East by Southeast

/Nye film fra Central- og Østeuropa - 9.-30. november

Oplev en perlerække af nye spændende film fra Østeuropa, når East by Southeast-festivalen åbner dørene op i november. Festivalåbning med Agnieszka Hollands kritikerroste thriller ’Spoor’ den 9. november kl. 19.15.
East by Southeast

Kommunismens æra er stadig en vigtig inspirationskilde for de øst- og centraleuropæiske filminstruktører, som det på meget forskellig vis fremgår af årets East by Southeast-festival. Både den farverige slovakiske komedie ’The Teacher’ og den intense polske thriller ’I’m a Killer’ er optaget af muligheden for at udøve civil ulydighed under kommunismen.

’I’m a Killer’ foregår i 1970’ernes Polen og er en skarp analyse af en person, der mister den sidste rest af menneskelig værdighed under et totalitært styre. Også ’The Art of Loving’, en biopic om den legendariske polske sexolog, Michalina Wislocka, udspiller sig før Jerntæppets fald. Vi præsenterer desuden ungarske Ferenc Töröks ’1945’, der var en af de bedst anmeldte film på årets filmfestival i Berlin. Filmen foregår i 1945, men har en tydelig parallel til den voksende nationalisme i den nuværende ungarske samfund.

I den imponerende række af fremragende nye georgiske film er kaki-klædte mænd med maskinpistoler omkring en ramponeret jeep på en bjergvej et genkommende motiv. Men i Mariam Khatchvanis ’Dede’ udkæmpes krigen ikke mellem nationer eller ideologier men mellem kvinder og mænd – tradition og modernitet.

East by Southeast blænder også op for en række fremragende film, der udspiller sig i nutidens Central- og Østeuropa. Det politiske afspejler sig i den private i ungarske ’The Citizen’, der med en hjertevarm historie og fine skuespilpræstationer sætter ansigter på den anonyme ’flygtningebølge’, mens tjekkiske ’Ice Mother’ hylder fællesskab og solidaritet i lyset af tidens narcissisme og jagt på rigdom.

East by Southeast får besøg af en række Central- og østeuropæiske instruktører og skuespillere. Festivalen åbner filmgrænserne den 9. november med Agnieszka Hollands forrygende og flot fotograferede øko-thriller ’Spoor’, der var i hovedkonkurrence på årets filmfestival i Berlin og hermed får danmarkspremiere. Filmen er også Månedens Film i Cinemateket i december.

East by Southeast er realiseret i samarbejde med goEast-festivalen i Wiesbaden, med støtte fra især Polens, Tjekkiets, Ungarns og Slovakiets ambassader. Billetter til festivalen skal afhentes to dage før den pågældende forestilling.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

The Teacher - med besøg af hovedrolleskuespilleren Zuzana Mauréry og forfriskninger i Asta Bar

The Teacher - med besøg af hovedrolleskuespilleren Zuzana Mauréry og forfriskninger i Asta Bar
Besøg af hovedrolleskuespilleren Zuzana Mauréry og reception i Asta Bar. Reseverede billetter skal afhentes den 8. november.

The Teacher

The Teacher
Instruktør: Jan Hrebejk
Bratislava i 1983. Den partitro Drazdechová er lærer og kræver af elevernes forældre, at de yder hende forskellige tjenesteydelser, lige fra frisørbesøg i hjemmet til levering af en kage til lærerindens søster i Moskva. Hvis forældrene vægrer sig ved at indgå i dette ’samarbejde’ bliver deres børn udsat for vilkårlige repressalier. Via den underfundige dialog og det omhyggelige valg af farver skaber instruktøren en film, som er både underholdende og tankevækkende.
Medvirkende: Zuzana Mauréry, Zuzana Konecná, Csongor Kassai
Originaltitel: Ucitelka
Slovakiske Republik, 2016
DCP, 102 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

The Citizen - med instruktørbesøg og reception

The Citizen - med instruktørbesøg og reception
Instruktørbesøg og reception i Asta Bar efter filmen. Reseverede billetter skal afhentes den 19. november.

