Illustreret foredrag om sovjetisk propagandakunst + Chapaev

Illustreret foredrag om sovjetisk propagandakunst + Chapaev
Få et unikt indblik i den sovjetiske propagandakunst-tradition, når Jens Tang Kristensen fra Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet i et rigt illustreret foredrag vil forklare, hvordan avantgarde-kunsten – herunder de nu ikoniske politiske plakater – samt socialrealismen og symbolismen indtog en central rolle for sovjetstyret, selvom både Lenin og Stalin på hver deres måde udviste skepsis for især avantgarde-kunstens rolle i det politiske og revolutionære arbejde. Efter foredraget blænder vi op for Vasilyev-brødrernes borgerkrigs-basker ’Chapaev’ (1934), en prototypisk heroisk realisme-propagandafilm med stort visuelt og fortællermæssigt overskud. En film, der var i høj kurs hos især filmfanatikeren Stalin, som eftersigende så filmen intet mindre end 38 gange i sin private biograf i Kreml. Billetpris: 90/65 kr. Kun køb, ingen reservation.

Chapaev

Chapaev
Instruktør: Georgi Vasilyev, Sergey Vasilev
Vasilyev-brødrernes borgerkrigs-basker ’Chapaev’ (1934) er prototypisk heroisk realisme – men med et visuelt og fortællermæssigt overskud, der skiller den ud fra mængden blandt 30’ernes sovjetiske propagandafilm. Filmen fortæller den virkelige historie om krigshelten og martyren Vasily Ivanovich Chapaev, en højtelsket kaptajn i Den Røde Hær, der i kampen mod de hvide oprørsstyrker under Den Russiske Borgerkrig i 1919 møder sit endeligt.

Det sker i en hæsblæsende sidste scene, hvor Chapaev møder overmagten med de heroiske ord: ”Chapaev overgiver sig aldrig!”. Filmen var en af de mest populære sovjetiske film nogensinde og var i høj kurs hos især filmfanatikeren Stalin, der efter sigende så filmen intet mindre end 38 gange i sin private biograf i Kreml.
Medvirkende: Boris Babochkin, Boris Blinov, Varvara Myasnikova, Leonid Kmit
Rusland, 1934
35mm, 94 min.
Svenske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

onsdag 25.10.17, Kl. 19:00
Køb
Tilføj til din kalender

I serien: Den Russiske Revolution 100 år

Den Russiske Revolution 100 år
Al magt til sovjetterne! Sådan lød bolsjevikkernes slogan under Oktober-revolutionen i Rusland i 1917, hvor Vladimir Lenins oprørshær tog den politiske magt i Ruslands daværende hovedstad Sankt Petersborg. Et statskup, der skulle ændre det 20. århundredes storpolitiske verdenskort og samtidig starte et paradigmeskifte i russisk kunst og kultur. Propagandakunstens æra lå forude – og Lenin erklærede ligefrem filmmediet som den vigtigste kunstform.

Men revolutionen, der fandt sted den 25. oktober (den 7. november ifølge den vestlige kalender), førte ikke til fred og forsoning i det kriseramte imperium. Tværtimod fulgte en fem år lang udmarvende borgerkrig mellem den nye sovjetiske stats Røde Hær og forskellige politiske grupperinger, der nægtede at underkaste sig det nye regime.

Gennem film og særarrangementer markerer Cinemateket i oktober og november Den Russiske Revolutions 100-års-jubilæum. Gennem Pudovkins tidlige revolutionsfilm, 1930’er-propaganda-klassikere som ’Chapaev’ og ’Tsar to Lenin’ og Sergei Loznitsas subtile ’The Event’ (2015) om Sovjetunionens uundgåelige kollaps i 1991 ser vi på revolutionens betydning for historien, kulturen og kunsten.

En revolution, der definitivt endte Romanov-tsarernes århundreder lange regime og blev begyndelsen på Sovjetunionens 70 år lange totalitære styre, som dog fortsatte den russiske tradition for at dyrke en næsten guddommelig hersker med deres egne ”røde tsarer” – Stalin, Bresjnev m.fl. – der regerede den socialistiske superstat med en brutal jernnæve bag Kremls høje mure. Og med Vladimir Putins solide greb om magten i det nuværende Rusland synes traditionen at fortsætte.

Serien præsenteres i samarbejde med Arbejdermuseet, der fra 25. oktober til 30. november også sætter fokus på Den Russiske Revolution. Læs mere på arbejdermuseet.dk.

Bjørn Juul Andersen, programmedarbejder / Cinemateket
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Dagens film

/Cinemateket

Børnebiffen 3-5 år, oktober

20.10.2017Rita og Krokodille skal på campingtur. Det er hyggeligt at ligge i et telt oppe på bjerget. Indtil det bliver mørkt. Månen kaster skygger af ulve og trolde på teltdugen. Rita tvinger Krokodille ud...

Børnebiffen 4-6 år, oktober

20.10.2017Rådyr er sky. Ofte står de på marken og spiser, skjult i det høje korn. Det er højsommer og parringstid. Råbukken, hannen, har travlt med at afmærke sit territorium, og hunnerne holder øje med ham...

The Nightmare Before Christmas

20.10.2017Jack Skellington hersker over den uhyggelige Halloweenby, men opdager eksistensen af den idylliske Juleby, regeret af Santa Claus. Han kan lide stedet og beslutter sig for at kidnappe Santa Claus f...

Coraline

20.10.2017Henry Selicks filmatisering af Neil Gaimans prisvindende fortælling byder på begavet og hæsblæsende underholdning. Pigen Coraline flytter med sine forældre ind i et mystisk gammelt hus. Forældrene...

Leviathan

20.10.2017Den russiske arthouse-mester Andrey Zvyagintsevs Golden-Globe-vindende drama ’Leviathan’ er et brutalt og velspillet karakterdrama om den hidsige bilmekaniker Kolya, der går op imod byens korrupte...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412