Særvisning af Jane Eyre - med medlemstilbud

ROMANTIK. Cinemateket byder på en særvisning af 'Jane Eyre' den 15. februar kl. 20.00. Medlemmer kan gratis medbringe en ledsager.

jane_eyre-arrangement

"Har du bare en antydning af romantikerhjerte gemt bag blusen, kan du roligt tage et solidt bundt lommetørklæder med ind i biografen, for 'Jane Eyre' er stor gru, stor skønhed og vaskeægte romantik, fortalt med dyb respekt for Charlotte Brontës romanforlæg". Sådan skrev Louise Kidde Sauntved i Berlingske Tidende om filmatiseringen af Brontës gotisk-romantiske fortælling om en kvindes passion for livet, der langt overskrider, hvad der var god tone for kvinder i 1800-tallet.

Romantisk og dyster kærlighedshistorie

Jane Eyre vokser op under strenge kår i 1800-tallets rigide England. Hun er forældreløs, kuet af sin tante, som tager sig af hende og sender hende på kostskole, hvor hendes eneste virkelige veninde dør fra hende. Afrettet efter alle forskrifter flytter voksne Jane ind på det afsidesliggende gods Thornfield Hall som privatlærer. Hun møder her den formørkede og bestialske husherre Edward Rochester. Herren i huset gemmer imidlertid på kvalfulde hemmeligheder og ser en mulig redning i den kløgtige og varmhjertede Jane.

Den danske presse skrev bl.a.:

"'Jane Eyre' er en af de mest romantiske kærlighedshistorier i litteratur-historien, men den er også en mørk fortælling om tab, galskab og den ødelæggende kærlighed, og filmen indfanger begge tråde i romanen og fletter dem sammen på fornemste vis."
 - Sophie Engberg Sonne, Politiken ♥♥♥♥

Som et særligt tilbud kan medlemmer gratis medbringe en ledsager.

Tid: Onsdag den 15. februar kl. 20:00
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og på tlf. 3374 3412


 

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412