The Citizen

The Citizen
Instruktør: Roland Vranik
Den 56-årige afrikanske immigrant Wilson Ugabe bliver i Budapest den ene dag udnævnt til ’Månedens medarbejder’ og den næste udsat for forskelsbehandling og racisme. Under forberedelserne til den ungarske indfødsretsprøve udvikler han en forkærlighed for Béla Bartóks musik og for sin tutor, Maria, der er gift og på hans egen alder. Deres spirende kærlighed sættes på en hård prøve af omgivelserne og ikke mindst af tilstedeværelsen af Shirin, en ung iransk kvinde, der bor illegalt i Wilsons lejlighed.
Medvirkende: István Znamenák, Tibor Gáspár, Péter Barbinek, Tünde Szalontay
Originaltitel: Az állampolgár
Ungarn, 2016
DCP, 109 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 21.11.17, Kl. 19:00
Køb
Tilføj til din kalender

1945 - med besøg af skuespilleren Péter Rudolf og reception

1945 - med besøg af skuespilleren Péter Rudolf og reception
Besøg af skuespilleren Péter Rudolf, der brillerer som byens usympatiske borgmester. Reception i Asta Bar efter filmen. Reseverede billetter skal afhentes den 26. november.

1945

1945
Instruktør: Ferenc Török
To ortodokse jøder vender med tavs værdighed tilbage til en sovjetisk besat ungarsk landsby ved afslutningen på 2. verdenskrig. De bærer på to store kufferter og spreder panik blandt landsbyens beboere, der i flere tilfælde har overtaget sølvtøj, møbler og huse fra deres deporterede jødiske naboer. I centrum står byens usympatiske borgmester Istvan (en fremragende Péter Rudolf), hvis søn skal giftes samme dag, som de fremmede kommer til byen. Filmens smukke, velkomponerede og detaljemættede sort/hvide billeder står i skarp kontrast til den sleske opportunisme blandt landsbyens beboere.
Medvirkende: Péter Rudolf, Bence Tasnádi, Támas Szabó
Ungarn, 2017
DCP, 91 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

onsdag 29.11.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Dede - med introduktion af den georgiske ambassadør

Dede - med introduktion af den georgiske ambassadør
Introduktion ved Georgiens ambassadør og reception i Asta Bar. Reseverede billetter skal afhentes den 9. november.

Dede

Dede
Instruktør: Mariam Khatchvani
En bevægende fortælling og et spændende indblik i et fantastisk naturområde og en unik livsstil. Den georgiske ’Dede’ foregår i 1992 i den bjergrige Svaneti-region i det nordlige Georgien. Dina konfronterer ældgamle traditioner og udløser tragedie, da hun bliver forelsket i den ’forkerte’ mand. ’Dede’ blev tildelt en af hovedpriserne ved årets filmfestival i Karlovy Vary.
Medvirkende: George Babluani, Natia Vibliani, Nukri Khachvani
Georgien, 2017
DCP, 97 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Glory - med forfriskninger i Asta Bar

Glory - med forfriskninger i Asta Bar
Reception i Asta Bar efter filmen. Reseverede billetter skal afhentes den 14. november.

Glory

Glory
Instruktør: Kristina Grozeva, Petar Valchanov
Jernbanearbejderen Tsanko Petrov finder en dag millioner af bulgarske lev på skinnerne og afleverer dem pligtskyldigt til politiet. I stedet får han et ur af transportministeriet, men uret virker ikke. Og nu har den emsige PR-chef Julia smidt det gamle væk. Der er moderne Kafka over denne veloplagte og velspillede sorte komedie om korruption og manglende moral i dagens Bulgarien.
Medvirkende: Stefan Denolyubov, Margita Gosheva
Originaltitel: Slava
Bulgarien, Grækenland, 2016
DCP, 101 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I'm a Killer - med reception

I'm a Killer - med reception
Instruktørbesøg og reception i Asta Bar. Reserverede billetter skal afhentes senest den 26. november.

I'm a Killer

I'm a Killer
Instruktør: Maciej Pieprzyca
En intens thriller baseret på autentiske begivenheder i 1970’ernes Polen. Den unge ambitiøse kriminalkommissær Janusz bliver sat i spidsen for opklaringen af en række bestialske kvindemord, begået af ’Vampyren fra Zaglebie’, som medierne døbte den ukendte gerningsmand. Drevet af ambitioner og pres fra kommunistpartiet arresterer Janusz en tilfældig arbejder og opbygger en sag baseret på løgne og falske vidneudsagn.
Medvirkende: Miroslaw Haniszewski, Arkadiusz Jakubik
Originaltitel: Jestem morderca
Polen, 2016
DCP, 117 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 28.11.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Spoor - med reception

Spoor - med reception
Festivalåbning og reception i Asta Bar. Reseverede billetter skal afhentes senest den 7. november.

