Cinemateket

Program: 4 film, samlet tid 40 min. / anbefales fra 4 år

’Der Scout’ blev sidste omgang i baren både for de røde westerns fra DEFA og for studiets store stjerne Gojko Mitic. Den jugoslaviske skuespiller søgte herefter nye veje i karrieren, fordi han ønskede at bryde med typecastingen som indianer, og DEFA stoppede med at producere westernfilm. I svanesangen ses Mitic som Hvide Fjer, der lader sig indrullere i den hvide mands hær som spejder. Han har dog en skjult dagsorden, for i virkeligheden hører han til en truet indianerstamme, hvis heste er blevet beslaglagt af selvsamme hær. Hvide Fjer må nu bruge al sin list for at narre fjenden og bringe hestene tilbage til sit folk.

Nicolas Roegs postmoderne leg med begrebet ”berømmelse” lader Marilyn Monroe, Albert Einstein, Joseph McCarthy og Joe DiMaggio krydse veje i løbet af én fatal nat i New York. Mødet fandt aldrig sted i virkeligheden og ingen af personerne nævnes ved navn – filmen præsenterer dem blot som Pigen, Professoren, Senatoren og Baseball-spilleren. Roegs kone på tidspunktet, Theresa Russell, giver den fuld affekteret skrue som blondinen i midten.

Der er ekko af Maysles-brødrenes fantastiske ’Grey Gardens’ i Eva Mulvads både vittige og rørende dokumentariske portræt af en gammel dansk mor og hendes midaldrende datter, der bor i en bittelille lejlighed i Portugal og tænker på dengang, familien havde penge og jetsettede verden rundt. Mor og datter er ikke altid lige gode venner, og bitterheden og selvmedlidenheden lurer lige under overfladen hos især datteren, der bebrejder moren, at hun ingen penge har og ikke er blevet opdraget til at klare sig selv. Der ligger en familietragedie gemt i de to mennesker, som Mulvad og hendes kamera går endog meget tæt på.

’Prinsen og korpigen’ udgjorde en stor satsning for Marilyn Monroe, der netop havde giftet sig med forfatteren Arthur Miller og higede efter anerkendelse i det kultiverede Europa. Filmen var sat i søen af hendes eget nystartede produktionsselskab, og hun skulle spille over for tidens største britiske navn, Shakespeare-fortolkeren Laurence Olivier, som hun samtidig betroede instruktør-rollen. Som det fortælles i den premiereaktuelle ’My Week with Marilyn’, der foregår under indspilningen af ’Prinsen og korpigen’, endte samarbejdet mellem Monroe og Olivier i skuffelse og frustration. Det umage par og filmen modtog ikke desto mindre fem BAFTA-nomineringer i sin tid – og ’Prinsen og korpigen’ er stadig elsket af mange for sin pomp og pragt og det centrale gammeldags eventyr om kærlighed, der overvinder rang. Handlingen udspiller sig i London i 1911 under forberedelserne til kroningen af George V. En akavet gæstende prins fra en fiktiv Balkan-stat falder for den livfulde korpige Elsie. Hun lader sig dog ikke forføre så let som ingenting, og prinsen møder også udfordringer på den politiske front.

Billederne knitrer som en brændeknude og knaser som en af de gamle grammofonplader eneboeren Jake lytter til, imens han hugger træ i Ben Rivers' hypnotiske og guddommeligt smukke film fra de dybe skotske fyrreskove. De sorte træer hæver sig som en hedensk katedral omkring den enlige skikkelse og hans hjemmebyggede landsted. En campingvogn højt oppe i en trækrone og et majestætisk fyrretræ, der bøjer sig for usynlige kræfter, er små tegn på viljens ubøjelige og overnaturlige potentiale, når blot den dyrkes i ensomhed. Og det gør den i 'Two Years at Sea'. William Blake og Thoreau er åndeligt selskab, og både filmen og manden selv synes at eksistere hinsides tid og sted. Han er både det første og det sidste menneske, og i sidste ende blot det: Et menneske.

'Sidste forestilling' blev af samtidens kritikere udråbt til at være én af de bedste film af en ung instruktør siden Orson Welles 'Den store mand', og den blev nomineret til ikke færre end otte Oscar-priser. Det er en historie om at vokse op som ung i 50'erne i en lille flække et sted i Texas. Byen har set bedre tider. Indianere, cowboys og nybyggere er erstattet af velhavende, men ineffektive oliemænd, hjemmegående husmødre, der keder sig bravt, og teenagere, der blot venter på at få lov til at rejse af sted mod nye horisonter. De sort/hvide billeder er mættede og poetisk-realistiske. Lilleby-blues, mismod og desillusioner dirrer gennem lærredet - og Jeff Bridges, Ellen Burstyn, Ben Johnson og Cloris Leachman byder alle på enestående skuespil.

”En barsk og overmåde intelligent overvågnings-thriller,” skrev The Guardians Peter Bradshaw om Andrea Arnolds stilsikre debutfilm. Sikkerhedsvagten Jackie følger de mange kameraer, der skal sikre Glasgow-borgernes tryghed, men spindes ind i et plot, der har ekkoer af Haneke og Coppolas paranoia-perler. Vandt Juryens Pris i Cannes.

Selv om Sioux-stammen har rettighederne til deres forfædres land i Black Hills, vil de hvide nybyggere og herunder deres leder Red Fox tvangsforflytte stammen, da der bliver fundet guld i området. Indianerhøvdingen Mattotaupa bliver myrdet, og den amerikanske hær intervenerer til fordel for nybyggerne. Den unge indianerhøvding Tokei-ihto må føre sit folk over Missouri-floden i håb om et bedre liv i Canada og samtid hævne drabet på sin far. Red Fox, som udgiver sig for semi-indianer, får hvad han fortjener, men kendetegnede for ’The Sons of Great Bear’ er, at der ikke sættes fuldstændig lighedstegn mellem onde karakterer og hvide nybyggere. Hovedrollen som Tokei-ihto spilles af den jugoslavisk fødte Gojko Mitic, som var indianer-stjerne i 11 film, produceret af det østtyske DEFA-studie.