filmcentralen / Danmark på film. Her kan du se nydigitaliserede, dokumentariske filmoptagelser fra 1905-1965. Det er originalt, historisk materiale, der er rettighedsfrit, dvs. filmene må bruges frit i ikke-kommercielle sammenhænge.

Et interaktivt danmarkskort gør det nemt at finde filmklip fra byer og landsdele. Du kan bidrage med dine egne fortællinger og historiske viden, og i Detektivhjørnet kan du være med til at identificere klip. Desuden kan du lave filmklip og dele dine klip med andre.

Kontakt

Filmcentralen / For alle
Liselotte Michelsen
Kommunikationsmedarbejder
liselottem@dfi.dk

Filmcentralen / Undervisning
Martin Brandt-Petersen
Undervisningskonsulent
martinb@dfi.dk

Filmcentralen / Danmark på Film
Lisbeth Richter Larsen
Redaktør
lisbethrl@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412