Månedens Film i august: Fences

/STORT SKUESPIL I SORT OSCAR-DRAMA

Tag i august på en flot filmisk tur til 1950’ernes Pittsburghs hårde arbejdermiljø i stjerneskuespilleren Denzel Washingtons Oscar-vindende ’Fences’, der er baseret på August Wilsons Pulitzer-vindende skuespil. Spilleperiode 3.-13. august.
Månedens Film i august: Fences

Læn dig tilbage i biografsædet i en tiltrængt pause fra den formodede sommervarme og nyd stjerneskuespilleren Denzel Washingtons tredje film som instruktør, det Oscar-vindende kammerspils-drama ’Fences’, der er baseret på August Wilsons Pulitzer-vindende skuespil af samme navn. I filmen mærker man da også den erfarne skuespillers store kærlighed for netop skuespillets kunst.

’Fences’ er nemlig i høj grad en skuespiller-film, hvor de helt store følelser svinger mellem glød og lys lue. Filmen giver et flot og knivskarpt 1950’er-tidsbillede i en nøjagtig koreografi og er elegant fotograferet af danske Charlotte Bruus Christensen.

Denzel Washington spiller selv hovedrollen som skraldemanden Troy, der i Pittsburghs arbejderkvarter i 1950’erne bærer på en bitterhed fra sin ungdom, som han ikke evner at ryste af sig. I stedet fører han vreden videre til kone og sønner og er tilsyneladende ikke modtagelig for dybe følelser. Han har stjålet, været utro og sågar slået ihjel, men fortielserne trives i Troys verden, og han bygger et mentalt hegn op omkring sig – tilsyneladende uden mulighed for opblødning eller forsoning.

I en tid, hvor de sorte blev trådt på, krævede det sin mand ikke at lade sig trække mentalt med ned i dyndet, og filmen tegner et omhyggeligt billede af denne kollektivt trykkede stemning. Viola Davis vandt både en Golden Globe og en Oscar for sit portræt af Troys kone, Rose, mens Denzel Washington selv blev nomineret til næsten samtlige store amerikanske priser for sit sublime, scenestjælende spil.

Første visning af Månedens Film er som sædvanligt gratis for Cinematekets medlemmer – så længe billetter haves. Uafhentede billetter sættes til salg tirsdag den 3. august.

Tobias Lynge Herler, programredaktør / Cinemateket

Fences

Fences
I Denzels Washingtons ’Fences’ spiller den dobbelt Oscar-vindende skuespiller selv hovedrollen som skraldemanden Troy, der i Pittsburghs arbejderkvarter i 1950’erne bærer på en bitterhed fra sin ungdom, som han ikke evner at ryste af sig. I stedet fører han vreden videre til kone og sønner og er tilsyneladende ikke modtagelig for dybe følelser. Han har stjålet, været utro og sågar slået ihjel, men fortielserne trives i Troys verden, og han bygger et mentalt hegn op omkring sig – tilsyneladende uden mulighed for opblødning eller forsoning. I en tid, hvor de sorte blev trådt på, krævede det sin mand ikke at lade sig trække mentalt med ned i dyndet, og ’Fences’ tegner et omhyggeligt billede af denne kollektivt trykkede stemning. Viola Davis vandt både en Golden Globe og en Oscar for sit portræt af Troys kone, Rose, mens Denzel Washington selv blev nomineret til næsten samtlige store amerikanske priser for sit sublime, scenestjælende spil.
Medvirkende: Denzel Washington, Viola Davis, Stephen Henderson, Jovan Adepo
Instruktør: Denzel Washington
USA, 2016
DCP, 139 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.
oenskefilm_lille

Ønskefilm i Cinemateket

Ønsk en filmperle til visning på det store lærred - eller flere! Klassikere, kultfilm eller oversete mester-værker. Vi håndplukker regelmæssigt fra listen af forslag.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Børnebiffen 4-6 år, august

17.08.2017Den lille forældreløse pige, Maj, bor hos sin onkel Sonny, der er tatovør. En dag kommer Maj til at tatovere en barsk fyr fra den lokale motorcykelklub med alfer, nisser og prinsesser på ryggen. Af...

Børnebiffen 3-5 år, august 2

17.08.2017I en uro, sådan en som man finder over en barneseng, hænger en ensom ko. De andre dyr er alt for fine til at være venner med den, men en lille bi vil gerne. Det kan være svært at skabe kontakt, når...

Den sidste drøm

17.08.2017Mac Sledge var engang en berømt countrysanger, men er nu flad, alene og alkoholiseret. Men takket være motel-ejer Rosa og hendes søn hiver han sig op af dyndet og starter på en frisk. Alligevel sav...

Alperne

17.08.2017En sygeplejerske, en paramediciner, en gymnast og hendes træner indgår i en hemmelig gruppe, som sælger sorgterapi. Ved dødsfald tilbyder gruppens medlemmer at agere de nyligt afdøde slægtninge, så...

Aks Festival: Kortfilmsprogram af &PROUD og QKIFF - med efterfølgende Q&A

17.08.2017&PROUD er en film- og kunst-festival i Yangon, Myanmar, der viser værker af og promoverer lokale LGBT kunstnere. Queer Kampala International Film Festival (QKIFF) er den første filmfestival i Ugand...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412