Månedens Dokumentar i august: 69 Minutes of 86 Days

/EN LILLE STOR PIGE PÅ REJSE

Månedens dokumentar i august er den knugende ’69 Minutes of 86 Days’, der følger den tre-årige Lean og hendes families rejse fra en græsk flygtningelejr til Uppsala. Spilleperiode: 17.-23. august.
Månedens Dokumentar i august: 69 Minutes of 86 Days

Umiddelbart er Lean som alle andre tre-årige børn: En legesyg lille pige, der driller og synger sange med sin onkel, går med ’Frost’-rygsæk og følger med sine forældre, hvor de end går hen. Samtidig er hun en meget observerende og reflekterende pige, der til trods for sin alder forstår imponerende meget af situationen. Selv om hun ikke kan skelne Tyskland fra Sverige, vil hun gerne lære at svømme, når de ankommer. Det var der mange, der ikke kunne, da de faldt ud af bådene, som hun selv beskriver det. Lean er et barn på flugt.

’69 Minutes of 86 Days’ er en simpel idé udfoldet med kolossal effekt: At følge et barn på klos hold, fra hun sammen med sin familie rejser fra en flygtningelejr på den græske ø Kos til deres mål: Uppsala i Sverige, hvor familiemedlemmer allerede opholder sig.

Instruktøren Egil Håskjold Larsen har uden pegepind, med sparsom dialog og en kameraføring i øjenhøjde skabt en dokumentar om flygtningekrisen, som enhver kan relatere følelsesmæssigt til. Barnet repræsenterer noget rent og uspoleret, og Lean bliver med sine troskyldige brune øjne et symbol på håbet og på det gode i mennesker.

Samtidig er det en dokumentar med kunstneriske kvaliteter: Smukke jazztoner og en stemning af roligt nærvær på trods af den ubeskriveligt kaotiske rejse, familien er på. I morgendiset fæstes blikket på massevis af redningsveste, der er skyllet op på stranden. Tavsheden blandt de mange flygtninge foran interimistiske telte. Et lydbillede, som var vi under vand. Og midt i menneskemængderne den lille Lean med sin familie.

Man deler barnets umiddelbare kærlighed, når Lean deler en slikkepind med sin lillesøster på togturen. En enkel, men dyb film båret af det credo, at ingen mennesker flygter af lyst.

ANMELDERNE SKRIVER

★★★★★★ 'En mageløs dokumentar om et flygtningebarn og hendes families vej op gennem Europa. Den viser, at filmkunsten kan noget, ingen anden kunstart kan.' - Samina Jakobsen, Ekko

★★★★★ 'Egil Håskjold Larsens ’69 Minutes of 86 Days’ er en film fuld af skiftevis håb, smil og tårer. Lean er et uforglemmeligt lille energibundt, og hendes færd op igennem Europa sætter samtlige af nyhedsstrømmens flygtningeindslag i et helt nyt perspektiv.' - Astrid Dahl Astrup, Soundvenue

♥♥♥♥ i'Istruktøren, der fortjent har vundet debutantpriser for denne sin første doku-spillefilm, lægger et skandaløst, kompliceret og højaktuelt globalt tema ind i en klassisk fortælletype: et lille menneske, endnu med hjertets renhed intakt.' - Søren Vinterberg, Politiken

★★★★ 'Et usminket og sandfærdigt indblik i en barsk rejse eller flugt væk fra et krigshærget land. En skildring der desværre ikke er plads til i de sensationsprægede nyhedsmedier.' - Niels Roe, Cinemazone

★★★★ 'Flygtningehistorie som en ren filmoplevelse.' - Lasse Martin Jørgensen , Filmz

Emma Yamina Sehili Wittendorff, programmedarbejder / Cinemateket

69 Minutes of 86 Days

69 Minutes of 86 Days
’69 Minutes of 86 Days’ er en simpel idé udfoldet med kolossal effekt: At følge et barn på klos hold, fra hun sammen med sin familie rejser fra en flygtningelejr på den græske ø Kos til deres mål: Uppsala i Sverige, hvor familiemedlemmer allerede opholder sig. Instruktøren Egil Håskjold Larsen har uden pegepind, med sparsom dialog og en kameraføring i øjenhøjde skabt en dokumentar om flygtningekrisen, som enhver kan relatere følelsesmæssigt til. Barnet repræsenterer noget rent og uspoleret, og Lean bliver med sine troskyldige brune øjne et symbol på håbet og på det gode i mennesker. Samtidig er det en dokumentar med kunstneriske kvaliteter: Smukke jazztoner og en stemning af roligt nærvær på trods af den ubeskriveligt kaotiske rejse, familien er på. I morgendiset fæstes blikket på massevis af redningsveste, der er skyllet op på stranden. Tavsheden blandt de mange flygtninge foran interimistiske telte. Et lydbillede, som var vi under vand. Og midt i menneskemængderne den lille Lean med sin familie. Man deler barnets umiddelbare kærlighed, når Lean deler en slikkepind med sin lillesøster på togturen. En enkel, men dyb film båret af det credo, at ingen mennesker flygter af lyst.
Originaltitel: "69 minutter av 86 dager"
Instruktør: Egil Håskjold Larsen
Norge, 2017
DCP, 71 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
oenskefilm_lille

Ønskefilm i Cinemateket

Ønsk en filmperle til visning på det store lærred - eller flere! Klassikere, kultfilm eller oversete mester-værker. Vi håndplukker regelmæssigt fra listen af forslag.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Coraline

20.10.2017Henry Selicks filmatisering af Neil Gaimans prisvindende fortælling byder på begavet og hæsblæsende underholdning. Pigen Coraline flytter med sine forældre ind i et mystisk gammelt hus. Forældrene...

Leviathan

20.10.2017Den russiske arthouse-mester Andrey Zvyagintsevs Golden-Globe-vindende drama ’Leviathan’ er et brutalt og velspillet karakterdrama om den hidsige bilmekaniker Kolya, der går op imod byens korrupte...

Paradisets børn

20.10.2017Marcel Carnés 'Paradisets børn' blev af en 600 mand høj anmelder- og brancheafstemning lavet kort før årtusindskiftet udråbt som den bedste franske film nogensinde. Den var kulminationen på det leg...

Børnebiffen 5-7 år, oktober

21.10.2017Robotten Will-Bot er bange for alt! På hans planet sker der ingenting, men han patruljerer alligevel dag og nat. En dag lander der et rumskib, og ud kommer en kæmpe robot. Den ser ond og farlig ud...

Børnebiffen 3-5 år, oktober

21.10.2017Rita og Krokodille skal på campingtur. Det er hyggeligt at ligge i et telt oppe på bjerget. Indtil det bliver mørkt. Månen kaster skygger af ulve og trolde på teltdugen. Rita tvinger Krokodille ud...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412