NAFF præsenterer: Klatrefilm og dansk eventyr på det store lærred

NAFF præsenterer: Klatrefilm og dansk eventyr på det store lærred
min. 16 Min.

Una, Unac, Vrbas & Cetina - A Balkan Boating Roadtrip

Una, Unac, Vrbas & Cetina - A Balkan Boating Roadtrip
Instruktør: Jacob Hastrup Haagensen
Kom med på en packrafting roadtip til fire floder på Balkan. Følg med to venner der knapt kender hinanden på et whitewater eventyr i en dårlig lejebil med to små oppustelige både i beboede grotter, på slingrede bjergveje og ikke mindst ned af vandfald og strømme på Bosnias og Kroatiens flotte kalkstensfloder - hvis navne kan være en mundfuld at udtale.
Medvirkende: Jacob Kastrup Haagensen, Jeremie Lamart, Zulic & Senad Zulic Bijeli, Tristan Tonnel.
Danmark, Sverige, 2017
16 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Step Up

Step Up
Instruktør: Mikkel Lima
Følg den danske klatrer Thomas Blaabjerg i hans jagt på at lukke sit hidtil hårdeste projekt ‘Never ending story 8B+’ i Magic Wood i Schweiz, hvor han samtidig prøver at skubbe den danske bouldergrad et niveau op.
Kortfilmen viser en ung talentfuld og ambitiøs klatrer, der i en sej kamp prøver at rykke sine grænser - der både er et forbillede for det danske klatremiljø, men også andre unge klatrere. Dette er filmen til dig, der elsker spænding på de skrå bjergsider.
Medvirkende: Thomas Blaabjerg
Danmark, 2017
20 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

De Tre Nordvægge

De Tre Nordvægge
Instruktør: Camilla Hylleberg
Klippeklatring i smukke omgivelser! Kom med på tre italienske nordvægge med den garvede filmfotograf og klatrer Kenneth Jensen sammen med hans makkere. Filmen tager dig med under forberedelserne til tre klassiske nordvægge i Alperne, selve klatringen og tankerne om sikkerheden og de risici, de tog under turen. Vær med på sidelinien, når de kan fejre deres succeser og fiaskoer - og måske får indfriet deres mål. Camilla Hylleberg vandt i 2016 ‘Årets Bedste Danske Film’ med filmen “A Sandstone Paradise” på festivalen, så der er store forventninger til årets film, hvor såvel billedsiden som klipningen er noget, du skal glæde dig til.
Medvirkende: Kenneth Jensen, Mikkel Frese. Esben Seir, Camilla Hylleberg m.fl.
Danmark, 2017
30 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Stirb langsam

Stirb langsam
Instruktør: Jakob Schweighofer, Simon Platzer
“Stirb Langsam” er et portræt om alpinisten Michi Wohlleben og hans imponerende ambitioner om isklatring. Igen og igen yder han toppræstationer og er fuldstændig draget af intensiteten ved isklatring. Michi virker umiddelbart ustoppelig. Indtil den dag hvor det stopper brat, da hans krop pludselig viser sine begrænsninger efter en banal træning. Fra det ene øjeblik til det næste er Michis verden vendt på hovedet. Det virker tvivlsomt, om han nogensinde ville nyde klatringen igen.

“Stirb Langsam” fortæller intensivt afhængigheden af bjergbestigning hos en ung, motiveret person, hvor vi følger op- og nedturene i kampen om at finde ambitionerne igen.
Medvirkende: Michael Wohlleben
Østrig, 2017
16 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

fredag 24.11.17, Kl. 21:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
søndag 26.11.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

I serien: Nordic Adventure Film Festival

Nordic Adventure Film Festival
Verden er fuld af store eventyr. Er du også fascineret af spændende dristige ekspeditioner, naturoplevelser og eventyr langt fra alfarvej?

I dagene 21.–26. november slår Skandinaviens ældste adventurefilmfestival igen dørene op for en verden af eventyr på det store lærred, således du i forreste række kan komme ud i alle outdoor-livets afkroge fra ski, bjergbestigning og surf til klatring, MTB og løb.

Nordic Adventure Film Festival hed tidligere Danish Adventure Film Festival, og ambitionen er uændret: At lade publikum opleve en parade af tidens bedste outdoor- og adventure-film krydret med premierer på helt nye danske film. Festivalens filmpriser uddeles ved festivalens awardshow lørdag den 25. november.

Billetsalget starter 1. november, hvor det endelige program også bliver offentliggjort. Prisen er 85 kr. Et rabatkort koster 275 kr. og giver adgang til fire film. Læs om festivalen og se trailers på adventurefilmfestival.dk og hold dig opdateret på facebook.com/nordicadventurefilmfestival.
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.

Dagens film

/Cinemateket

Marnie

21.11.2017Titelpersonen er en seksuelt frigid kleptoman og som sådan et psykoanalytisk tilfælde. "Me Jane - you Freud!" som Marnie (Tippi Hedren) på et tidspunkt bemærker til sin tilbeder og arbejdsgiver, Ma...

Åbningsfilm: Dirtbag

21.11.2017Fred Beckey er kendt som den originale amerikanske ‘dirtbag’-klatrer. Hans navn har været forbundet med mystik, beundring og forundring siden 40’erne, og hans utallige første stigninger gør ham til...

The Citizen - med instruktørbesøg og reception

21.11.2017Den 56-årige afrikanske immigrant Wilson Ugabe bliver i Budapest den ene dag udnævnt til ’Månedens medarbejder’ og den næste udsat for forskelsbehandling og racisme. Under forberedelserne til den u...

NAFF præsenterer: MTB-film på det store lærred

21.11.2017Manden bag filmen er Jakob Carlsen, der har produceret en kort inspirerende film - "Trailbuilder", der handler om en mand fra Jylland, som laver trails til mountainbikes. Filmen portrætterer en god...

Den røde skildpadde

21.11.2017En skibbruden mand på en øde ø forsøger desperat at undslippe, indtil han en dag møder en mærkelig rød skildpadde, som kommer til at ændre hans liv. En besnærende poetisk og dialogløs animationsfil...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412