Friday Late Night: Roky Erickson and the 13th Floor Elevators

DEROUTE. Dokumentarfilmen 'You're Gonna Miss Me' afdækker historien om elevatorfører og guitarist Roky Ericksons frie fald ud i stofmisbrug og skizofreni - og byder samtidig på nogle af hans fineste musikalske øjeblikke. Happy hour-bar fra kl. 20.00.

RokyPsych-stor

Albummet 'The Psychedelic Sounds of the 13th Floor Elevators' indtager en prominent plads på listen over skæve rockhistoriske milepæle. Men den skæbne, der tilfaldt guitarist og frontmand Roky Erickson i Texas-outfittet 'The 13th Floor Elevators', er anderledes tragisk.

Elevatorfører i frit fald

I 'You're Gonna Miss Me', hvis sigende titel er identisk med Ericksons største hit med The Elevators, afdækkes historien om en person, der tidligt vendte den 'virkelige' verden ryggen. En kombination af et hysterisk overforbrug af LSD og en fatal marihuana-anholdelse førte i 1969 til indlæggelse på et hospital for sindssyge. Siden har den klinisk skizofrene Erickson kun periodisk kunne fungere som udøvende musiker. Filmen følger ikonet på vej ud af det absolutte lavpunkt.

Der er happy hour-bar med psykedeliske skiver på rejsegrammofonen fra kl. 20.00. Filmen starter kl. 21.30.

Tid: Fredag den 22. juni kl. 21.30
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og på tlf. 3374 3412 

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412