Årets hits i Cinemateket

/EKSTRAVISNINGER FRA ÅRET, DER GIK

Som julegave fra os til jer har vi udvalgt nogle af vores mest populære film fra 2017 – bl.a. ’The Grand Budapest Hotel, ’Min far Toni Erdmann’ og ’12 vrede mænd’. God filmappetit!
Årets hits i Cinemateket

Cinemateket ønsker glædelig jul og godt nytår med en stribe ekstravisninger af nogle af højdepunkterne fra vores program i 2017. Vi har spolet det forgangne filmår igennem og udvalgt en stribe unikke film, der var så populære blandt vores gæster, at nogle måtte gå forgæves.

Så nu har du (igen) muligheden for at skraldgrine af punk-guitaristen Ronni i den danske kultfilm ’De skrigende halse’, eller du kan støde ind i en purung Nick Cave i ’B-Movie: Lust & Sound in West-Berlin’. Sammen med Annett Wolf kan du møde den mytiske chanteur Jacques Brel. Eller hvad med at tage på en charmerende rejse til Wes Andersons stilfulde univers i ’The Grand Budapest Hotel’?

Endelig har du chancen for at se eller gense Maren Ades bittersøde far-datter-komediedrama ’Min far Toni Erdmann’ eller følge den dampende intense retssag i Lumet-klassikeren ’12 vrede mænd’.

De allerbedste julehilsner – og god filmappetit!

Bjørn Juul Andersen, programmedarbejder / Cinemateket

The Grand Budapest Hotel

The Grand Budapest Hotel
Drama-komedien ‘The Grand Budapest Hotel’ er skrevet og instrueret af kreative Wes Anderson og omhandler hotellet af samme navn. Vi følger den legendariske hotel-concierge Monsieur Gustave (Ralph Fiennes), som er kendt og elsket af klientellet (i særdeleshed de ældre rige kvinder) og den unge piccolo Zero Moustafa, som bliver hans fortrolige. Filmen foregår i det fiktive Republic of Zubrowka mellem 1. og 2. verdenskrig og er en skarp, sjov og smuk film fra Andersons kyndige hånd.
Medvirkende: Ralph Fiennes, Tony Revolori, Saoirse Ronan, Edward Norton
Instruktør: Wes Anderson
USA, Tyskland, 2014
DCP, 99 min.
Danske undertekster
Tilladt over 11 år

Forestillinger:

onsdag 31.01.18, Kl. 16:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Jacques Brel og hans verden

Jacques Brel og hans verden
’Jacques Brel og hans verden’ handler om den nærmest mytiske chanteur Jacques Brel – med dybe r’er, tigerøjne og smøg i flaben. En fascinerende personlighed, der sjældent er indfanget så levende og nærværende som i Annett Wolfs portræt. Året er 1971. Annett Wolf har haft premiere på stykket ’Jacques Brel er i live, har det godt og bor i Paris’ på det Kongelige Teater, hvor hun var instruktør. Hun har i den forbindelse at få kontakt til Jacques Brel, men uden held. Pludselig – måneder efter premieren – lander et telegram ved hendes dør. ”Mød mig i Knokke – stop – ja til interview – stop – aftal detaljer med Charley Marouani.” Underskrevet Jacques Brel. Interviewet blev optaget i marts 1971 på en kro i byen Knokke i det belgiske Flandern. Kroen var Brels faste arbejdssted, hvor han på det tidspunkt skrev på et filmmanuskript. Det åbne bibliotek med pejs blev valgt som en passende setting, og samtalen foregik over espresso og Jacques Brels cigaretter. Interviewet blev sendt på Danmarks Radio den 12. november 1971. Jacques Brel døde 9. oktober 1978.
Medvirkende: Jacques Brel, Annett Wolf
Instruktør: Annett Wolf
Danmark, 1971
ProRes File, 50 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

B-Movie: Lust & Sound in West-Berlin 1979-1989

B-Movie: Lust & Sound in West-Berlin 1979-1989
Musik, kunst og kaos i 1980'ernes vilde Vestberlin! Det er, hvad der møder den 22-årige Manchester-knægt Mark Reeder, da han i 1979 pakker tandbørste og smalfilmskamera og drager mod Bundesrepublikkens hotteste by. Målet er at komme tæt på tidens elektroniske krautrockere, men tilfældige forbindelser fører ham også i armene på en ung Nick Cave og obskure new wave-bands som De Toten Hosen og Einstürzende Neubauten. 'B-Movie' tegner et billede af Berlin som en euforisk enklave for alternativ pop, punk og frisind, fra før verden gik af lave.
Medvirkende: Mark Reeder, Blixa Bargeld, Nick Cave, Gudrun Gut, Annette Humpe
Instruktør: Klaus Maeck, Jörg A. Hoppe, Heiko Lange
Tyskland, 2015
DCP, 92 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

