Cinemateket

Filmen efterfølges af en debat om sprog og identitet, der bl.a. vil drage paralleller mellem dansk og hebraisk som små, men vigtige nationale markører.

Efter filmen er der debat med indbudte gæster og publikum - og ikke mindst med instruktør Nitzan Gilady.

I filmen følger vi instruktørens afsked med den lejlighed, hvor hans bedsteforældre har boet, siden de kom til Israel fra Berlin i 1936. Hans bedstemor er netop død, 98 år gammel, og han og den øvrige familie begynder oprydningen. Undervejs får man et enestående billede af, hvordan immigranter i nogle tilfælde aldrig lander i deres nye hjemland, men bliver hængende i det gamle. På et tidspunkt siger Arnon Goldfinger om sin mormor: ”Hun boede kun nogle-og-tyve år i Berlin og 70 år i Tel Aviv – alligevel er lejligheden et lille Berlin.” Mens der bliver ryddet op i lejligheden, afsløres også andre – ukendte og mørke – kapitler i bedsteforældrenes liv. Og Arnon Goldfinger tager sammen med sin mor af sted til Tyskland på en rejse tilbage i bedsteforældrenes liv.

Hårdt presset af sine overordnede overtaler den ellers rå kaptajn Rolek sin sexede, men naive kæreste Kamila til at fungere som agent. Målet er offentligt at ydmyge den respekterede forfatter og professor Warcewski, som man er overbevist om må være en ”kamufleret zionist”. Kamila begynder at rapportere under kodenavnet ”Little Rose”, men forholdet mellem hende og Warcewski udvikler sig. På et tidspunkt må hun indse, at hun ikke kan gennemføre opgaven. Østeuropa oplevede i 1967 de første spæde demokratiske protester, og Little Rose udspiller sig under de tiltagende studenterprotester og oprøret mod jødeforfølgelserne i Polen. Filmen beskriver meget fint den antisemitisme og paranoia, der florerede i Østblokken, og de menneskelige ofre, det medførte. ’Little Rose’ er noget så sjældent som en smuk fortælling om umenneskelighed. Filmen skaffede Jan Kidawa-Blonski prisen som bedste instruktør på den international filmfestival i Moskva. Filmen har endvidere vundet flere priser i USA og Canada.

Algeriet, 1920’erne. Rabbineren Sfar bor med sin datter Zlabya og en larmende papegøje. Og så med en udspekuleret kat, som vil æde papegøjen for at få dens talegaver – vel at mærke for at kunne fortælle løgne. Rabbineren vil af med katten. Men katten, som også er vildt forelsket i rabbinerens elskerinde, vil gøre alt for at blive. Ja, katten vil stå Bar Mitzvah, så rabbineren skal nu lære katten Moseloven! Til gengæld hjælper katten rabbineren med eksamensforberedelse – bl.a. ved at få kontakt med Gud. Og hermed er historien kun lige begyndt. Tegneserien ’The Rabbi’s Cat’ er solgt i hundredtusindvis af eksemplarer især i Belgien og Frankrig. Med denne César-belønnede filmatisering bliver den også tilgængelig for danske biografgængere og tegneserie-elskere.

Vi håber, at instruktør Jonathan Sagall kan være til stede og diskutere filmen med publikum.