Ravnekvarteret - med intro af Widerberg-ekspert

SÆRTILBUD. Den 11. februar kl. 16.45 vises Bo Widerbergs 'Ravnekvarteret' med introduktion. Medlemmer kan gratis medbringe en ledsager.

ravnekvarteret-arrangement

Nu har du mulighed for at opleve Widerbergs mesterværk - med en halv times introduktion af Widerberg-eksperten Mårten Blomkvist. Blomkvist er bl.a. forfatter til monografien 'Höggradigt jävla excentrisk: en biografi över Bo Widerberg' (2010). Som et særligt tilbud kan medlemmer gratis medbringe en ledsager.

'Ravnekvarteret' er den bedste svenske film gennem tiderne. "Og nej," siger Gunnar Rehlin, der bl.a. skriver for det engelske filmblad Screen International, "det er ikke blot en personlig vurdering, men resultatet af en afstemning blandt filmeksperter i magasinet Nöjesguiden i 1995. Og omdømmet holder vand. Bo Widerbergs film fra 1963 svæver fortsat højt over andre svenske film.

Svensk socialrealisme i sort/hvid

Handlingen udspiller sig i Malmø i 1936 og handler om forfatterspiren Anders, der bor sammen med sin alkoholiserede far og hårdtarbejdende mor. Filmens sort/hvide billeder indfanger det fattige miljø med uovertruffen præcision, og det nyskabende billedsprog bringer os nærmere karaktererne, end de fleste andre film gør. At Widerberg desuden fik både Thommy Berggren (som Anders) og Keve Hjelm (som faren) til at levere deres livs roller, er med til at gøre 'Ravnekvarteret' til en film, der føles lige så dugfrisk efter 50 år, som da den havde premiere," siger Gunnar Rehlin.

Tid: Lørdag den 11. februar kl. 16:45
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og på tlf. 3374 3412

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412