Vodka-aften: Leviathan - med vodkasmagning

Vodka-aften: Leviathan - med vodkasmagning
Det er svært at sige Rusland uden at sige vodka. Hør hvorfor og smag på fire forskellige varianter, når vi inviterer til en times vodkasmagning i Asta Bar ved vodkadestillatør Frederik Asbjørn Plum fra Den Klodsede Bjørn Vodka, der præsenterer forskellige vodkatyper og forklarer om metafysikken i den russiske vodkakultur. Efterfølgende viser vi Andrej Zvyagintsevs Golden Globe-vindende drama ’Leviathan’, hvor den klare ethanol-sprit bliver konsumeret i voldsomt store mængder af den russiske arbejderklasse, der kæmper – og drikker! – imod det bureaukratiske russiske system. Billetpris: 150/125 kr. Billetter kan ikke bestilles, kun købes – og senest søndag den 8. oktober.

Leviathan

/Leviafan

Leviathan
Instruktør: Andrey Zvyagintsev
Den russiske arthouse-mester Andrey Zvyagintsevs Golden-Globe-vindende drama ’Leviathan’ er et brutalt og velspillet karakterdrama om den hidsige bilmekaniker Kolya, der går op imod byens korrupte borgmester, da han får at vide, at hans hus vil blive fjernet til fordel for en telemast. Som en opdateret russisk udgave af Jobs Bog begynder uheld på uheld dog at regne ned på Kolya. Instruktøren af ’The Return’ og den kommende ’Loveless’ har skabt en atmosfæretung film om den lille mand, der kæmper – og drikker! – imod det bureaukratiske russiske system med lavt til loftet. Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen kaldte filmen ”et fabelagtigt subtilt, følsomt og rent klingende værk, der er væsentligt i både ånd og billeder.”
Medvirkende: Aleksei Serebryakov, Elena Lyadova, Vladimir Vdovichenkov
Originaltitel: Leviafan
Rusland, 2014
DCP, 140 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Den Russiske Revolution 100 år

Den Russiske Revolution 100 år
Al magt til sovjetterne! Sådan lød bolsjevikkernes slogan under Oktober-revolutionen i Rusland i 1917, hvor Vladimir Lenins oprørshær tog den politiske magt i Ruslands daværende hovedstad Sankt Petersborg. Et statskup, der skulle ændre det 20. århundredes storpolitiske verdenskort og samtidig starte et paradigmeskifte i russisk kunst og kultur. Propagandakunstens æra lå forude – og Lenin erklærede ligefrem filmmediet som den vigtigste kunstform.

Men revolutionen, der fandt sted den 25. oktober (den 7. november ifølge den vestlige kalender), førte ikke til fred og forsoning i det kriseramte imperium. Tværtimod fulgte en fem år lang udmarvende borgerkrig mellem den nye sovjetiske stats Røde Hær og forskellige politiske grupperinger, der nægtede at underkaste sig det nye regime.

Gennem film og særarrangementer markerer Cinemateket i oktober og november Den Russiske Revolutions 100-års-jubilæum. Gennem Pudovkins tidlige revolutionsfilm, 1930’er-propaganda-klassikere som ’Chapaev’ og ’Tsar to Lenin’ og Sergei Loznitsas subtile ’The Event’ (2015) om Sovjetunionens uundgåelige kollaps i 1991 ser vi på revolutionens betydning for historien, kulturen og kunsten.

En revolution, der definitivt endte Romanov-tsarernes århundreder lange regime og blev begyndelsen på Sovjetunionens 70 år lange totalitære styre, som dog fortsatte den russiske tradition for at dyrke en næsten guddommelig hersker med deres egne ”røde tsarer” – Stalin, Bresjnev m.fl. – der regerede den socialistiske superstat med en brutal jernnæve bag Kremls høje mure. Og med Vladimir Putins solide greb om magten i det nuværende Rusland synes traditionen at fortsætte.

Serien præsenteres i samarbejde med Arbejdermuseet, der fra 25. oktober til 30. november også sætter fokus på Den Russiske Revolution. Læs mere på arbejdermuseet.dk.

Bjørn Juul Andersen, programmedarbejder / Cinemateket
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Dagens film

/Cinemateket

Trafficking - gæster, debat og film

24.10.2017Størstedelen af de prostituerede på Istedgade i København kommer fra Nigeria. I filmen ’Trafficker’ står en række kvinder frem og fortæller om deres liv som ofre for menneskehandel. To af disse kvi...

A Film About Jimi Hendrix

24.10.2017Jimi Hendrix betragtes stadig som alle tiders største rockguitarist, og mesteren har naturligvis krav på en autoriseret biografi. Den kom allerede i 1973 i form af 'The Jimi Hendrix Story', der ind...

Annett Wolf - Frozen Moments of the 20th Century

24.10.2017Hvordan laver man et portræt af en, der selv har specialiseret sig i portrætter? Franske Damien Bertrand gør alt det rigtige i sin portrætfilm: Researcher ud i alle kroge, dropper klicheerne og nos...

Psych-Out!: Lemora: A Child's Tale of the Supernatural + Let's Scare Jessica to Death

24.10.2017Der er både psykologisk dybde og post-hippie-paranoia i efterårsfarver for alle pengene i den melankolske og sært skræmmende 'Let's Scare Jessica to Death' (1971). Jessica er en ung, psykisk ustabi...

Jacquel Brel-soirée / portrætfilm og middag

24.10.2017Kom i stemning med en skål fransk skaldyrssuppe og et glas sval hvidvin i Restaurant SULT, inden vi i biografsalen viser Annett Wolfs portrætfilm 'Jacques Brel og hans verden' med kort introduktion...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412