Spoor

Spoor
Instruktør: Agnieszka Holland
Astrologen og vegetaren Duszejko har slået sig ned i en lille idyllisk polsk bjerglandsby, hvor sneen ligger meterhøj i det smukke landskab. Duszejko har lagt sig ud med de lokale macho-jægerklub, der ikke deler hendes syn på dyrs rettigheder, herunder landsbyens katolske præst, der mener, at det er helt i orden at slå dyr ihjel, da ”de ikke har en sjæl”. En dag forsvinder Duszejkos to elskede hunde, og kort efter bliver en af jægerne fundet myrdet. Der er kun dyrespor på gerningsstedet, hvilket får Duszejko til at lufte teorien om, at de vilde dyr tager hævn. Dét bliver mødt med skepsis af den snusfornuftige landbetjent, men snart omkommer flere mænd under lignende mystiske omstændigheder – alle samfundsstøtter og passionerede jægere.

Agnieszka Holland, der brød igennem internationalt med ’Europa, Europa’ (1990) og senest har instrueret afsnit af tv-serierne ’The Wire’ og ’House of Cards’, har med ’Spoor’ skabt et modigt genremix af sorthumoristisk detektivhistorie, inciterende øko-thriller og feministisk eventyr baseret på Olga Tokarczuks roman ’Drive Your Plough Over The Bones of The Dead’.
Medvirkende: Agnieszka Mandat, Wiktor Zborowski, Miroslav Krobot
Originaltitel: Pokot
Polen, 2017
DCP, 128 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

The Art of Loving - med reception

The Art of Loving - med reception
Reception efter filmen. Reseverede billetter skal afhentes senest den 16. november.

The Art of Loving

The Art of Loving
Instruktør: Maria Sadowska
En farverig og åbenhjertig biopic om den kvindelige polske gynækolog Michalina Wislocka. Vi følger hende fra 1939 og efter krigen, hvor hun lever i et lidenskabeligt trekantsforhold med sin mand Stach og veninden Wanda. Michalina kæmper også for at få udgivet en sexguide til kvinder, men især afsnittet om den kvindelige orgasme møder modstand hos kommunistpartiet og i den katolske kirke.
Medvirkende: Karolina Gruszka, Magdalena Boczarska, Piotr Adamczyk
Originaltitel: Sztuka kochania. Historia Michaliny Wislockiej
Polen, 2017
DCP, 121 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Kills on Wheels - med reception

Kills on Wheels - med reception
Reception i Asta Bar. Reseverede billetter skal afhentes senest den 10. november.

Kills on Wheels

Kills on Wheels
Instruktør: Attila Till
Attila Tills ungarske festivalhit er en virkelig underholdende sort komedie og action-thriller a la Tarantino. To talentfulde, handicappede teenagere får nyt livsmod ved mødet med den tidligere brandmand Ruspaszov, der nu sidder i kørestol efter en ulykke og arbejder for mafiaen. Inden længe udgør de tre nye venner en højst usædvanlig lejemorder-trio, men Ruspaszovs serbiske boss er langtfra begejstret.
Medvirkende: Szabolcs Thuróczy, Zoltán Fenyvesi, Ádám Fekete
Originaltitel: Tiszta szivvel
Ungarn, 2016
DCP, 105 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Houston We Have a Problem - med reception

Houston We Have a Problem - med  reception
Instruktørbesøg og reception i Asta Bar. Reseverede billetter skal afhentes senest den 12. november.

Houston, We Have a Problem

Houston, We Have a Problem
Instruktør: Ziga Virc
Den utrolige historie om et top-hemmeligt jugoslavisk rumprogram, som Tito i 1960’erne solgte til USA for milliarder af dollars. Filmen kombinerer elegant arkivmateriale og interviews med nøglepersoner, herunder en tidligere jugoslavisk rumingeniør, en amerikansk historiker og filosoffen Slavoj Zizek. En fascinerende undersøgelse af den kolde krigs diplomati og de løgne og manipulationer, som skaber national identitet.

Hvem stod i virkeligheden bag USA's månelanding? Var det bare en tilfældighed, at Kennedy blev snigmyrdet kort tid efter at Tito havde besøgt USA? Ziga Vircs udvisker grænsen mellem fiktion og fakta og afdækker en af de største sammensværgelser i menneskets historie. Eller gør han? Hvor ender historieskrivningen, og hvor starter myterne? Er det muligt at skelne mellem en omhyggeligt konstrueret løgn og virkeligheden?
Slovenien, 2016
DCP, 88 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Ice Mother - med reception

Ice Mother - med reception
Filmen præsenteres med instruktørbesøg og reception efter filmen. Reseverede billetter skal afhentes senest den 28. november.

