SønDok: 'War Matador' - Sightseeing med død på

KRIGSTURISME. Er krig blevet til en feriedestination? I den polemiske film ’War Matador’ kigger to israelske instruktører nærmere på fænomenet med udgangspunkt i deres egne erfaringer fra Gaza-krigen 2009.

warmatador

MED ØJNE PÅ STILKE
Under Gaza-krigen i januar 2009 griber to israelske instruktører deres kameraer og begynder at filme på den israelske side af grænsen til Gaza. På afstand filmer de bomberne, mens de lander i Gaza. Men de observerer ikke bomberne alene.

Instruktørerne er omgivet af rejsende, der også er kommet til grænsen for at følge krigens udvikling. De vil på nærmest mulige hold opleve og fejre den israelske hærs fremgang. Det inspirerer dem til at lave den film, Cinemateket viser den 23. september.

ABSURD TEATER
Med ’War Matador’ kommer de to israelske instruktører Avner Faingulernt og Macabit Abramson helt tæt på en række krigsturister og åbner en verden, som for mange virker surrealistisk. Filmen er ved flere lejligheder blevet stemplet som en foruroligende dokumentarfilm, der med sin direkte stil har skabt en del debat om krigsturismen og dens absurditeter.

MØD INSTRUKTØREN
Instruktør Avner Faingulernt vil efter visningen fortælle om sit arbejde med filmen og svare på spørgsmål fra publikum via en live videoforbindelse.

SønDok arrangeres af European Documentary Network, www.edn.dk, med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Tid: Søndag den 23. september kl. 14.45
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og på tlf. 3374 3412

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412