Månedens Dokumentar i februar: Tabloid

KÆRESTEKRIG. Se Errol Morris' underholdende dokumentar om den farverige Miss Wyoming, der blev anklaget for at kidnappe sin mormon-kæreste.

TABLOID-arrangement

'Tabloid' er et særdeles underholdende og nuanceret portræt af den tidligere Miss Wyoming, Joyce McKinney, der i 1977 fandt sin drømmeprins, mormonmissionæren Kirk Anderson. Kirk blev imidlertid pludselig sendt til England og forsvandt sporløst.

Miss Wyoming vs. mormon-sekt

Ved hjælp af en ven opsporede Joyce ham i Surrey, og hvad der herefter skete blev genstand for en ophedet debat: Ifølge Joyce var der tale om en hed romantisk genforening, og at hun reddede Kirk fra en menneskefjendsk mormon-sekt; Kirk og The Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints hævdede derimod, at Kirk var blevet kidnappet med våbenmagt, bundet til en seng og tvunget til S/M-sex med Joyce.

Sagen om ’den lænkede mormon’ ryddede forsiderne på de britiske tabloid-aviser og startede en veritabel bladkrig mellem The Mirror og The Express. Via interviews med Joyce McKinney og de to journalister, der i sin tid skrev om Joyce og Kirk, opruller Morris den farverige sag i et nytænkende billedsprog.

Kom selv og oplev Morris' farverige skildring af den kuriøse kærestekrig.

Tid: Torsdag den 2. februar til onsdag den 8. februar kl. 19.15
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og på tlf. 3374 3412

 

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412