Ice Mother

Ice Mother
Instruktør: Bohdan Sláma
Den 67-årige enke Hana bruger det meste af sin tid på at servicere sine to selvcentrerede sønner og deres familier. Ved et tilfælde bliver hun inviteret indenfor i det varme fællesskab blandt en gruppe ældre vinterbadere i den grå Prag-vinter. Mødet med de velvoksne vandhunde kommer til at vende op og ned på Hanas liv. ’Ice Mother’ modtog fortjent prisen for bedste manuskript ved Tribeca Film Festival.
Medvirkende: Zuzana Kronerová, Pavel Nový
Originaltitel: Bába z Ledu
Tjekkiske Republik, 2017
DCP, 106 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 30.11.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Dum Spiro Spero + Kino Otok - med instruktørbesøg og reception

Dum Spiro Spero + Kino Otok - med instruktørbesøg og reception
To mellemlange dokumentar-perler: ’Kino Otok’ - Islands of Forgotten Cinemas’ er en poetisk dokumentar om de mange biografer og den rige filmkultur, der engang eksisterede på De Dalmatinske Øer ud for Kroatiens kyst. ’Dum Spiro Spero’ er latin og betyder ”så længe jeg ånder, håber jeg”. Den kroatiske forfatter Pero Kvesic (født 1950), der lider af store vejrtrækningsproblemer, introducerer med stor humor i denne videodagbog tilskueren til den verden, han snart må sige farvel til. Besøg af ’Dum Spiro Spero’-instruktøren Pero Jvesic og efterfølgende reception i Asta Bar. Reseverede billetter skal afhentes senest den 12. november.
45 Min.

Dum Spiro Spero

Dum Spiro Spero
Instruktør: Pero Kvesic
Dum Spiro Spero er latin og betyder ”så længe jeg ånder, håber jeg”. Den kroatiske forfatter Pero Kvesic (født 1950), der lider af store vejrtrækningsproblemer, introducerer i denne videodagbog tilskueren til den verden, han snart må sige farvel til. Med stor humor og uden sentimentalitet kommenterer han på sin situation, sine familiemedlemmer og sin gamle hund, der også skranter. I en sekvens trisser Kvesic rundt i sit hus og filosoferer over, hvad der vil være den mest smertefrie og den mest praktiske form for selvmord. Charmerende, hjertevarm og en stor publikumssucces i hjemlandet Kroatien.
Kroatien, 2016
DCP, 52 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Kino Otok - Islands of Forgotten Cinemas

Kino Otok - Islands of Forgotten Cinemas
Instruktør: Ivan Ramljak
En poetisk dokumentar om de mange biografer og den rige filmkultur, der engang eksisterede på de dalmatinske øer ud for Kroatiens kyst. En række ældre mennesker og tidligere operatører fortæller off-screen levende og engageret om deres ungdoms biografoplevelser, som også omfattede de danske ’sengekants-film’, mens vi følger de nuværende aktiviteter i de tidligere biografbygninger, der er omdannet til fitnesscentre, skydehaller eller øvelokaler for kor og messingorkestre.
Kroatien, 2016
DCP, 35 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Marnie

21.11.2017Titelpersonen er en seksuelt frigid kleptoman og som sådan et psykoanalytisk tilfælde. "Me Jane - you Freud!" som Marnie (Tippi Hedren) på et tidspunkt bemærker til sin tilbeder og arbejdsgiver, Ma...

Åbningsfilm: Dirtbag

21.11.2017Fred Beckey er kendt som den originale amerikanske ‘dirtbag’-klatrer. Hans navn har været forbundet med mystik, beundring og forundring siden 40’erne, og hans utallige første stigninger gør ham til...

The Citizen - med instruktørbesøg og reception

21.11.2017Den 56-årige afrikanske immigrant Wilson Ugabe bliver i Budapest den ene dag udnævnt til ’Månedens medarbejder’ og den næste udsat for forskelsbehandling og racisme. Under forberedelserne til den u...

NAFF præsenterer: MTB-film på det store lærred

21.11.2017Manden bag filmen er Jakob Carlsen, der har produceret en kort inspirerende film - "Trailbuilder", der handler om en mand fra Jylland, som laver trails til mountainbikes. Filmen portrætterer en god...

Den røde skildpadde

21.11.2017En skibbruden mand på en øde ø forsøger desperat at undslippe, indtil han en dag møder en mærkelig rød skildpadde, som kommer til at ændre hans liv. En besnærende poetisk og dialogløs animationsfil...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412