Janbal

Janbal
Fabler, folklore og persisk mytologi mødes i den eventyrlige, iranske doku-fiktion 'Janbal', der finder sted på øen Hormoz i den persiske Golf - og i kunstneren Mousas vilde, indre fantasiverden. En verden, hvor alt er muligt, og hvor grænserne mellem virkelighed og drøm er flydende. Mousa laver sin kunst ud af gamle klæder fundet på stranden, hvor legenden fortæller, at øboerne ofrede de afdødes tøj til havgudinden, så hun kunne rense deres sjæle. En fortælling, ud af hvilken en ny historie om kærlighed snart vokser i en film, der maxer den persiske kulturs rige symbolverden helt ud.
Instruktør: Mina Bozorgmehr
Iran, 2016
DCP, 72 min.

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: CPH:DOX 2017

CPH:DOX 2017
Virkeligheden vender tilbage! Københavns store dokumentarfilmfestival CPH:DOX er flyttet til marts og slår fra 16.-26. marts dørene op for den første udgave af sit nye forårsprogram.

Festivalen er i dag en af verdens største, og med sine nye datoer kan CPH:DOX blive ved med at udvikle sig i det internationale landskab. Programmet er fortsat dedikeret til de bedste og mest nytænkende dokumentarfilm fra hele verden. 11 dage med 200 film, instruktørbesøg, koncerter, fester, udstillinger, debatter og skæve events - og du er inviteret til det hele!

MØD INSTRUKTØRERNE
Årets program er fuldt af premierer på både internationale og danske film. Mange af instruktørerne vil selv være til stede for at præsentere deres værker, og efter en lang række film inviterer vi filmskabere, politikere, eksperter – og dig! – til debat. Hold dig opdateret om, hvem du kan møde og hvornår i festivalavisen og på cphdox.dk.

POLITIK OG AKTIVISME I EN TURBULENT SAMTID
Verden har ændret sig siden den seneste udgave af CPH:DOX. Mange gamle sandheder er blevet væltet omkuld i 2016, og årets program afspejler den uforudsigelige samtid, vi lever midt i – og selv er med til at forme. Fra populisme og radikalisering til nye og uventede sammenhænge på tværs af kloden. Men også med videnskabelige nybrud og teknologiske revolutioner. Som titlen på et af årets temaer siger: Fremtiden er ikke, hvad den har været – men du kan blive klogere på den her.

DOKUMENTARISME SOM KUNST
Moderne dokumentarfilm nøjes ikke med at observere verden fra høflig afstand. De vil blande sig og reflektere over den. Og de vil have den kunstneriske frihed til det. Blandt de mange nyskabende filmskabere med nye film i programmet møder vi Ben Rivers, Alma Har’el, Raoul Peck, Ulrich Seidl og Michael Glawogger.

Men dokumentarfilm er også politik, poesi, (tanke)provokationer – og pop. Musik, design, tech, og den moderne popkulturs bud på, hvad der rykker lige nu. Fra Sleaford Mods til Frank Zappa. Fra Ed Ruscha til Maurizzio Cattelan. Og fra film til radio, VR og kunstig intelligens.

NYT I ÅR: FILM FOR BØRN!
Nu kan børn gå på CPH:DOX! Vi lancerer i år et nyt program med nye, spændende og overraskende film for børn (og deres voksne) i alle aldre. Til mange visninger er der gæster på besøg, workshops, konkurrencer og anden sjov og rabalder.

Læs mere om det hele i festivalavisen og på cphdox.dk fra den 1. marts. På gensyn 16.-26. marts til den første forårsudgave af CPH:DOX!

NB: MEDLEMSTILBUD! KOM BILLIGERE TIL CPH:DOX
Er du medlem af Cinemateket, kan du til alle ordinære CPH:DOX-forestillinger i Cinemateket købe en billet til 50 kr. Den ordinære billetpris under festivalen er 85 kr.
oenskefilm_lille

Ønskefilm i Cinemateket

Ønsk en filmperle til visning på det store lærred - eller flere! Klassikere, kultfilm eller oversete mester-værker. Vi håndplukker regelmæssigt fra listen af forslag.
gavekort_lille_ny_ny

Gavekort til Cinemateket

Køb gavekort til oplevelser i Cinemateket - og glæd en filmven! Gavekort kan købes online her.

Dagens film

/Cinemateket

Den bedste dag i Olli Mäkis liv

28.06.2017Den 17. august 1962 skal være den lykkeligste dag i Olli Mäki liv. Denne dag vinder han forhåbentlig verdensmesterskabet i fjervægtsboksning på hjemmebane i Finland. Olli (Jarkko Lahti) er en still...

Børnebiffen 4-6 år, juni

29.06.2017Bamse har en mormor, og hun er god til at lege. Bamse har også en dum kusine, der tror, at mormor er farmor! Kusine spiser for meget kagedej og bliver sur på alle. Heldigvis læser bamses mormor his...

Børnebiffen 5-7 år, juni

29.06.2017Søren holder øje med Katrine. Gennem en kikkert. Hun er den nye nabopige. Meget sød. Hvordan får man kontakt, når man nu ikke rigtigt er stor nok til at kende spillereglerne? Jo, man tager en rød t...

'Joaquim' - mød instruktør Marcelo Gomes

29.06.2017Dette 1700-tals-epos om Brasiliens nationalhelt Joaquim José da Silva Xavier er blevet kaldt en ’tropisk western’, men der er også spor af Che Guevara og Fitzcarraldo i en storfilm rig på saft, mus...

Jørgen Leth - to cykelfilm

29.06.2017Jørgen Leths personlige film om det klassiske cykelløb Paris-Roubaix. Ruten er en af de hårdeste tænkelige, og løbet afvikles på kun én dag. Den frygtes af professionelle ryttere, og det giver mege...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412