21. september 2012, 22:00 - 21. september 2012, 23:57
COOL ALLIANCE. Er man på én gang fan af den amerikanske indie-instruktør Jim Jarmusch og den canadiske folk-, støj-, roots-pioner Neil Young, kan man ikke finde en bedre combo end dokumentaren ’Year of the Horse’ som vi viser fredag d. 21. september. Der er happy hour-bar med festlige folk-tunes og fræsende riffs fra kl. 21:00 – eller man kan varme op med Johnny Depp i ’Dead Man’, som ruller over lærredet allerede 19:30.
Neil Young komponerede musikken til Jim Jarmusch'-filmen 'Dead Man' (1995), og som sit næste projekt lavede Jarmusch denne dokumentarfilm om den legendariske rockmusiker. 'Year of the Horse' blander koncertoptagelser fra en turné i 1996 med filmklip fra 1976, Neil Youngs egne optagelser fra 1986 samt interviews med Young og medlemmerne af Crazy Horse. Jarmusch blander film og video, farve og sort/hvid i en stemningsfuld underbygning og dissekering af musikken - og han dukker selv op på lærredet i ny og næ, bl.a. i en ubetalelig religiøs diskussion med Neil Young.
Tid:
Fredag den 21. september kl. 22.00
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling:
Online
og på tlf. 3374 3412