12 vrede mænd

12 vrede mænd
Det meste af Sidney Lumets fascinerende og Guldbjørn-vindende retssalsdrama ’12 vrede mænd’ udspiller sig i et klaustrofobisk nævningeværelse hen over en kvælende varm eftermiddag. Henry Fonda spiller den standhaftige nævning nr. otte, hvis rimelige tvivl og velbegrundede modstand efterhånden får de 11 andre nævninge til at genvurdere sagen – efter at de rask væk har kendt en ung mand skyldig i mordet på sin far. En film rig på nuancerede karaktertegninger og elegant, dynamisk ensemblespil.
Medvirkende: Henry Fonda, E.G. Marshall, Jack Warden, Lee J. Cobb
Originaltitel: "12 Angry Men"
Instruktør: Sidney Lumet
USA, 1957
DCP, 93 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Min far Toni Erdmann

Min far Toni Erdmann
Over 100.000 så ‘Min far Toni Erdmann’ i de danske biografer – og med god grund! Maren Ades absurde komedie er et unikt, filmisk festfyrværkeri. Winfried rejser spontant til Bukarest for at besøge sin datter Ines, der er travlt optaget af sit job og bestemt ikke lyst til at bruge tid med sin far. Winfred giver dog ikke op, men hans metoder kan ikke ligefrem kaldes konventionelle. Med paryk og falske tænder forvandler han sig til Toni Erdmann og begynder at trænge sig ind i den business-verden, som Ines lever og ånder for. Igennem en række mere og mere absurde sekvenser bliver båndet mellem far og datter sat på prøve, da de repræsenterer to vidt forskellige, kolliderende verdener. De absurde og sjove scener kan dog i næste øjeblik blive afløst af dybfølt drama, der går lige i hjertet. ”Årets komedie er en mesterligt morsom og sjældent dybsindig film, hvor man til sidst øjner livets mening og føler sig helt lykkelig. Genialt!” skrev Filmmagasinet Ekko og kvitterede med seks stjerner.
Medvirkende: Sandra Hüller, Peter Simonischek, Michael Wittenborn, Thomas Loibl
Originaltitel: "Toni Erdmann"
Instruktør: Maren Ade
Tyskland, Østrig, Schweiz, Rumænien, 2016
DCP, 162 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

De skrigende halse

De skrigende halse
Kom til en sjælden biografvisning af Søren Faulis kul-sorte komedie om 1980'ernes danske punk-undergrund. Når man brænder for at blive accepteret i dødskult-miljøet, hvad gør man så? Man bilder selvfølgelig de andre ind, at man snart skal dø! Det er præcis, hvad punk-guitaristen Ronni påstår, da han står til at ryge ud af sit band. Men den ene løgn fører den anden med sig, og nettet strammes om Ronni, netop som han står foran sine drømmes mål: At blive udgivet på plade. Kristian Holm Joensen spiller Ronni, mens især Martin Brygmann, Thomas Bo Larsen og Søren Pilmark lyser op i biroller. Søren Faulis sort/hvide kultfilm skal opleves med høj punk-volumen og i selskab med andre!
Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Thomas Bo Larsen, Martin Brygmann, Søren Pilmark
Instruktør: Søren Fauli
Danmark, 1993
DigiBeta, 65 min.
Dansk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Skolevisning: Simon og egetræerne / med introduktion

23.01.2018Danmarkspremiere. 'Simon and the Oaks' er en af Sveriges største filmproduktioner nogensinde. En episk fortælling om to drenge, deres venskab og familieskæbner i Göteborg før og under 2. verdenskri...

A Brighter Summer Day

23.01.2018’A Brighter Summer Day’ henter sin titel fra et Elvis-omkvæd og er måske den mest umiddelbart tilgængelige af Yangs film. Den udspiller sig i Taiwan i begyndelsen af 1960’erne. Teenagedrengen Si’r...

At have og ikke have

23.01.2018Vi er i Martinique under 2. verdenskrig. Bådudlejeren Harry Morgan (Humphrey Bogart) er forelsket i natklubsangerinden Marie (Lauren Bacall), som støtter 'The Free French', og hårdt presset må han...

Western

23.01.2018’Min far Toni Erdmann’-instruktøren Maren Ade har produceret, og der er mange lighedspunkter mellem sidste års overraskende filmhit (’Toni Erdmann’ solgte 100.000 billetter i Danmark!) og Valeska G...

Poirot-aften: ABC mordene - med cocktails

23.01.2018Der er langt fra Christies mørke og disede litterære forlæg til denne kuriositet af en filmatisering, der er mere gakket detektivkomedie end hårdkogt murder mystery. Men man forlader salen med et s...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412