SønDok om Iran - dirigentens drøm

SYMBIOSE. Frank Scheffers ’Gozaran – Time Passing’ handler om, hvordan den iranske dirigent Mashayekhi bruger musikken til at åbne nye horisonter for – og opbygge håb hos - sine unge studerende i et land, der er præget af streng censur. Filmen er en fuldendt symbiose af form og indhold, musikalitet og substans.

søndokarr

Søndag den 21. oktober kl. 14.15 byder SønDok på en unik fortælling fra det moderne Iran. Efter mange år i eksil får den persiske dirigent Nader Mashayekhi mulighed for at realisere sin store drøm om at opsætte moderne klassisk musik i hjemlandet. Han bliver inviteret til at være chefdirigent for Teherans Symfoniorkester. Her møder Mashayekhi en gruppe musikere, der er frustrerede over landets strenge censur. Han bruger musikken til at åbne nye horisonter hos musikerne og til at opbygge et håb og en tro på fremtiden. Men alle forhåbninger ændres radikalt efter det iranske valg i 2009.  Instruktør Frank Scheffer vil efter visningen snakke om filmen via en live videoforbindelse.

Tid: Søndag den 21. oktober kl. 14.15
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og på tlf. 3374 3412

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412